SDU-studerende udvikler banebrydende test for hjernekræft

En ingeniørstuderende på Syddansk Universitet har netop opfundet en test, der gør det muligt at sikre patienter med kræft i hjernen en mere målrettet behandling.

Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net

Fremover kan en hård tilværelse som patient med kræft i hjernen måske blive en anelse lettere. En nyudviklet test sætter nemlig læger i stand til at målrette behandlingen af kræftpatienterne bedre, skriver Syddansk Universitet.

Det er den ingeniørstuderende Kamilla Kolding Bendixen, der står bag opfindelsen testen, som kan give svar på, hvilken type af tumor, patienten har. Det betyder, at behandlingen kan målrettes den specifikke type af tumor. Dermed kan mange kræftpatienter undgå ”dobbeltbehandling”, som tærer på kræfterne.

”Normalt vil man både tilbyde patienter strålebehandling og kemoterapi for at være på den sikre side. Men hvis kemoterapi ikke gavner bekæmpelsen af den konkrete kræftform, kan det give patienten en øget livskvalitet og i sidste ende mere levetid ved at slippe for nyttesløs kemoterapi, som er hårdt for kroppen,” siger Kamilla Kolding Bendixen til sdu.dk.

Testen er udviklet i et speciale-samarbejde med den private biotek-virksomhed PentaBase, som efterfølgende har fastansat Kamilla Kolding Bendixen. Hos PentaBase er man ikke overraskende godt tilfredse med resultatet af de fælles anstrengelser:

”Vi mener, at opdagelsen er banebrydende. Det er ikke et konkret lægemiddel, men en grundforskningsopdagelse, som sjældent gøres af mindre private virksomheder,” siger direktør Ulf Christensen.

Han fortsætter om fremtidsudsigterne i kølvandet på opdagelsen:

”Vi forventer os en helt ny produktserie, som vil være den mest innovative, vi har bragt på markedet indtil videre. Vi håber, at denne produktserie kan revolutionere måden hvorpå, man laver epigenetiske målinger og få ny viden omkring epigenetik og dens anvendelser for menneskers ve og vel.”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password