Nyt studie viser, at beton optager CO2 ligesom træerne

Cementindustrien får ofte på puklen for at være storslem til at forurene. Nyt studie fra SDU viser imidlertid, at industrien er bedre end sit rygte.

Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net

At cementindustrien udleder temmelig meget CO2 er en velkendt sag. Mindre velkendt er det til gengæld, at beton – som består af cement blandet med sten, sand og vand – faktisk optager meget af CO2’en igen, og at det samlede CO2-regnskab derfor tager sig noget pænere ud end hidtil antaget.

Ikke desto mindre er det netop, hvad et nyt studie fra Syddansk Universitet viser. Bag studiet står Gang Liu, som er professor ved SDU Livscykluscenter under Institut for Grøn Teknologi. Han fortæller til SDU’s hjemmeside:

”Cirka 30 procent af de samlede CO2-emissioner fra cementproduktionen bliver optaget af betonkonstruktioner, og vores beregninger viser, at den globale fremtidige absorbering af CO2 vil være betydelig.”

Det er især de helt store betonbygninger og infrastrukturkonstruktioner, der suger CO2 gennem den såkaldte ”svampeeffekt”. Dermed ser det noget mere fornuftigt ud med miljøbelastningen end hidtil antaget.

Træerne i betonjunglen vokser dog ikke ind i himlen. Der er fortsat brug for teknologiske landvindinger, for at cementproduktionen i fremtiden skal kunne blive CO2-neutral. Som tingene ser ud nu, sker det tidligst i 2090, fortæller Gang Liu. Derfor bør cementindustrien fokusere på at ”effektivisere cementovnene, sørge for at energien i produktionen er bæredygtig og udnytte de fremtidige muligheder for at opfange CO2 i produktionen og lagre den,” mener han.

Hele studiet om betonens svampeeffekt og CO2-absorbering kan læses her.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

1 kommentar

  • Allan Nielsen Reply

    24. september 2020 at

    Arh.. ikke helt lige som træerne. Cement/beton er ikke levende. Det er bare lidt basisk. Og baser har tendens til at binde CO2 ved at når CO2 oipløses i vand, så bliver det til kulsyre – H2CO3 – og det reagerer så med basen i cement til at danne CO3– (carbonat) – der igen gerne vil reagere med f.eks. frie Ca++ ioner, og danne kalk – CaCO3. Og vupti, har man bundet lidt. CO2 og ført kalken tilbage til den form det havde inden det blev til cement.

    Denne process for beton vil tage mange mange år – tusinder måske endda – og vil på sigt så føre til at betonnen nedbrydes. Lige som så meget andet.

    Problemet med klima-effekten er, at det er noget man mener sker nu – ikke om 1000 år. Så vi kan ikke vente på at betonnen nedbrydes. Sorry.

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password