fbpx
Stigende priser på svin skaber frygt i Kina cover

Svinepest skaber frygt i Kina

Kinas håndtering af afrikansk svinepest viser, at Kina fortsat er et undertrykkende, kommunistisk regime, bekymret for sin egen sociale stabilitet.  

Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net

Siden januar har den internationale nyhedsdækning omkring Folkerepublikken Kina været domineret af coronavirus-pandemien og COVID-19-sygdomsudbruddet. Det hidtil ukendte coronavirus, der først manifesterede sig i den centrale kinesiske by Wuhan i november-december 2019, og siden hurtigt blev spredt over hele Kina og mange andre lande over hele verden.

Pandemien har betydet, at der har været meget begrænset international opmærksomhed omkring et andet virusudbrud i Kina: Afrikansk Svinepest – African Swine Fever, ASF, som kinesiske myndigheder og kinesiske landmænd har forsøgt at bekæmpe siden midten af 2018.

AFS har decimeret svinepopulationen i Kina og i de omkringliggende lande og forårsaget store forstyrrelser i forsyningen med svinekød og prisforhøjelser på et vigtigt næringsmiddel i Kina.

Svinepesten har haft betydelig indflydelse på den kinesiske økonomi og har også givet højtstående embedsmænd i det regerende kinesiske kommunistparti grund til at frygte de potentielle virkninger på den ’sociale stabilitet’.

African Swine Fever (ASF) er stærkt smitsom med en meget høj dødelighed blandt de inficerede besætninger. Virussen er ufarlig for mennesker, men mennesker kan virke som en biologisk vektor (dvs. bærer) af virussen. Andre overførselsveje inkluderer kontakt med inficerede svin eller indtagelse af forurenet materiale såsom madaffald, foder eller affald.

Virussen er vanskelig at udrydde, da den har evnen til at overleve i lange perioder i foderprodukter, svinekød og køretøjer og faciliteter, der bruges til at transportere eller huse svin. Selv i frosset svinekød kan virussen overleve i adskillige måneder.

ASF i Kina fra august 2018
ASF optrådte første gang i Kina i august 2018 med næsten samtidige udbrud flere steder i det centrale østlige og nordøstlige Kina.

Det vides ikke, hvordan virussen kom ind i Kina, men det kan være sket via kontaminerede importerede svinekødsprodukter, illegal import af svin, forurenet foder eller flåter.

Der har i de senere år været udbrud af ASF i Østeuropa og Rusland, hvor smitten især er spredt blandt vildsvin, der således også kan være smittekilden i Kina.

Uanset årsag spredte sygdommen sig hurtigt gennem 2. halvdel af 2018 og i 2019 i et sådant omfang, at den kinesiske svinepopulation blev mere end halveret og med deraf følgende kraftige prisstigninger på svinekød.

Regimets propaganda
Allerede i slutningen af ​​august 2018 udsendte det kommunistiske regimes propagandamyndigheder direktiver til medier og ansvarlige på sociale medier om at afstå fra yderligere rapportering om ASF-epidemien.

I lighed med informationsbegrænsninger vedrørende COVID-19-udbruddet i Wuhan betød den manglende offentlige opmærksomhed sandsynligvis, at spredningen af ​​virussen i dens kritiske tidligere stadier ikke blev standset. Andre faktorer spillede også en rolle: Mange lokale myndigheder skjulte sandsynligvis nyheder om udbrud af frygt for de negative økonomiske konsekvenser. Svineproducenter med sygdomsramte besætninger kunne være i tvivl om erstatningen, når besætningen blev slået ned, og undlod at anmelde sygdomsudbruddet. Samtidig betød regionale prisforskelle, at svineproducenter havde et incitament til at sende svin – herunder inficerede dyr – til markeder i andre regioner og derved spredtes sygdommen yderligere.

FN’s rolle
På konferencen i FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisationen, FAO, i juni 2019 blev den kinesiske vicelandbrugsminister Qu Dongyu valgt til generaldirektør for FAO.

Qu Dongyu, der har en bachelorgrad i biologi, en mastergrad i planteavl og genetik og en doktorgrad i Agricultural and Environmental Sciences fra landbrugsuniversitetet i Wageningen i Holland, er den første kinesiske statsborger i spidsen for FAO, og hans valg skæmmes af hårdnakkede rygter om bestikkelse af delegater fra visse af FAO’s 194 medlemslande.

Samtidig med Qu Dongyus tiltræden offentliggjorde FAO i Rom en glittet publikation – FAO. 2019. FAO + China – Partnering for sustainable food security.

I publikationen beskrives det nære samarbejde mellem FAO og Kina og Kinas støtte til FAO’s arbejde i verdens fattigste lande – ikke mindst i regi af SSC – South, South Cooperation.

Publikationen nævner ikke meget om den kinesiske svinepest-situation, men det nævnes i publikationen, at Afrikansk Svinepest, ASF, har en prominent placering i et Kina-finansieret SSC-projekt i Mekong-regionen (GMS). Kina har således haft lejlighed til at “share disease information and its experience on ASF control with the GMS countries”.

FN’s fødevareorganisation udsendte i maj 2019 rapporten Food Outlook – Biannual report on global food markets.

