Polen ser atomkraft som vejen frem

Nye a-kraftværker i Polen skal erstatte kul og give forsyningssikkerhed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Polen har besluttet at bygge seks atomkraftværker inden 2040. De nye kraftværker skal først og fremmest erstatte landets kulkraftværker, som i øjeblikket leverer 75% af landets elektricitet. Med alle 6 nye værker i kraft vil 50% af Polens elektricitet blive produceret uden CO2-udslip.

Beslutningen blev offentliggjort af Polens klimaminister, Michal Kutuka, i sidste uge.

De nye reaktorer skal danne fundamentet i Polens fremtidige energiforsyning, som også vil have elementer af sol- og vindkraft. De skal give forsyningssikkerhed de 9-10 dage om året, hvor der hverken er sol eller vind i Polen.

Klimaministeren sagde, at bygningen af de nye værker og den fremtidige atomindustri i landet vil skabe 60.000 nye job.

Den første reaktor bliver placeret i Pommern i det nordvestlige Polen ud til Østersøen, og den skal efter planen begynde at producere strøm i 2033. Og man har i god tid taget den lokale befolkning i ed.

”Den lokale befolkning er for længst blevet orienteret om planerne og er forberedt på det kommende byggeri. Lokale repræsentanter har været på besøg på atomkraftværker i udlandet, således at vi har opnået social forståelse for at begynde byggeriet,” sagde energiminister Krzysztof Tchorzewski i en tale allerede sidste år, hvor planen om at bygge atomkraftværker i Polen blev nævnt første gang.

Polens beslutning er i øvrigt interessant, set i lyset af at naboen Tyskland har besluttet at afvikle sin ellers velfungerende atomkraft.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password