fbpx

Oxford afviser studerendes krav om identitetspolitik

Det berømte universitet i Oxford har udgivet en erklæring om det vigtige i ytringsfrihed, efter studerende krævede tiltag imod ’akademisk hadtale’.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

Et identitetspolitisk pres mod Oxford University er netop slået fejl, da universitetet har modstået  studerendes ønske om at vedtage en ’Academic Hate Speech Motion’. Organisationen for de studerende ønskede især med vedtagelsen at beskytte transkønnede, handicappede og kvinder fra at blive krænkende omtalt.

Oxford Universitys ledelse har dog ikke set mildt på initiativet, der ville indføre ”trigger warnings”. Det betyder konkret, at man advarer folk om, at indholdet af de følgende akademiske tekster eller forelæsninger kan virke anstødelige eller sårende over for visse befolkningsgrupper.

Som eksempel på anstødeligt materiale har de studerende bl.a. nævnt en artikel, der taler for dødshjælp til svært handicappede børn, og som er med på læseplaner under medicinuddannelsen.

Oxford University understregede, at universitetet er til for at øge viden i samfundet og ikke skal slå ned på lovlige ytringer. Det indebærer logisk, at nogle vil blive konfronteret med synspunkter, de finder anstødelige, lød forklaringen til The Oxford Blue, der bringer de officielle dokumenter i deres helhed.

Både før og efter universitetet officielt afviste begrundelsen, har flere Oxford-folk også individuelt lagt afstand til de studerendes krav, som her biolog og forfatter Richard Dawkins på Twitter:

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password