Sandheden om coronaen: Kun 8 promille bliver smittet

Økonomiprofessor Christian Bjørnskov har haft regnemaskinen fremme og konkluderer: Myndighederne gør coronaepidemien langt værre, end den er.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net.

Det lyder af mange, når myndighederne annoncerer, at nu er der igen i dag konstateret 378 nye Covid-19-smittede. De 378 nye tilfælde blev fundet blandt de 41.971 mennesker, man testede på dagen. Og tallet svarer nogenlunde til gennemsnittet. Den sidste måned har man gennemsnitligt funder 386 nye smittede pr. dag blandt de gennemsnitligt 46.444 testede. Det er 8 (otte) promille. Altså under 1 procent.

Professor Christian Bjørnskov fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet opregner i sin blog på Punditokraterne, hvad coronatallene faktisk siger, og  hvordan de videregives til befolkningen. Specielt hæfter han sig ved, hvad man ikke fortæller.

Mens det absolutte antal smittede steg de seneste uger, er der basalt intet sket med dødstallet.

”Men det taler myndighederne og medierne ikke om. Hvorfor de ikke gør det og hvorfor vi skal lide under endnu flere restriktioner og hårdere nedlukning – særligt når en stigende evidensbyrde viser, at nedlukninger ikke virker efter hensigten og bare slår erhvervslivet ihjel – er derfor et spørgsmål, der ikke kan besvares uden en public choice-approach (den videnskabelige metode, som er CB’s speciale, red.),” skriver Christian Bjørnskov.

Professoren refererer her til et begreb, som kaldes ”crises of awareness”, hvor det politiske fokus udelukkende ligger på Covid-19. Man glemmer således – til tider helt bevidst – alle andre sygdomme og dødsårsager, og mediernes konstante fokus på en enkelt, mulig dødsårsag betyder, at befolkningen ikke længere er bevidst om alle andre.

Det er interessant at notere, at der i Danmark i gennemsnit dør ca. 1.000 mennesker hver uge, mens der gennemsnitligt dør én dansker med Covid-19 (ikke nødvendigvis af virussen). Svenske og italienske undersøgelser viser, af det kun er 12-15% af de coronarelaterede dødsfald, hvor Covid-19 antages for den direkte dødsårsag. Altså tyder tallene på, at én ud af de 1.000 dødsfald pr. uge skyldes Covid-19.

Af de 55.000 dødsfald i 2018 skyldes 15.300 kræft. Ca, 6.000 døde af ”sygdomme i åndedrætsorganerne” oftest lungebetændelse. I normale år dør ca. 1.000 af influenza, mens der er omkring 600 selvmord.

”Al evidens peger på, at vi vil opleve væsentlig flere dødsfald i disse tre kategorier, sammen med bl.a. hjerteanfald som direkte følge af nedlukningerne,” skriver professor Bjørnskov.

”Grunden er, at folk ikke går til lægen og ikke udredes for bl.a. kræft, fordi de enten direkte opfordres til at blive hjemme eller fordi der er så høje barrierer for at komme til lægen, at de ikke gør det. Deres kræft opdages ikke i tide, mindre hjerteanfald tages ikke alvorligt, og folks problemer fører til selvmord. Britiske læger har offentligt udtalt, at de venter 20% flere kræftdødsfald i England de næste par år.”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

1 kommentar

  • Oluf Johnsson, MEd CPE, Dipl. AE Reply

    6. oktober 2020 at

    Mange, mig selv inklusive, funderer også over, hvorfor. Er der noget at sige til, at tanken opstår, at Covid-19 hysteriet og de deraf følgende nød-og hastelovene er figenbladet bag hvilket socialisterne stille og roligt med begrænsninger kan tage livet af vort private erhyvervsliv og nationalisere det gennem “nødhjælpspakker”. Med denne tanke starter socialister med og uden indsigt deres vilde protester mod sådanne tanker, som straks udråbes til skræmmekampagner og mytedannelser om fiktive mål for at tvinge alle til at holde kæft og lade sig føje og rette ind.

    Men er det nu så mon helt forkert og ubegrundet? i begyhdelsen af 1980erne lancerede den bayerske Liedermacher Konstantin Wecker en sang: “Wahnsinn”. Han var, i hvert fald dengang glødende rød, og brugte sangen mod alle, der ikke var. Men hvad er nu forskellen, visen har almen gyldighed, så den er lige så aktuel idag, men med modsat fortegn: “Der Wahnsinn treibt durch die Nacht. Er hat einen Mantel aus Kälte an, weil man Frierende besser regieren kann. Ja… ja, der Wahnsinn treibt durch die Nacht, den er hat uns um den Sinn gebracht! …..” Jeg kommer til at tænke på denne vise, næsten dagligt, når jeg ser og læser om, hvad Mette Frederiksen og hendes DSU-kammeratregering er igang med. Tænk blot på de to mimnistrer med hustruer, der er højt placerede rådgivere i regeringen, og deres non-charlante opførsel i Det kongelige Theater forleden, hvor de helt bevidst fjernede de øde bånd, der skulle vise, at kun hvert andet sæde måtte besættes. De sad på Parterret, så alle ovenover kunne følge deres gentagne fjernelse og overtrædelser af lov og orden, som de selv har indført over for hele befolkningen, men det gjaldt dog ikke dem selv. Husk på tilsvarende fra filmen “Das Leben der Anderen”. De HAR allerede indført DDR-2 i Danmark!

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password