fbpx

Bødskov afviser NB’s fradrag for børnepasning

Nye Borgerliges forslag om at forøge forældres muligheder for børnepasning, får hug i Folketingssalen. Det er også en principiel debat.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

Nye Borgerlige havde tirsdag eftermiddag et forslag i Folketingssalen, der ville indføre et forældrepasningsfradrag med en potentiel værdi på 109.200 kroner om året.

”Danmark er et af de lande i verden, der har rekord i institutionalisering af børnepasning. Det er hverken optimalt for børnene eller forældrene, der ofte ikke har andre muligheder end at anvende de offentlige dagtilbud. Dette forslag sigter mod at give familierne mere fleksibilitet efter endt barsel, således at forældrene får bedre mulighed for at passe barnet selv eller organisere privat børnepasning,” lød det i familieordfører Mette Thiesens fremsættelse.

Det lader dog til at have lange udsigter, før forældre får de muligheder. Skatteminister Morten Bødskov (S) afviste forslaget både med henvisning til skattesystemet og til socialdemokratisk idealisme:

”Danmark har en lang tradition for fælles velfærdstilbud til børnene. De danske dagtilbud bidrager til, at alle børn kan blive en del af fællesskabet. Samtidig er de helt centrale for, at Danmark kan have et velfungerende arbejdsmarked, hvor en høj andel af begge køn er i arbejde og på den måde bidrager til finansieringen af vores fælles velfærd,” sagde ministeren og betonede også, at skattesystemet skulle holdes simpelt, og skatteværdien af forslaget var betragtelig.

SF begrundede blandt andet sin afvisning med bekymring for ligestillingen, når flere kvinder vil begynde at passe børn hjemme, og Enhedslisten var bekymret for, at de enlige forældre ikke kunne bruge fradraget til så meget. Liberal Alliance var derimod positivt orienteret og hæftede sig ved begrundelserne imod forslaget.

”Den centrale begrundelse fra skatteministeren er, at hvis folk ikke afleverer deres børn i vuggestuen, går det simpelthen ud over Danmark – altså fællesskabet og sammenhængskraften og så videre – vil det sige, at de familier, hvor man tænker, man ikke vil have barnet i vuggestuen fra 1-års-alderen, at de simpelthen ødelægger sammenhængskraften i Danmark?” spurgte skatteordfører Ole Birk Olesen.

Nej, sagde ministeren og understregede ordningerne, som eksisterer i kommuner, hvor folk får støtte til at passe deres egne børn. Men det var fair at være uenig.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ville ikke bakke op om forslaget, særligt begrundet i frygten for, at ikke-integrerede indvandrere ville bruge ordningen og blive endnu mere afsondrede i det danske samfund. Liberal Alliance foreslog et ændringsforslag, der indførte sprogkrav som ekstra element i håbet om at skabe borgerlig enighed. Hvilket Mette Thiesen kvitterede for som et fremragende forslag.

”Det er vigtigt, at langt flere partier anerkender vigtigheden af, at familier i Danmark igen kan vælge frit, at staten bestemmer mindre, og at danskerne bestemmer langt mere selv, også over deres egne penge.”

Men håbet om borgerlig enhed var sænket, allerede før debatten var overstået. Dansk Folkepartis ordfører på spørgsmålet, Marie Krarup, finder stadig, at forslaget er uklart formuleret. DF foretrækker sin egen familiepolitik. Det omfatter en ordning med tilskud frem for fradrag, som blev foreslået (og ligeledes afvist) i dette folketingsår.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password