Fortynding

Fortynding er den rigtige løsning

København bliver nu udsat for en veritabel shitstorm, fordi kommunen sammen med Gentofte har taget en helt korrekt beslutning om i fem dage at udlede 290.000 m3 mekanisk renset spildevand langt fra kysten.

Af Karl Iver Dahl-Madsen, selvstændig rådgiver om mad & miljø, fra 1993-97 ansat i Miljøkontrollen i København

”Vi har et af Europas bedste regn- og spildevandssystemer, som bl.a. gør det muligt at bade direkte i havnen og spise de fisk, man fanger, ligesom vi har sikret blå flag på badestrandene. Det er unikt for en storby, og det er vi stolte af,” udtaler administrerende direktør i HOFOR Lars Therkildsen i en pressemeddelelse.

Det er et fuldstændigt korrekt udsagn, og direktøren er endog alt for beskeden, idet han roligt kunne erstatte Europa med Verden.

Det er indiskutabelt, at København er en af de byer i verden, der har forvaltet og fortsat forvalter kloakker og spildevand på den mest hensigtsmæssige måde.

København var …

  • en af de første store byer, der kloakerede, så mennesker ikke tømte natpotten ud på gaden,
  • en af de første byer, der fandt ud af at lede spildevandet ud i åbne strømrige farvande, hvor det gør minimal skade, til stor gavn for havnens vandkvalitet,
  • en af de første byer, der indførte biologisk rensning af spildevandet og fjernede det organiske stof og reducerede mængden af sygdomsfremkaldende organismer,
  • en af de første byer, der indførte rensning for næringsstoffer (N, P) og reducerede belastningen af Øresund af disse stoffer med 90 %,
  • den absolut første store by, der ved at kombinere sparebassiner og varslingsteknologi gjorde det muligt for alle at bade i havnen
  • og er nu en af de suverænt førende store byer i verden med decentrale teknologier til at tilbageholde og nedsive de stigende mængder af regnvand, som ellers kunne fylde folks kældre og løbe over i utide til skade for kystens vandkvalitet.

Alligevel bliver København nu udsat for en veritabel shitstorm, fordi man har taget en (helt korrekt) beslutning om i en kort fem dages periode sammen med Gentofte at udlede 290.000 m3 mekanisk renset spildevand langt fra kysten.

At en af verdens suverænt dygtigste forvaltninger af spildevand bliver bragt i en sådan situation, illustrerer at den offentlige debat om miljøproblemer intet har med professionel faglighed at gøre, men udelukkende handler om politisk profilering for at skaffe sig medieopmærksomhed, stemmer og penge.

Vi skal have fagligheden tilbage i debatten, og derfor vil jeg kort beskrive, hvorfor vandmiljøforvaltningen har taget en korrekt beslutning.

Lad mig først vurdere miljøkonsekvensen af udledningen af 290.000 m3 mekanisk renset spildevand.

For nogle lyder dette som et meget stort tal. Det er det bare ikke i forhold til den mængde vand, der strømmer gennem Øresund. Den årlige netto nordgående strømning i Øresund er 100 milliarder m3, så de 290.000 m3 svarer til den mængde vand, der strømmer nordpå i Øresund på ca. 100 sekunder!

Derfor bliver de stoffer, der er i spildevandet lynhurtigt fortyndet ned til et niveau, der ikke i praksis har betydning for vandmiljøet i Øresund. Da udledningen sker i det åbne Øresund, er der heller ikke nogen reel risiko for, at det rammer kysten, og udledningen udgør derfor ikke nogen fare for badevandskvaliteten.

En anden målestok er udledningen af næringsstoffer, hvor udledningen af kvælstof ifølge tilladelsen er på maks. 13 ton. Det skal sammenholdes med, at der årligt strømmer ca. 25.000 tons kvælstof netto nordpå gennem Øresund, så det siger sig selv, at de 13 tons ekstra er uden praktisk betydning.

Selvom det er åbenbart, at udledningen kun medfører en ubetydelig påvirkning af vandmiljøtilstanden i Øresund, skal den naturligvis ikke tillades, hvis der er bedre muligheder.

Det er der bare ikke. Alle andre løsninger vil være mange gange dyrere. Og de vil derfor stride mod det afgørende princip i dansk miljølovgivning, der siger, at der skal være proportionalitet mellem de omkostninger, der er forbundet med at forebygge en miljøpåvirkning og miljøpåvirkningens størrelse.  Og ikke nok med det. Alle praktisk mulige tiltag med opbevaring og rensning vil kræve anvendelse af konstruktioner, energi og kemikalier, som vil have et større samlet miljøaftryk end selve udledningen.

