Klimapolitikken gør mere skade end gavn

sorthvidevindmøller

Klimapolitikken gør mere skade end gavn

Ivrige politikere må forstå, at de med fordel kunne handle mindre frem for mere, når det drejer sig om energi- og klimapolitik, påpeger Karl Iver Dahl-Madsen.
Af Karl Iver Dahl-Madsen, rådgiver om mad & miljø
Lægevidenskaben har gennem århundreder haft et motto: primo non nocere: Gør ingen skade. Lægerne ved bedre end nogle andre, at hvis man handler overilet, kan man somme tider ende med, at kuren ender med at blive værre end sygdommen. Politikere har ikke lært denne lektie, men vil gerne fremtræde som handlekraftige, fordi deres vælgere ser handlekraft som en god egenskab.
Derfor gør politikerne gang på gang den fejl, at de handler for meget og for voldsomt uden at tænke sig om først. Vi ser det i udpræget grad vedrørende klimaændringer. Hvad kan vi gøre ved klimaændringerne?

karliver300x300

Karl Iver Dahl-Madsen er uddannet civilingeniør og er rådgiver om mad og miljø, medstifter af foreningen Klimarealisme og foredragsholder på bl.a. Cepos Akademiet.

Det er åbenbart, at alt det, vi indtil nu har gjort i den rige del af verden, har været meget dyrt og stort set nyttesløst. Efter 40 års massiv statsstøtte af de såkaldte grønne energiformer er det stadig kun knap 2% af den samlede energiforsyning i verden, der stammer fra vind og sol. Det har overhovedet ikke kunnet ses på CO2-udledningen, som støt er steget helt uanfægtet af alle de mange penge. Endnu værre er, at det har bidraget til at fælde skov og ødelægge natur.
Når vi gør os afhængige af ustabile energikilder som sol og vind, er vi nødt til at opbygge en megastor lagringskapacitet. Der er med dagens teknologi kun en mulig løsning, nemlig atomkraft, som kunne gøre det billigt og enkelt at omstille til en fossilfri energiforsyning, men denne ønsker en del vildførte danskere ikke at bruge. Det, man indtil nu har gjort i Danmark og den rige vestlige del af verden, er således klimatosseri.

Det er tankevækkende, at de fleste lande med rette og fornuftigvis har opgivet planøkonomien, når det gælder økonomisk styring af samfundet. Men på energiområdet synes man åbenbart, at planøkonomi er fortrinlig. Hvilket den naturligvis ikke er, og derfor går mit forslag ud på, hvad man ikke skal gøre. Man skal altså ikke gøre følgende:

  1. Sætte et konkret mål for CO2 reduktion til et konkret årstal.
  2. Vælge bestemte teknologier (vind, sol, power to X) til at løse energiproblemet.
  3. Fravælge bestemte teknologier (atomkraft).
  4. Sætte mål for antal elbiler.
  5. Beskatte kød & fly.
  6. Give produktionsstøtte til energiproduktion.

Hvis man overhovedet skal gøre noget, bør man i det mindste vælge markedsøkonomiske løsninger. Men det er nu heller ikke sådan lige at gøre. Mange klimaøkonomer er varme fortalere for, at en ensartet afgift på udledningen af CO2 er den rigtige løsning. Ud fra en strengt økonomifaglig tankegang er det rigtigt, men overser nogle politiske problemstillinger: En ensartet kulstofskat er praktisk set umulig at gennemføre internationalt. Desuden er det meget vanskeligt at gøre op, hvor stor en kulstofafgift skal være. Hvis man dropper den, hvad gør man så?
Da jeg ikke er politiker, kan jeg tillade mig at vælge en løsning, som er politisk uspiselig, nemlig at gøre ingenting.
At gøre ingenting vil ikke medføre, at ingen problemer bliver løst, eller at samfundet går i stå. Vi bliver nødt til på et tidspunkt at holde op med at bruge den lagrede solenergi i form af kul, olie og gas som vores primære energikilde, alene af den grund at den findes i endelige mængder og på et tidspunkt bliver for dyr at udvinde. Denne omstilling vil ske helt af sig selv, hvis politikerne blander sig udenom.
De mennesker, der er ansvarlige for energiproduktionen, er til enhver tid de bedste til at tage stilling til, hvad der skal gøres, når et eksisterende kraftværk er ved at være udtjent. De vil nøgternt vurdere, om de skal bygge et nyt af samme slags, eller om de skal vælge en anden og på det tidspunkt billigere teknologi. På den måde vil samfundene gradvist over tid, og i god ro og orden, indfase effektive nye energiformer, hvor den eneste realistiske, vi kender i dag, er atomkraft.
Der kan være grund til nogle enkelte fornuftige handlinger som for eksempel at tilpasse sig klimaændringer. Naturligvis skal man for eksempel bygge diger, hvis vandstanden stiger. Den slags er jo billige løsninger, som er nemme at indføre. Derimod er det en rigtig dårlig idé at bruge overordentlig mange penge på at undgå nogle påståede fortrædeligheder om 100 år, i stedet for at bruge de meget mindre beløb til løse de problemer, som vi har her og nu. Hellere varm og rig end kold og fattig.

    Ja tak, Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og jeg accepterer Indblik.net's data- og privatlivspolitik.