Flere ønsker fri læring

Der er stigning i interessen for hjemmeundervisning, men hjemmeundervisere møder modstand fra kommunerne, siger formanden for foreningen Fri Læring.

Af Signe Dahl

Da regeringen lukkede skolerne pga. corona-smittefare, var mainstreammedier fyldt med historier om udsatte børn, der mistrivedes derhjemme, og hårdtarbejdende forældre, der glædede sig, til de igen kunne blive fri for deres børn i dagtimerne.

Der var dog også en del familier, der benyttede skolepausen til at overveje, om deres børn ikke er bedre tjent med at blive hjemme.

Speyer

Sara Speyer, formand for Fri Læring (Privatfoto). 

Sara Speyer er formand for foreningen Fri Læring, som er den største forening for hjemmeundervisere i Danmark, og hun fortæller til Indblik.net, at foreningen har fået flere medlemmer for nyligt, og der generelt er en voksende interesse for hjemmeundervisning. Foreningen estimerede i starten af året, at lidt over 700 undervises hjemme, ifølge kommunernes oplysninger.

Danmarks Statistik opgør ikke hjemmeundervisning, men Børne- og Undervisningsministeriet bekræfter over for Indblik.net, at omfanget af hjemmeundervisning er steget.

Foreningen Fri Læring har bemærket, at hjemmeundervisning har fået enorm opmærksomhed i coronalukningstiden, hvor børn er blevet fjernundervist, mens mor og far har været hjemme.

”Vi kan endnu ikke vurdere præcist, hvor mange flere hjemmeundervisere, der er nu. Ikke alle hjemmeundervisere er medlem af en forening. Men i alle årene er fænomenet vokset støt, og efter heldagskolens indførelse, hvor man bl.a. fjernede specialklasserne, kom der et stort rykind,” siger Sara Speyer.

Statsstøtteløse friskoler
Foreningen Fri Læring er optaget af at sikre frihedsrettighederne for hjemmeundervisere, for tendensen er en stramning af tilsynet med alternativerne til folkeskolen.

”Juridisk er vi placeret under friskolelovens kapitel 8. Friskolerne får statsstøtte, men det får vi ikke. Når en friskole, f.eks. på grund af faldende elevtal, mister sit tilskud, bliver den kastet ned i kapitel 8, som vedrører statsstøtteløse undervisningsenheder,” forklarer Sara Speyer.

”Danmark har jo en stolt friskoletradition, så ministeriets tilsyn med friskolerne føres af certificerede tilsynsførende, som forstår friskolernes metoder, mens vi som hjemmeundervisere skal kontrolleres af nogle i kommunerne, der ikke er trænet i at forstå os – typisk distriktsskolen. Vi oplever derfor tit, at det er svært at få et konstruktivt samarbejde op at køre, og vi oplever, at det kommunale system gang på gang overtræder god forvaltningsskik,” siger hun.

En guldgrube af digitalt undervisningsmateriale
Som hjemmeunderviser er man kun forpligtet til at levere en grundskoleundervisning, som står mål med Folkeskolens undervisning og ruster barnet til at tage en ungdomsuddannelse.

”Vi har adgang til meget mere materiale i både Danmark og udlandet, end de fleste er klar over. Vi har f.eks. adgang til pædagogisk bibliotek, hvor vi kan låne det samme som skoler kan,” tilføjer hun.

”De ressourcer, der kræver institutionsnummer, kører vi via foreningen. Vi køber f.eks. adgang til Alinea og Clio. Men der er også mange gratis ressourcer, f.eks. Khan Academy, der startede med matematik, men nu har andre fag,” siger Sara Speyer.

Hjemmeundervisere skal ikke følge folkeskolens fællesmål, så de kan bruge ressourcerne, helt som de vil, f.eks. bruge 8. klasses materiale til 2. klasse.

”Der er jo ikke belæg for, at børn lærer og trives bedre i grupper med jævnaldrende – børn kan sagtens trives i blandede grupper. Det gælder jo heller ikke i erhvervslivet, at alle i en afdeling skal være samme alder,” siger Sara Speyer.

Ressourcestærke familier
Der er også mange privatundervisere, man kan hyre, hvis man selv er nødt til at arbejde fuld tid i en periode.

”Der er enorm lærerflugt fra folkeskolen, og mange lærere starter som selvstændige. Det er jo heller ikke forbudt at hjemmeundervise sammen, ligesom man kan engagere bedsteforældre,” forklarer Sara Speyer.

Det er ressource- og viljestærke forældre, der vælger hjemmeundervisning. Alligevel oplever de mistillid fra kontrolsystemet.

”Kontrollen fokuserer i dag meget på formålsparagraffen i friskoleloven, om at børnene skal lære at indgå i et demokratisk samfund med frihed og ligestilling og andre danske værdier. Det har så medført en stramning af kontrollen over for os, selvom vi selv er rundet af en højtillidskultur,” siger hun.

