Nyt studie anfægter computermodellers værdi

Ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet har fundet ud af, at udledningen af lattergas fra majs er langt mindre, end computermodellerne har beregnet.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Ph.d.-studerende Drishya Nair fra Aarhus Universitet har offentliggjort en artikel om et forsøg, hvor man måler lattergasudledningen fra majs dyrket her i Danmark.

I forsøgene tilføres 145 kg N (kvælstof) ved hjælp af kvæg-gylle/møg til majs-planterne, og ifølge de gængse modelberegninger, som de danske myndigheder benytter sig af, så skulle 1 procent af kvælstofmængden, altså 1,45 kg, forsvinde som lattergas op i atmosfæren.

De konkrete målinger fra forsøget viser imidlertid noget andet. Der forsvinder i stedet 0,5-0,8 kg – altså 40-60% mindre, end der skulle som følge af modellerne. Hvis man tilsætter nitrifikationshæmmeren Vizura til  gyllen, kan man ikke måle forskel på den gødede og ugødede mark. Merudledningen, der ifølge modellerne burde ske, udebliver.

Store konsekvenser for klimaregnskab
Undersøgelsen er omtalt af tænketanken for de grønne erhverv, Growz, og tænketankens direktør, Allan Holm Nielsen, siger:

”Da næsten halvdelen af den klimabelastning, man tilskriver landbruget, skyldes dette beregnede lattergastab, har det enorme konsekvenser for klimaregnestykket, når der er så store overestimater af lattergasudslippet. At man derudover kan minimere lattergas-tabet fra gylle ved at tilsætte Vizura – som vist i forsøget – betyder, at landbruget virkelig har et potent middel til at reducere de påstående udledninger endnu mere.”

Som reglerne er nu, er økologerne afskåret fra at bruge Vizura i deres gylle.

”Nu mangler vi bare, at politikerne og embedsmændene i ministeriet anerkender, at de overestimerer lattergasudslippet, og at diverse virkemidler, der reducerer lattergasudledning, dvs. nitrifikationshæmmere, pH-sænkning, splitgødskning og bladgødning, anerkendes, så landbruget ikke tilskrives større lattergasudledning, end det reelt er skyld i. For der er jo ikke rimeligt for noget erhverv at blive påduttet udledninger, man ikke har,” siger Allan Holm Nielsen.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password