FAO omtaler udbruddet af ASF i Kina og refererer de officielle kinesiske oplysninger om epidemiens omfang, men organisationen afstår fra en nærmere analyse og kritik af den kinesiske indsats, men vælger at bringe en mere generel bekymring over forholdene i ”many East Asian countries”:

OECD-FAO Agricultural Outlook 2019-2028 fra juli 2019 er ligeledes påfaldende tilbageholdende i forhold til ASF-situationen i Kina, og vælger at medtage en ”fakta boks” med Kinas egne officielle oplysninger (Box 6.1. China’s assumptions for African Swine Fever).

Krisens omfang kunne ikke skjules
De massive dødsfald blandt svinebesætninger forårsaget af ASF skabte en ledsagende stigning i svinepriserne og i april 2019 havde det tydelig indflydelse på Folkerepublikkens officielle forbrugerinflationsindeks. Prisindekset var steget med 14 procent siden 2018 og alene i marts 2019 med mere end 9 procentpoint.

Svinekødpriserne steg kraftigt i sommeren 2019: med 17 procent i juli, 46,7 procent i august og 69,3 procent i september.

Selv om det er vanskeligt at kvantificere, har stigningen i svinekødpriserne og dermed i fødevarepriserne utvivlsomt bidraget til at hæmme den økonomiske vækst i Kina.

COVID-19-krisen har yderligere forværret forsyningen af svinekød og fra midten af februar 2020 er der importeret frossent svinekød, oksekød og kylling fra udlandet. Fordi de normale handelsveje var blokeret på grund af karantæner og andre begrænsninger, er en del af importen sket fra leverandører i Sydamerika.

Positiv propaganda
I efteråret 2019 besluttede de statslige propagandamyndigheder tilsyneladende, at en mere proaktiv reaktion var nødvendig, og de begyndte at fremme positive nyhedshistorier for at berolige offentligheden om den tilstrækkelige svinekødsforsyning til overkommelige priser. I oktober 2019 udsendte Shanghai University of Finance and Economics en optimistisk rapport, der indikerede, at – takket være regeringens resolutte handlinger – ville prisen på svinekød falde i 2020 og dermed også forbrugerprisindekset for fødevarer.

I slutningen af ​​december annoncerede de statslige medier, at med virkning fra den ​​1. januar ville tolden blive nedsat for visse importerede fødevarer – inklusive frosset svinekød – som led i bestræbelserne på at øge importen af forbrugsvarer, og dermed bedre ”imødekomme folks behov”.

Det er tænkeligt, at behovet for øget import af svinekød bidrog til Kinas vilje til i januar at underskrive den 1. fase af en generel handelsaftale med USA.

Forberedelserne til det kinesiske nytår
Op mod slutningen af 2019 bragte statsmedier optimistiske artikler om gendannelse af svinebesætninger og et fald i svinepriserne mellem november og december. Statslige medier lovede også, at forsyningerne ville være rigelige til feriesæsonen omkring det kinesiske nytår, der skulle begynde den 25. januar 2020.

I de første to uger af januar blev der frigivet store mængder af frosset svinekød fra de statslige reserver, og 50.000 tons blev udbudt til offentligt salg.

Dette blev fulgt en måned senere af meddelelsen om, at yderligere 10.000 tons ville blive frigivet til salg efter den 7. februar. I september 2019 havde man i september inden markeringen den 1. oktober af Kinas 70-års dag taget lignende initiativer, da 30.000 tons frosset svinekød blev frigivet på markedet for at holde priserne nede på et politisk “følsomt” tidspunkt.

Disse meddelelser druknede stort set i COVID-19-pandemikrisen, der dominerede både indenlandske og internationale nyheder om Kina igennem februar måned. Den 27. februar og 5. marts kom der meddelelse om at yderligere 20.000 tons frosset svinekød ville blive frigivet i de følgende uger. Meddelelserne blev ledsaget af optimistiske statspresseartikler, der forudsagde en hurtig bedring af besætningsstørrelser og kødproduktion i 2020, såvel som meddelelser om et fald i det landsdækkende prisindeks for svinekød på grund af regeringens initiativer.

Ligheder mellem ASF og COVID-19 i Kina
Spredningen som en steppebrand i Kina af afrikansk svinepest i 2018-2019 har ikke haft de samme tragiske menneskelige omkostninger som COVID-19, men den fortæller meget om, hvordan Kina håndterer kriser i forhold til befolkningen og i forhold til omverdenen. Begge virale udbrud blev langt alvorligere af regimets restriktioner på at offentliggøre information til befolkningen. Derved blev bestræbelserne på at bekæmpe sygdommene i deres kritiske tidlige stadier hæmmet.

Håndteringen af ASF-krisen giver også endnu en demonstration af, hvordan det kommunistiske regime uden tøven manipulerer med markeder og prisdannelse til sin egen fordel – og hvor langt Kina er fra at være bare i nærheden af en ægte markedsøkonomi.

Endelig demonstrerer kriserne, at den helt afgørende rettesnor for det kommunistiske regime er bevarelsen af ’social stabilitet’ – i den grad at stigende priser på svinekød er nok til at skabe frygt i regimets top.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password