Trumps bud til højesteret vil følge lovens bogstav

Den nominerede højesteretsdommer Amy Coney Barrett er kendt for en stringent tilgang til USA’s forfatning. Også hendes holdning til abort er i fokus. 

Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net  

Lørdag aften den 26. september 2020 dansk tid nominerede præsident Donald Trump den 48-årige Amy Coney Barrett til en plads som dommer ved USA’s højesteret. Hvis hun bliver godkendt i Senatet, afløser hun den nu afdøde dommer Ruth Bader Ginsburg.

Efter nomineringen skal Amy Coney Barrett godkendes i Senatet efter en række høringer.

De høringer begynder 12. oktober i Senatets retsudvalg, og ifølge udvalgets formand, Lindsay Graham, håber han, at udvalget er færdig med høringerne 14 dage senere.

Herefter skal alle medlemmer af Senatet stemme for eller imod en godkendelse. Republikanerne kontrollerer Senatet med 53 medlemmer mod Demokraternes 47.

Hvis hele processen er afsluttet i begyndelsen af november, hvor amerikanerne i mellemtiden den 3. november har afholdt valg til Kongressen og præsidentembedet, kan hun sidde med, når højesteretten 10. november begynder behandlingen af, hvorvidt ”The Affordable Care Act” – Obamacare – er forenelig med forfatningen.

Sagen er ført for domstolene af en række stater med Texas i spidsen.

Ved de lavere domstole besluttede den føderale regering ikke at anke en kendelse, der gav de sagsøgende stater medhold i, at loven var forfatningsstridig. Men så sprang en række delstater med Californien i spidsen til og ankede. De vil derfor tale for opretholdelse af reformen ved højesteretten.

Intens medieinteresse
I USA var alle de politiske talkshows domineret af nyheden om Trumps nominering af Amy Coney Barrett til højesteret.

Demokraterne var optaget af konsekvenserne for Obamacare, for konsekvenserne for abortlovgivningen og for LGBT-rettigheder.

Republikanerne er samtidig indstillet på at køre godkendelsesproceduren igennem inden den 3. november 2020, og de har advaret Demokraterne mod at rette personlige angreb på Amy Coney Barrett – f.eks. på hendes stærkt katolske overbevisning.

Valgkampen mellem Donald Trump og Joe Biden blev ved meddelelsen den 18. september om, at USA’s ældste højesteretsdommer, Ruth Bader Ginsburg, var død, tilført et nyt spændingselement.

Ruth Bader Ginsburg – ’The Notorius RBG’, var en del af et liberalt mindretal ved domstolen, der bestod af ni dommere – fem konservative og fire liberale. Denne balance vil nu blive forrykket i konservativ – og dermed republikansk – favør.

Højesteret vil nu være et centralt emne i valgkampen
Ifølge forfatningen er det Kongressen, der beslutter, hvordan Højesteret sammensættes. Men artikel 2 i forfatningen giver præsidenten beføjelse til at nominere dommere, men det forudsætter Senatets samtykke.

Den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, har klart tilkendegivet, at den ledige post som dommer i højesteret først bør besættes efter præsidentvalget 3. november. Joe Biden har ligeledes opfordret til, at udpegningen først sker efter valget.

Det er under alle omstændigheder en meget vigtig beslutning. Men det handler ikke om partipolitik i snæver forstand, men om, hvilken retsfilosofi og forfatningsopfattelse, der skal dømmes efter. Skal forfatningsteksten tolkes bogstaveligt med hensyntagen til den historiske kontekst, eller skal forfatningen tolkes dynamisk i overensstemmelse med doktrinen om “den levende forfatning”.

Uenigheden mellem Demokraterne og Republikanerne om ledige poster i Højesteret har illustreret den stadige kamp i USA om en række fundamentale spørgsmål, hvor højesteret spiller en helt afgørende rolle.

Højesteret i Washington DC er i henhold til den amerikanske forfatning den dømmende magts ultimative organ. Højesteret beskæftiger sig med sager, der vedrører hele nationen, og kendelserne danner præcedens for alle lavere retsinstanser. Højesteret er samtidig en forfatningsdomstol, og en af dens mest kendte beføjelser er retten til at afgøre, om en lov eller handling er forfatningsstridig.

Det var for eksempel Højesteret, der i 2015 besluttede at gøre det tilladt for homoseksuelle at gifte sig i hele USA.

Højesteret i USA har en anden rolle end Højesteret i Danmark
Højesteretsdommere spiller dermed en stor rolle i at forme amerikansk politik inden for emner som abort, LGBT-rettigheder, religionsfrihed, dødsstraf, retten til at bære våben, og hvor langt præsidentens magt rækker.

Sammensætningen af højesteretten spillede en væsentlig rolle i præsidentvalget i 2016, og Donald Trump har som præsident lagt stor vægt på instansen og i det hele taget på justitsvæsenets rolle som beskytter af (konservative) amerikanske værdier.

