fugledeartikel

Ingen har gavn af mindre landbrugsjord

Dansk fødevareproduktion tjener ikke bare de danske landmænd, men hele klodens fremtid, understreger Bæredygtigt Landbrugs formand. 

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Vil man give den danske landmand en ordentlig pris for hans jord – og han selv er med på idéen – er det fint for mig.

Fagligt funderet er det imidlertid ikke, når både politikere, forskere og minsandten også en enkelt landbrugsorganisation nu taler for at udtage landbrugsjord i et forsøg på at gavne klimaet.

Vi kan godt blive enige om, at enkelte forsumpede lavbundsarealer hverken er særligt dyrkningsegnede eller klimavenlige. Men vi ved stadig alt for lidt om effekten af jordudtagning.

Så meget ved vi dog: Mindre landbrugsjord i Danmark generelt vil gøre verden til et værre sted. De danske landmænd hører til dem på verdensmarkedet, som producerer mest miljø- og klimavenligt overhovedet. Det gælder ikke bare planteavl, men også kødproduktion. Vi er faktisk nummer ét i verden inden for svineproduktion, når vi ser på hitlisten over de mindst CO2-udledende landbrugslande. Derudover glemmer man at medregne al den CO2, landbrugsjorden optager, altså plusserne i klimaregnskabet.

Den internationale efterspørgsel efter mad forandrer sig ikke, blot fordi man i Danmark eventuelt nedlægger en del af fødevareproduktionen. Jord er en knap ressource, og de hektar, man udtager herhjemme, skal i så fald bruges til at producere fødevarer andre steder i verden – hvor miljø- og klimaaftrykket er meget større. Dét bliver ingen lykkeligere af, selv om det snævre danske klimaregnskab på dén måde sminkes.

Klimapolitik skal ikke føres med egoistiske nationale målsætninger for øje, men i forhold til, hvad der gavner hele kloden. Vi har derfor en global forpligtigelse til at producere fødevarer i stor stil her i Danmark.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

1 kommentar

  • Michael Johansen Reply

    6. oktober 2020 at

    Problemet er, at FNs systemet i den grad promoverer en ideologi hvor mennesket er lidt af en pestilens. Derfor skal al forbrug og produktion måles og vejes for om det er “bæredygtigt” nok. Dernæst kan man i “Report of Habitat: United Nations Conference on Human Settlements” afsnit D “Land”:
    “Land, because of its unique nature and the crucial role it plays in human settlements, cannot be treated as an ordinary asset, controlled by individuals and subject to the pressures and inefficiencies of the market.”
    Selvom det er ord skrevet for en del år siden, så ser vi stadig et angreb på landmændenes ejerskab af jord, hvad enten det sker med ovennævnte dokument i hånden eller FNs 2030 dokument om “sustainable development”. Hvem bestemmer i øvrigt hvad der er bæredygtigt. Foreningen Bæredygtigt Landbrug har tilsyneladende en anden mening.

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password