fbpx

Staten er ikke din ven i børnesager

Forfatter og debattør Karina Pedersen er en af de mest markante kritikere af kommunernes anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Her fortæller hun hvorfor.

Af Signe Dahl

”Det er hjerteskærende, hvad de her familier udsættes for. Det er rendyrket ondskab.”

Karina Pedersen går til stålet, når hun fortæller om sin kamp mod de kommunale ansatte og deres leverandører, som har med anbragte børn og unge at gøre. ”Hattedamerne”, kalder hun dem, men man skal ikke følge debatten på Karina Pedersens facebookside ret længe, før man forstår, at det er en formildende betegnelse for de socialrådgivere og psykologer, hun mener udnytter deres magt på det groveste.

Vold er sjældent grunden
På frivillig basis hjælper hun sammen med Lars Christensen anbragte eller anbringelsestruede børn og deres forældre. Ligesom familieadvokat Anders Brøndtved, som Indblik.net tidligere har interviewet, bruger de begge Facebook til deres systemkritik.

”Forældre ringer til mig, fordi deres børn er ved at blive fjernet, og børnene holder fast i møbler og dørkarme, de vil simpelthen ikke med. Børnene låser sig inde på værelset,” siger Karina Pedersen til Indblik.net.

For lægmænd er det ofte uklart, hvorfor børnene skal fjernes.

”Det er kun ganske få gange, vi ser sager, hvor vold har været årsagen. Vold indgår næsten aldrig i anklagen. Men det er sådan noget som moderens personlighed,” siger hun.

Stemmen fra underklassen
Karina Pedersen er en kvinde, der ikke altid udtrykker sig diplomatisk. I den ofte følelsesladede debat, om det er en god idé at lade sine børn passe i vuggestuer, mener hun eksempelvis, at ”i gamle dage blev børn passet af deres dumme mødre, i dag bliver de passet af andre børns dumme mødre”. Den molboagtige fordeling af arbejdsopgaverne i Velfærdsdanmark har Karina Pedersen haft blik for længe.

Hun er kendt i det liberalistiske Danmark fra netavisen 180Grader, hvor hun brød igennem som ’stemmen fra underklassen’ med vidnesbyrd om, hvordan eksempelvis en tilkendt førtidspension blev fejret med othellolagkage. Hun voksede op i Korskærparken i Fredericia, et socialt boligområde på regeringens ghettoliste, som hun beskrev i klummer og bogen ”Helt ude i hampen”.

Hun langede i debatten hårdt ud efter de dovne kontanthjælpsmodtagere, men det var først og fremmest en kritik af det offentlige, der hjælper underklassen med at blive i deres elendighed, en elendighed som liberalister opfatter som mere moralsk end materialistisk.

Forældre stresses af kommunen
I dag er kritikken ikke mindre kras, men de mennesker, som får fjernet deres børn – som det sociale system betragter som underklassen – har, med enkelte undtagelser, hendes sympati.

”Nogle af de mennesker, der får fjernet deres børn, er på overførselsindkomst, men det skyldes jo, at de bliver jagtet af kommunen og indkaldt til møder i tide og utide. Så det er kommunen, der spænder ben for, at de kan passe et arbejde,” siger Karina Pedersen.

”Ofte er det en ekskæreste eller en sur nabo, der angiver, og når du først har været forfulgt af kommunen i årevis, har du ikke meget energi tilbage,” tilføjer hun.

Efter nytårstalen, hvor statsministeren ønskede flere børn anbragt uden for hjemmet, er debatten om tvangsfjernelser blusset op igen, og flere uheldige sager er kommet i pressens søgelys. Det er kommet bag på mange, hvor mange fejl der sker på området, hvilket bl.a. DR har beskrevet.

Hvorfor sker det?
”Jeg havde jo også selv en idé om, at et barn ikke bliver fjernet uden grund, bl.a. fordi det er så dyrt, indtil jeg begyndte min research. Hvis folk ikke sendte mig deres sagsakter, ville jeg slet ikke tro på, det stod så galt fat. Og jeg skriver jo kun om en brøkdel af det,” siger Karina Pedersen til Indblik.net.

”En af grundene til, at det ikke kommer mere frem, er, at folk skammer sig. Mødrene er så flove over, at kommunen har taget deres børn, at de ikke fortæller det til deres venner og kolleger,” forklarer Karina Pedersen.

