Penge til grøn innovation drukner i statsligt bureaukrati

Foto: Unsplash

Politikerne har øget bevillingerne til grøn forskning og innovation markant, men nye detaljerede politiske krav til pengenes anvendelse gør det svært for virksomhederne at komme i gang

Af Carsten Steno, carsten@indblik.net 

Landets politikere har sat en meget ambitiøs klimadagsorden, der forudsætter innovation og opfindelse af nye grønne teknologier, hvis det nogensinde skal lykkes at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. 

Til formålet har en bred koalition af politiske partier derfor øget statsmidlerne til grøn forskning og innovation.

Men samtidig har politikerne stillet så detaljerede krav til pengenes anvendelse, at det i voldsom grad forsinker projekter og udbetalinger. 

– Staten investerer i grøn innovation gennem bl.a. Innovationsfonden, som gennem udmøntningen af forskningsreserven er blevet tilgodeset med 2,7 mia. kroner i 2021, altså en stor forøgelse af indsatsen, siger direktør Søren Houmøller, fra virksomheden 1st Mile, der hjælper mindre virksomheder og iværksættere med at finansiere grønne udviklingsprojekter. 

– Men man har samtidig sat et system op, som gør, at de grønne vækstvirksomheder ikke ser en eneste krone af disse penge før i 2022 Det er stærkt problematisk lige netop nu, hvor vi har travlt mod de energipolitiske mål for 2030 og er i en coronakrise, hvor virksomhederne må sende folk hjem, tilføjer han.

Forklaringen er ifølge Houmøller, at Innovationsfonden er overdænget med politiske krav som giver forsinkelser, samtidig med, at fonden er blevet beskåret og skal lave flere opgaver og uddele flere midler. 

Det betyder også, at de små innobooster-projekter, hvor man kan søge op til en halv million til modning af en god ide, for tiden har 4-5 måneders behandlingstid mod normalt 4-5 uger. 

– Det rammer ikke kun de grønne vækstvirksomheder, men alle de vækstvirksomheder, som søger medinvestering fra staten til at tage noget risiko på satsninger, de ellers ikke ville kunne foretage tilføjer Søren Houmøller til Indblik. net. 

De nye politiske krav til udmøntningen af forskningsbevillingerne har tre hovedoverskrifter, som ansøgningerne skal falde indenfor: 

  • Ambitiøse og varige grønne forsknings- og innovationsinitiativer
  • Life science, sundhed og velfærdsteknologi
  • Teknologi og innovation, der bidrager til at udvikle produktionen og skabe arbejdspladser i Danmark

I praksis betyder kravene, at alle Innovationsfondens hidtidige ordninger skal strikkes om, så de lever op til de nye krav, der er meget mere detaljerede end hovedoverskrifterne antyder. Og det tager tid. Samtidig skal ansøgningerne tilpasses det nye grundlag. 

Tidligere forskningsminister og nuværende medlem af Folketingets forskningsudvalg, Ulla Tørnæs, (V) , erkender, at politikerne har stillet nye krav til forskningsbevillingernes anvendelse.  

Hun beklager overfor Indblik.net, at det har skabt store ventetider for virksomhederne, men oplyser, at der er flere penge på vej til personale i Innovationsfonden, så ansøgningerne kan behandles. 

Innovationsfonden lå tidligere i København, men blev udflyttet til Aarhus som led i Venstre-regeringens politik om at udflytte statslige institutioner. 

Udflytningen har skabt overgangsvanskeligheder i form rekruttering af kvalificeret personale, ligesom, der har været direktørskift og ændrede prioriteringer i fondens aktivitetsniveau.

    Ja tak, Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og jeg accepterer Indblik.net's data- og privatlivspolitik.