Han har allerede udpeget to konservative dommere i sin embedsperiode. Det drejer sig om Brett Kavanaugh og Neil Gorsuch, og dermed har han sikret, at 5 af højesterets 9 dommere er konservative.

Præsident Trump fremhævede ved nomineringen af Kavanaugh, at “He understands that the role of a judge is to faithfully interpret the law, not to legislate from the bench. His authoritative legal opinions are known to shape the law and are often cited by judges around the country.”

At udnævnelsen af højesteretsdommere nok er politisk, men ikke partipolitisk i traditionel forstand, blev demonstreret af Neil Gorsuch i april 2018, hvor han sammen med den liberale side af højesteret stemte for en 5-4 afgørelse, der fandt dele af Trumps deportationslov forfatningsstridig. Højesteret fandt, at den del af loven, der skulle gøre det lettere at deportere immigranter, der var dømt for ”crime of violence”, ikke var formuleret tilstrækkeligt præcist, til at loven kunne håndhæves.

Ruth Bader Ginsburg
Ginsburg opnåede i levende live kultstatus i liberale kredse i USA. I løbet af sin tid ved domstolen blev hun kendt som en indædt forkæmper for kvinders rettigheder, og hun udviklede sig til et ikon for liberale og LGBT-bevægelsen i USA.

Ginsburg blev født i Flatbush-kvarteret i Brooklyn, New York, på depressionens højdepunkt i 1933. Hendes forældre var jødiske emigranter, og hendes mor, Celia Bader, døde af kræft, dagen inden Ginsburg afsluttede high school.

Hun fik sin juridiske skoling på Cornell University, Harvard og Columbia. Selvom hun fik en af de bedste eksamener, fik hun ikke et eneste jobtilbud. “Not a law firm in the entire city of New York would employ me,” har hun senere fortalt. ”I struck out on three grounds: I was Jewish, a woman and a mother.”

Ginsburg blev I 1993 nomineret til Højesteret af præsident Clinton som den 2. kvinde efter Sandra Day O’Connor, der blev nomineret af præsident Ronald Reagan in 1981.

Amy Coney Barrett har afventet sin tur
Dommer Barrett var allerede shortlistet i forbindelse med udnævnelsen af efterfølgeren til højesteretsdommer Anthony Kennedy. Det blev Brett Michael Kavanaugh, men det forlyder, at præsident Trump på de indre linjer dengang skulle have udtalt, at ”sparede på” Barrett til den tid, hvor der skulle findes en efterfølger for Ruth Bader Ginsburg.

Det bemærkes, at Ginsburg har en længere sygdomshistorik bag sig, og hun har gennemgået kræftforløb i 1999, 2009, 2018 og 2019. 17. juli i år oplyste hun så, at hun fik kemoterapi, efter at en kræftsygdom i leveren var vendt tilbage.

Der kan næppe sættes en finger på Amy Coney Barretts juridiske kvalifikationer, men nomineringen af dommer Barrett har allerede givet anledning til modstand fra abortgrupper, der frygter, at hun vil pille ved den såkaldte Roe v. Wade dom fra 1973, der fastslog, at retten til abort til enhver tid var en forfatningssikret rettighed.

Den dybt katolske Barrett er mor til 7, heraf 2 adopterede. Hendes yngste barn lider af Downs syndrom. Lidelsen blev konstateret i det tidlige fosterstadie, men som overbevist abortmodstander gennemførte Barrett svangerskabet.

Barrett er medlem af den økumeniske bevægelse People of Praise (Lovprisende folk), som indeholder pinsekirkelige elementer, og som ifølge nogle kritikere på venstrefløjen ligner en ”kult”. Medlemmerne af People of Praise sværger livslang troskab til gruppen, og hvert medlem tildeles en åndelig rådgiver. Bevægelsens store rolle i medlemmernes liv får alarmklokkerne til at bimle hos nogle kritikere, der fremhæver, at en højesteretsdommer bør være uafhængig af ydre påvirkninger.

Andre påpeger, at Barrett ved flere lejligheder har slået fast, at hendes religiøse overbevisninger ingen indflydelse har på hendes juridiske virke.

Amy Coney Barrett har i sin tid været medarbejder for den navnkundige konservative højesteretsdommer Antonin Gregory Scalia. Der er derfor ingen tvivl om at Amy Coney Barrett vil basere sin stillingtagen til konkrete sager på forfatningsteksten, således som den står skrevet.

Hun deler bestemt ikke opfattelsen af, at forfatningen skal tolkes dynamisk i overensstemmelse med den såkaldte doktrin om den levende forfatning.

Barrett har udtalt: ”Being a judge takes courage. You are not there to decide cases as you may prefer. You are there to do your duty and to follow the law wherever it may take you.”

Mens demokrater har deres tvivl, er der blandt Donald Trumps republikanske kernevælgere fuld opbakning til nomineringen af Amy Coney Barrett, og alt tyder på, at det republikanske flertal i Senatet vil ende med at godkende Barrrett efter den høringsprocedure, der forventes at gå i gang den 12. oktober 2020.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password