fbpx

CEPOS: Periodisk bilsyn har ingen effekt på trafiksikkerheden

Bilerne bliver mere sikre, men trafiksikkerheden øges ikke af periodiske bilsyn, som de fungerer i dag. Det konkluderer specialkonsulent ved CEPOS Jonas Herby, som har set nærmere på den eksisterende forskning.

Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net

Det kan måske forekomme ulogisk, men det periodiske bilsyn øger efter alt at dømme ikke trafiksikkerheden. Det konkluderer specialkonsulent Jonas Herby i en ny video fra CEPOS, som baserer sig på hans egen analyse om samme emne fra november sidste år.

Tværtimod risikerer de jævnlige kontroller af tekniske fejl og mangler på danskernes biler at give bilisterne en falsk tryghed, som kan manifestere sig i mere risikobetonet kørsel. Det udligner de åbenlyse fordele, der er at hente ved at minimere tekniske fejl, fremgår det blandt andet af analysens konklusioner.

Ideen til at se nærmere på det periodiske bilsyn opstod, da Jonas Herby læste en nyhed på DTU Transports hjemmeside, hvori der henvises til en norsk undersøgelse fra 2007. I den konkluderer forskerne blandt andet, at periodisk syn ganske vist mindsker antallet af tekniske fejl på køretøjerne, men at det ”stik imod al forventning” faktisk fører til flere uheld.

”Det er jo så kontraintuitivt, at man letter øjenbrynene og tænker ’kan det virkelig passe?’,” bemærker Jonas Herby.

Regulering uden gevinster
Både DTU-artiklen og de norske forskningsresultater har nogle år på bagen, men da man som bekendt stadig gennemfører det periodiske bilsyn, var emnet stadig relevant at se nærmere på, da Jonas Herby for nylig fandt tiden.

”Det passer rimelig godt ind i mit arbejde, for jeg arbejder for, at vi får noget bedre regulering i Danmark, hvilket i mange henseender betyder mindre regulering. Det her er jo et eksempel på regulering, som har nogle omkostninger, men som åbenbart ikke har nogen gevinster,” siger han.

Det viste sig undervejs i Jonas Herbys gennemgang af eksisterende litteratur, at nordmændene ikke er alene med deres konklusioner. Faktisk når en række andre videnskabelige studier frem til lignende konklusioner, fremgår det af CEPOS-analysen.

Infografik: CEPOS

De fem studier, der mest indgående har beskæftiget sig med effekten af bilsyn på antallet af uheld, peger således entydigt på, at effekten af synene er yderst begrænset, og at gevinsten i de tilfælde, hvor der kan måles en beskeden effekt, ikke står mål med omkostningerne.

Al Capone og præsten
Med ovenstående kendsgerninger i baghovedet er det oplagte spørgsmål naturligvis, hvorfor man beholder synsordningen, når den beviseligt ikke har nogen positiv effekt på trafiksikkerheden. Det spurgte Indblik.net Færdselsstyrelsen om i sidste uge. Herfra er spørgsmålet ekspederet videre til ministeriet, som i skrivende stund ikke vendt tilbage med et svar.

Jonas Herby har dog selv et bud på årsagen og illustrerer den bagvedliggende logik med et billede fra forbudstidens USA:

”Jeg tror, der er en ”Al Capone-” og en ”kirkegrund” til det. De vil begge gerne have et forbud mod alkohol i USA i 30’erne. Al Capone vil gerne have forbuddet, fordi han tjener penge på det, og præsten vil gerne have forbuddet, fordi han tror og mener, at det er det moralsk rigtige og vil gøre folks liv bedre. Jeg tror, at det er samme effekter, der er i spil her,” siger Jonas Herby og uddyber:

”Der er nogle, der har en interesse i, at der er et biltilsyn. Det kan være de værksteder, som får lov at reparere nogle fejl, der ellers ikke ville blive repareret – en bule i bilen eller en baklygte, der flækket. Der er også synshallerne, som har en økonomisk interesse og vil gøre det svært at få afskaffet. Og så kunne man forestille sig, at der har været nogle, som har troet, at det havde en effekt.”

Mange uheld skyldes bilens fører
Jonas Herby understreger, at det er svært at undersøge effekterne af et bilsyn, og at nogle effekter kan måles med større sikkerhed end andre.

”Biler, der bliver synet, har færre tekniske fejl. Så synet virker på den måde. Biler med færre fejl er også mere sikre. Alligevel har man ikke nogen effekt af det periodiske syn, og det skyldes sandsynligvis de adfærdseffekter, som følger med.”

Netop den menneskelige faktor er efter alt at dømme, den altoverskyggende årsag til trafikuheld, fortæller Jonas Herby.

”En meget stor andel af trafikuheld skyldes jo føreren. Det skyldes ikke, at bilen ikke bremser hurtigt nok, det skyldes at føreren sidder og snakker i telefon, er beruset eller noget andet. Det er meget lidt, du kan redde ved at fikse noget, som kun er en lille årsag til uheldene.”

Der er dog også andre årsager til, at det periodiske syn ikke opfylder sit formål. For selvom nysynede biler har færre tekniske fejl, betyder den løbende kontrol og de mange småreparationer, at bilerne bliver længere på vejene. Flere danskere kommer dermed til at køre rundt i ældre biler, som fra fabrikken er mindre sikre end nyere modeller.

Politikerne bør fokusere på ældre biler
Jonas Herbys anbefaling til, hvad landets politikere bør gøre fremadrettet, kommer næppe bag på den opmærksomme læser:

”Min overordnede anbefaling er, at man kun indfører regulering, hvis man kan dokumentere, at det virker,” siger han.

”Det er måske et godt pejlemærke for politikerne at sige, at hvis man vil regulere noget uden at have evidens – og den kommer jo typisk først efter, at man har lavet reguleringen – så skal man måske fokusere på at regulere der, hvor der er muligheder for at få relativt store effekter. Og så huske at evaluere efter en periode for at se, om man opnåede det ønskede. Hvis ikke, bør man afskaffe reguleringen igen.”

Uden de store udsigter til at få det periodiske bilsyn afskaffet, foreslår Jonas Herby i stedet, at man også hvad angår bilsyn tilpasser lovgivningen ved at rette fokus derhen, hvor forskningen indikerer, at der rent faktisk kan være fordele at hente:

”Nogle af artiklerne, jeg har læst, peger på, at man måske kunne dokumentere en effekt, hvis man kun kiggede på gamle biler. Man kunne jo starte med at lempe reglerne og nøjes med at se på biler, der er meget gamle.”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password