Kommunernes miljøforvaltninger har derfor truffet den afgørelse, der er både økonomisk og miljømæssigt optimal. Så burde der egentlig ikke være mere at sige i den sag, men desværre løber følelserne af med folk på en så barnagtig måde, at jeg følger mig fristet til at bruge et børnerim fra okker gokker gummiklokker som ophæng for mine kommentarer.

Kig op, der en lop
Ned fra toppen kommer stigende et pjok af en miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), som i stedet for at sætte sig ind i sagen og stå på mål for sin forvaltnings beslutning svajer som et siv i folkestemningen og hælder sine medarbejdere ned ad brættet. Og udsætter udledningen til september, vel vidende at det vil koste buler af penge for den udsatte anlægsplanlægning, og at disse penge er spildt. For godt nok er det rigtigt, at udsættelsen til efteråret vil reducere miljøpåvirkningen en lille smule, men da den i forvejen er meget lille, har det ikke nogen praktisk betydning.

I parentes bemærket er det jo interessant, at miljøborgmesteren repræsenterer et parti, der om nogen mener, at man skal vise tillid til offentligt ansatte, og at disse gør et stort og dygtigt arbejde. Og det ”belønner” hun så ved groft at desavouere deres arbejde uden at sætte sig ind i det, men beder om ”at udefra kommende uafhængige eksperter” vurderer sagen. Man kan godt bekymre sig om, hvilke uafhængige eksperter der vil blive hørt, når medierne for tiden er fyldt med ”havbiologer”, som uden at have nogen som helst begreb om substansen udtaler sig skråsikkert om kompliceret spildevandsforvaltning.

Kig ned, der er en ged
Ind fra neden kommer en svag miljøminister, Lea Wermelin (S), som tydeligvis heller ikke har sat sig ind i sagen, men blot vælger det populære, men forkerte synspunkt. Der er mange eksperter i hendes ministerium, der givet har forklaret hende om spildevandets virkelighed, men det har hun åbenbart valgt ikke at lytte til. I stedet fortsætter hun sin leflen for symbolpolitiske tiltag og undlader at gøre de svære ting, der batter, f.eks. at stoppe for luftforureningen, der stadig koster for mange menneskeliv. Dette er et langt alvorligere problem end vandmiljøet, som fortrinsvis er et æstetisk problem, hvor rige lystsejlere lobbyerer for, at vandets gennemsigtighed øges fra 6 til 7 meter. Eller ministeren kunne sørge for, at den moderne tids mest ressourceeffektive madproduktion, havbrug af ørreder, får mulighed for at fortrænge andre produktioner med lavere ressourceeffektivitet, og at statens skove enten bliver brugt til naturformål eller solgt til folk, der har forstand på at producere træ.

Kig til venstre, der er en svensker
Pludselig dukker en svensk myndighedsperson op og kritiserer beslutningen, og hvorfor er vi ikke blevet hørt. Det er svenskerne ikke, af den enkle grund at de aftaler, der er indgået på tværs af Øresund, ikke kræver international høring om så små miljøpåvirkninger. Og de pågældende myndighedsrepræsentanter glemmer bekvemt at fortælle, at det også på svenska sidan er normal praksis at tillade overløb.

Minsandten om så ikke også Greta Thunberg sætter svensk trumf på med en tweet om, at københavnere er nogle grise. Hun afslører dermed sin bundløse uvidenhed om problemstillingen, den samme bundløse uvidenhed, hun har afsløret om klima. Lad dog barnet, kunne man sige, men det er en skandale, at hendes barnlige synspunkter tages alvorligt af medier og beslutningstagere, som burde vide bedre.

Kig til højre, der er en stodder
Ind fra højre myldrer borgerlige debattører, der godter sig over, at det nu er de rød-grønne miljøtosser i hovedstaden, der er i skudlinjen. Og de har naturligvis ret i at påpege det massive hykleri om, at når det er storbyboere, der forurener, så er det lige pludselig meget svært og dyrt at løse og må prioriteres på linje med andre vigtige samfundsanliggender. Men hvis et miljøproblem er en udfordring for fødevareproduktionen, skal det løses lige straks, uanset hvad det koster, selv hvis det bevirker, at produktionen flytter til udlandet.

Men desværre bruger mange af disse debattører de samme ubegavede midler som de rød-grønne miljøpopulister ved vildt at overdrive og skævvride problemets omfang.

Måske nogle af dem skulle feje for egen dør. Pr. indbygger ligger København i den lave ende med hensyn til overløb, medens mange af de andre danske kommuner har overløb til søer og vandløb, hvor den miljømæssige effekt er størrelsesordener over virkningen af udledninger til kysten.