Hvis man ikke personligt har oplevet statens og kommunernes magtmisbrug, kan man have svært ved at forstille sig, hvorfor de gør det. Hvilken interesse har de dog i at ødelægge familier uden skyggen af beviser?

”Hvorfor gjorde nazisterne og kommunisterne, som de gjorde – de tror jo selv, de gør noget godt. De er overbeviste om, de er en slags Guds udsendte, der hjælper familierne,” svarer Karina Pedersen.

”I de nordiske lande tror folk, at staten er deres ven, mens i østlandene, for eksempel, dér ved man godt, hvad staten står for. Herhjemme tror de fleste på, at de gør gode ting. Men den måde, de jagter folk på, er så grænseoverskridende og krænkende,” tilføjer hun.

Forældrekompetenceundersøgelser minder om horoskoper
”Sagsbehandlerne skaber deres egen virkelighed, de opfinder simpelthen problemer, og når man siger, det ikke passer, så siger de, ”det er, fordi du mangler selvindsigt”. Jeg kan godt undre mig over, hvordan systemet har opfostret så mange af den her slags mennesker. Hvad lærer de på de sociale højskoler? Pensum, de selv sammenstykker af platte teorier. Forældrekompetenceundersøgelserne minder mest af alt om horoskoper. Børn bliver fjernet alene på baggrund af psykologtest, og det er sovjetiske metoder,” siger Karina Pedersen, der flyder over med eksempler fra sagsakterne.

”Jeg havde en familie, som sagsbehandlerne mente skulle på hestekursus, fordi hesten var et såkaldt neutralt væsen, så hesten skulle hjælpe med at løse deres problem. Det her område er et slaraffenland for charlataner. Sort snak og humbug for 55 mia. kr. om året,” siger Karina Pedersen, der er særligt kritisk over for opholdsstederne, som er virksomheder, der lever af kommunernes børnesager.

Kummerlige forhold på kommunens børnehjem
”De er så elendige. Jeg er blevet kontaktet af grædende børn på opholdsstederne, bl.a. en, som ikke får ret meget mad, og der er også en, som ikke har fået en seng at sove i. Hun ligger på gulvet med sin jakke over sig. Hun er fjernet fra en kompetent mor, der dog havde en vissen potteplante i vinduet. En anden sagsbehandler så en kat springe op på et bord hos en familie og noterede så i sagen, at når man ikke kan passe en kat, kan man heller ikke passe et barn. På bostederne får børnene at vide, at de aldrig kommer hjem igen, og mange børn bryder fuldstændig sammen,” siger Karina Pedersen, der mener, at miseren skyldes, at det kan betale sig. Hvis der bliver ryddet op i det her område, er der mange, som mister en god indtægt.

”Udgifterne i sig selv burde provokere de borgerlige politikere,” mener Karina Pedersen, ”men i den grad også den kendsgerning, at du kan blive dømt for noget, du ikke har gjort endnu. At du kan få fjernet dit første barn på fødegangen, fordi du har fået diagnoserne ordblind og mindrebemidlet. Og du skal selv bevise, at du ikke er skyldig.”

Hvorfor er de borgerlige ikke på banen?
Karina Pedersen undrer sig over, de borgerlige partier ikke er mere kritiske, for de burde have som mål at familier ikke blev splittet. Hun mener, politikernes berøringsangst bunder i, at de ikke ved, hvor slemt det står til. Det er også ubehageligt at forholde sig til, at man er ansvarshavende i et system, der bare møder op og henter børn.

De ansvarlige byrådsmedlemmer, Indblik.net har talt med indtil nu har stor, og ifølge systemkritikerne helt ubegrundet, tillid til forvaltningen. Venstres pressetjeneste har lovet at vende tilbage med et svar på Anders Brøndtveds spørgsmål om, hvorfor de ikke er mere på banen, men vi venter stadig.

I mellemtiden er Karina Pedersen på vej med en ny bog med titlen ’Historier om hattedamer’, med 50 eksempler, man ikke kan lade være med at grine ad, selvom det er på en dybt tragisk baggrund. Der er også meget mere oplysning på vej om den famøse Vejle-sag, hvor sagsakter allerede er lagt frem på Facebook. Her er en dreng angiveligt fjernet fra sin mor, der er læge, pga. en materialistisk tankegang, så han kan lære at gå i Bilka-sokker.

”På længere sigt arbejder vi på at få nogle sager afprøvet ved menneskerettighedsdomstolen – og så få et retsopgør,” siger hun.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

1 kommentar

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password