Kreativ klasse, økologer og feminister
I et land som Danmark, hvor de fleste er nødt til at have to indkomster, virker hjemmeundervisning ligesom hjemmepasning uoverkommeligt for mange. Men det er ikke primært den økonomiske overklasse, der vælger den løsning, fortæller Sara Speyer.

”Vi har selv solgt vores store lejlighed i København og boet næsten fuldtid i en autocamper i lang tid, hvor vi havde en virkelig lille økonomi. Mange af vores medlemmer lever af én indtægt, men så har de måske noget jord, hvor de i nogen grad er selvforsynende med fødevarer, og den livsform lærer børnene også meget af,” siger hun.

”Og så har vi mange fjerdebølge-feminister, som sætter moderskabet højt. De passer deres småbørn derhjemme, og det er naturligt for dem at fortsætte med hjemmeundervisning. Det viser sig jo, at mange kvinder vælger at gå hjemme, når de får et reelt frit valg, og der er ingen modsætning mellem en traditionel kernefamilie og en høj grad af personlig frihed,” siger Sara Speyer, der selv har hjemmeundervist tre af sine fire børn, som i dag er 19, 17 og 15 år.

Uambitiøse folkeskoler
”Vi tog dem ud af 5. 3. og 1. klasse, efter vi havde overvejet hjemmeundervisning længe. Jeg har også en datter på 26 år, så jeg har oplevet hvordan det faglige niveau i skolerne er faldet markant. Skolen blev betragtet som god, men den var ikke god nok, synes vi. Min mand og jeg er mere ambitiøse på vores børns vegne, end skolen var, så vi begyndte at supplere deres undervisning, eksempelvis med et engelskkursus,” fortæller Sara Speyer, der synes det var for dyrt og besværligt rent logistisk at vælge en privat- eller friskole.

Parrets yngste datter har cystisk fibrose, og i 1. klasse var hun syg af infektioner så tit, at hun mistede den sociale kontakt til sine klassekammerater.

”Så vi langtidssygemeldte hende og startede med at undervise i matematik og kronologisk verdenshistorie. Det gik så fint, at vi meldte hende ud, og hendes to brødre besluttede derefter, at de også ville blive hjemme. Så kunne de alle stå op i god ro og orden, lave skolearbejdet nogle timer, og så holde fri,” fortæller Sara Speyer.

Unschooling
De danske hjemmeundervisere kører ligesom friskolerne efter forskellige principper. Nogle mener, at alt læring skal være styret af barnets motivation og interesser, hvilket man bl.a. gør i ’unschooling’, som er en indlæringsfilosofi fra 1970erne. I Speyer-Larsen-familien mener de, at man først kan tage stilling til om man kan lide et fag, når man er kommet op på et basalt mestringsniveau. De har således insisteret på, at børnene skulle blive gode til matematik, latin, historie og logik.

”Hjemmeundervisning er i høj grad et familieprojekt. Vi valgte at give vores børn en ’Trivium light’, fordi det passede til os og vores værdier. Der findes lige så mange måder at hjemmeundervise på, som der findes hjemmeundervisende familier. I foreningen arbejder vi på at sikre, at de enkelte familier kan vælge den måde og metode, som passer dem allerbedst,” siger Sara Speyer.

Frivillige fællesskaber
En families stressniveau kan sænkes markant, når børn ikke skal hives ud af sengen for at pendle hen til et sted kl. 8.

”Der er jo kun et par timers reel undervisning i grundskolen, resten af tiden skal børnene socialiseres og opbevares, så begge forældre har tid til at arbejde,” siger Sara Speyer.

For nogle børn er det en pinsel at gå i skole, og både hjemmepassere og hjemmeundervisere oplever meget mere harmoniske børn, når de ikke skal kede sig og konflikte med andre børn mange timer hver dag. Mangler børnene venskaber, kan de benytte sig af det stærke netværk, der er blandt hjemmeundervisere.

”Vi har taget på hyppige udflugter med andre hjemmeundervisere. Vi får jo skolepriser på museerne. Vores medlemmer mødes med andre topmotiverede børn, så der er ikke nogen der keder sig og saboterer undervisningen. Børnene er totalt på, så vi er nødt til at forberede omviseren på, at og hvis de oplever spildtid, kommer spørgsmålene væltende,” fortæller Sara Speyer.

Mange familier, der benytter det almindelige skolesystem, synes at skolerne tager mere og mere tid fra familien, og derfor kan man møde manglende opbakning til legeaftaler og fødselsdage.

”I hjemmeundervisningsnetværket er vi ekstremt udadvendte og opsøgende i forhold til at kontakte hinanden for at aftale leg og læring, så det sociale sørger vi selv for. Mange af os har valgt systemet fra af ideologiske grunde, så derfor har forældrene også meget til fælles,” siger hun.

    Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
    Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

    0 kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Login

    Welcome! Login in to your account

    Remember me Lost your password?

    Lost Password