De fleste af hovedstadsområdets kommuner har en badevandsudsigt, som varsler de få dage, der er dårligt badevand, så borgerne trygt kan bade resten af tiden. Rigtig mange andre danske kommuner har ikke denne service.

Fremtiden for vandmiljøet i Danmark
Vi har gjort det rigtig godt for vandmiljøet i Danmark.

  • 90 % af spildevandet er renset for det meste.
  • Kvælstoftabet fra landbruget er reduceret med 50 %.
  • Overløbene er reduceret markant ved de fleste af vores strande, som derfor næsten alle har blå flag.
  • De fleste vandløb er meget rene, og ørrederne svømmer glade op i Odense å m.fl.

Det er sket stykkevis og delt og langtfra økonomisk optimalt, men det er dog sket, og vandmiljøet har det meget bedre nu. Vi er ikke helt i mål endnu med en vandkvalitet, som er tæt på niveauet for 8.000 år siden, hvor der ikke var ret mange mennesker og intet landbrug. Men mindre kan gøre det, og vi behøver ikke at forcere udviklingen.

Der findes ingen vandmiljøudfordringer tilbage i DK, der kan løse med et snuptag, uden at det koster kassen. Derfor skal man tage det med ro og stille og roligt løse problemerne, efterhånden som de teknologiske og økonomiske muligheder udvikler sig.

  • På landbrugsområdet kan man godt fastholde kravet til god økologisk kvalitet i vores vande. Der skal bare være den nødvendige tid på 25-50 år fra nu af til at gennemføre det ved snilde teknologiske løsninger og fremme af de mest ressourceeffektive produktionsformer. Hvis man forcerer udviklingen, flytter man blot madproduktionen til lande med lavere standarder, hvilket ingen ting gavner.
  • På spildevandsområdet skal man løbende forbedre rensningen ved nye teknologier og snild it-styring. Ligesom man skal reducere overløbene ved systematisk at tilbageholde regnvandet fra at komme i kloakkerne i utide ved at lade regnvandet nedsive og ved at give det plads til at brede sig, når det regner meget.

På denne gradvise måde vil man uden de store sværdslag og uden alt for store omkostninger gradvist kunne opnå alle realistiske mål for vandmiljøets tilstand.

Det danske vandmiljø har det allerede helt fint. Det kan blive endnu bedre, men ikke for enhver pris, da der er mange andre og vigtigere samfundsudfordringer, der også skal løses.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

2 kommentarer

  • Jørn Rasmussen Reply

    4. juni 2020 at

    Vi skal naturligvis ikke bruge havet som en losseplads som Karl Iver Dahl-Madsen plæderer for. Vi skal rense vores spildevand på landjorden og udnytte spildevandet lidt på samme måde, som landbruget udnytter gyllen.
    Vi har ikke spildevand men “Vand med næringstoffer”

    Et læserbrev fra Jørgen Sørensen, Odense fra 1997 i JP sammenfatter problemet meget godt

    Møgvand i rør er vi skøre
    ”I ÅRHUNDREDER har landbefolkningen, der førhen var 10 gange større, problemfrit skaffet sig af
    med deres affald direkte i jorden.
    1 gram overfladejord indeholder omkring 100 mio. bakterier, der straks omsætter alt forgængeligt
    til plantemikronæringsstoffer.
    Byernes kæmpepumper henter en stor del af drikkevandet direkte fra landområder.
    Så kommer miljøfolkene og vil sende alt møgvand ned i rør.
    Men kloakrørerne skal af hensyn til frost graves over en meter ned, i den dybde er der næsten
    ingen bakterier, dvs. at tærede kloakrør, utætte rør forårsaget af rotter, jordsætninger, pæle,
    gravearbejde, tunge landbrugsmaskiner og glemte rør er farligere for grundvandet/folkesundheden
    end landområder, der ikke er kloakeret.
    Det kloakslam, der ikke før eksisterede, forurener nu såvel med eller uden afbrænding.”

    Se yderligere:
    https://www.fairspildevand.dk/wp-content/uploads/Grundl%C3%A6ggende-begreber-for-vandomr%C3%A5deplaner-og-spildevandsbehandling.pdf

  • E. Frederiksen Reply

    4. juni 2020 at

    Et af de store problemer var nok den måde, Ninna Hedeager Olsen og andre ansvarlige reagerede på. Jeg læste selv om det.
    De kendte ikke ordenligt til sagen og gav problemet videre til andre, der alle vaskede hænder, så vi andre, der jo ikke er indforstået, kun kunne undres. Så det drejer sig som sædvanlig om dårlige ledere, der kun fungerer som uvidende kransekagefigurer. Vi ser det igen og igen. De kunne jo bare have givet en ordentlig forklaring.

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password