Hjælpepakker kan ende som gældsbomber

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

De hjælpepakker, der skal sikre likviditet i de mindre virksomheder, kan ende som massive gældsbomber.

Af Carsten Steno, carsten@indblik.net 

Der ligger mange fælder for især mindre virksomheder i de hjælpepakker, der skal sikre de nedlukningsramte virksomheder mere likviditet. 

Det er de hjælpepakker, der vedrører udskydelse af betalinger af moms og A-skat. 

Fælderne ligger bl.a. i, at udskydelser af indbetalingerne er sket automatisk, også for de firmaer, der ikke har haft behov for den øgede likviditet. 

En virksomhed, der indberettede og betalte halvårs positiv moms i september, fik pengene automatisk retur medmindre de pågældende virksomheder af egen drift havde hævet loftet for udbetalingsgrænsen på firmaets skattekonto.  Skulle man eksempelvis indbetale 25.000 kr. i moms skulle man hæve loftet til 30.000 kr. for ikke at få pengene retur. 

Problemer med skattekontoen

Men i praksis er det lidt bøvlet at gøre. Man skal logge ind på Skat med nemID og følge en bestemt procedure.

Det fik mange små virksomheder ikke gjort. De fik  i stedet den indbetalte moms tilbage og pludselig ser det ud som om driftskontoen i banken stiger. Det samme med A-skat. 

Mange har glemt, at pengene skal indbetales nu her til marts. De begynder måske pludselig at investere pengene. 

– Det havde været bedre, om virksomhederne havde skullet søge om at få momsen udskudt i stedet for, at de får det automatisk. Det samme er tilfældet med udskydelsen af indeholdt A-skat. Det har vi gjort politikerne opmærksomme på, siger statsautoriseret revisor Per Kristensen fra firmaet 2+ Revision. Per Kristensen er også formand for Foreningen Danske Revisorer. 

Gældsbombe venter

Nu, hvor indbetalingen af moms og indeholdt A-skat står for døren i marts, har politikerne lavet en låneordning, hvor likviditetspressede virksomheder kan søge om et rentefrit lån året ud til at dække indbetalingerne.  

Per Kristensen peger på, at udskydelsen af indbetalinger af moms og A-skat risikerer at blive en gældsbombe, som virksomhederne ruller foran sig. 

– Nogle virksomheder skulle nok have været lukket nu, fordi deres forretningsmæssige fremtid er for usikker, siger Per Kristensen. 

Risiko for straf

De mindre virksomheder, der benytter en revisor og aflægger årsregnskab i samråd med ham, får  rådgivning i forbindelse med det begreb, der hedder ”going concern”. 

I regnskabet skal revisor vurdere om der er grundlag for fortsat drift, d.v.s. going concern.  Hvis virksomhedens evne til at fortsætte driften ikke er til stede – f.eks. på grund af manglende kapitalberedskab – er det ledelsens ansvar enten at afvikle virksomheden eller sikre et tilstrækkeligt kapitalberedskab, f.eks. gennem nye indskud, øgede kreditrammer eller tilsvarende.

De virksomheder, der ikke benytter revisor, får ikke den rådgivning. De risikerer derfor straf, fordi det er  strafbart at optage lån, hvis man på forhånd ved, at man ikke kan betale pengene tilbage. Der er ca. 100.000 mindre virksomheder, der ikke benytter revisor. 

    Ja tak, Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og jeg accepterer Indblik.net's data- og privatlivspolitik.