fbpx

Speciallæge: Corona-fænomenet er økonomisk ude af proportioner

Ph.d., kardiolog Jørn Bech Laursen mener, at det er nødvendigt at regne på, hvad coronaen koster. Og hvad det koster at redde den enkelte patient. Vi må lære af erfaringerne inden næste virus.

Af Lars Abild, redaktion@indblik.net  

Han starter med at sige det pænt, at Danmark følger WHO’s retningslinjer for bekæmpelse af coronavirus, og at der ingen tvivl er om, at politikerne gør et fremragende stykke arbejde.

Og så begynder hans skepsis: ”Hvis det er det, der er den rigtige fremgangsmåde?”

Ph.d, dr.med., speciallæge i intern medicin og kardiologi Jørn Bech Laursen, der ved siden af hospitalsarbejdet driver sin private klinik www.hjertedoktoren.dk, tager fat på det emne, ingen normalt har lyst til at tale om offentligt.

Hvad koster et menneskeliv
Kan man gøre et menneskeliv op i kroner og øre, og er statskassen bare et ”pengetræ”, hvor sundhedssektoren kan hente uendelige beløb? Nok er det umiddelbart kynisk at spørge, men til det første spørgsmål er hans svar ja, til det andet nej.

”Det er den barske virkelighed. Hvis vi ikke har en god økonomi, har vi ikke råd til at behandle patienterne. Vi har i årevis skullet spare ned til sokkeholderne på sundhedsområdet under alle regeringer. Vi skal løbe hurtigere og samtidig spare. Dyr medicin er blevet fravalgt, fordi vi ikke havde råd. Kroner og øre styrer hele butikken. Nu er der pludselig ingen grænser for, hvor meget vi skal bruge på ét menneskeliv,” siger Jørn Bech Laursen.

kardiolog

Kort sagt er det altså et regnestykke, der skal gå op. Og Jørn Bech Laursen mener ikke, at regnestykket for coronastrategien går op på den lange bane, og forklarer:

”Foreløbig er der over 300 coronarelaterede døde i Danmark, og det er stadig væsentlig færre, end der døde af influenza i 2018. Vi ved dog ikke engang, om corona var dødsårsagen, ligesom vi ikke vidste, om de 1.644 egentlig døde af influenza i 2018.”

Og dernæst peger han på, hvad reaktionerne har været:

Fem gange sundhedsbudget er brugt på corona
”I Danmark har vi foreløbig brugt mellem tre til fem års sundhedsbudget, der årligt er på 107 mia. kr., hvis de 400 mia. kroner, regeringen har talt om, holder stik. Eller hvad der svarer til det knap tidobbelte af de supersygehuse, der skulle bygges, men som også er skåret ned i forhold til de oprindelige planer.”

Den beregning, som nogen vil kalde kynisk, gør Jørn Bech Laursen op således:

”Dette er ikke et udtryk for mangel på respekt for dem, som har pårørende, der er døde af coronavirus. Men ifølge tænketanken Cepos’ beregninger er man klar til at bruge fem til 20 gange på en coronapatient som på en klassisk sygdomsramt patient. Samtidig har man lukket landet delvist ned. Der er mange flere arbejdsløse, mange kæmper for deres virksomheders overlevelse, de virksomheder, som jo entydigt er grundlaget for vores velfærdssamfund. Gad vide, hvor mange tragedier, skilsmisser, selvmord og andet der kommer i kølvandet af denne epidemi. Kvindehjemmene er allerede fyldt op.”

Vi tolerer andre sygdomme med døden til følge
Når Jørn Bech Laursen laver sine analyser, ser han på, hvad ’systemet’ gør i forhold til andre af borgernes dødsårsager. Og hvor der ikke er voldsomme restriktioner fra politikere på, hvordan samfundet skal styres med nedlukninger af private erhvervsdrivende som restauranter, cafeer, frisører og for den sags skyld Tivoli i hjertet af hovedstaden. Hvor der dog er åbninger på vej.

  • Ifølge Lungeforeningen dør 13.600 af rygning årligt i Danmark plus cirka 2.000 af passiv rygning ”smittet” af andres røg.  Men rygning er stadig tilladt.
  • Der dør mange mennesker årligt i trafikken i Danmark, hvoraf mange er om man så må sige uskyldige, ”smittet” af andres uhensigtsmæssige kørsel.  Men det er stadig tilladt at køre bil.
  • Der dør cirka 1.7 mio. mennesker på verdensplan af forhøjet blodtryk men der er intet krav om tvangsmedicinering.

Vi har bare vænnet os til, at det er normalt at dø af disse ting. Coronaen har, mener Jørn Bech Laursen, kastet os ud i en angstspiral for det ukendte:

”Jeg har heller ikke lyst til at blive smittet og overholder alle forskrifterne om, hvordan man skal beskytte sig selv og andre. Vi skal passe på vores ældre medborgere og dem, der i forvejen er syge. Det var dem, vi skulle have isoleret fra dag ét i stedet for hele samfundet.”

Og så vender han tilbage til regnestykkets anden del og udsigterne på sigt:

”Det er helt nye rammer, det danske sygehusvæsen lægger for dagen. Hvis denne tackling af coronaen skal danne præcedens for fremtidens behandling af epidemier, bliver det enden på vores forståelse af et velfærdssamfund. Den vestlige verdens økonomi kan ikke imødekomme mange nedlukninger af samfundet. Så politikerne skal gøre op, om vi vil skyde alle midler ind i puljen på at undgå virus-relaterede dødsfald eller vælge en langsigtet strategi, hvor vi stadig får råd til behandle traditionelle sygdomme såsom cancer, hjertesygdomme, sukkersyge med flere.”

Læren af to måneders nedlukning af Danmark er ifølge Jørn Bech Laursen, at man ikke får noget ud af prygle politikerne. De stod som alle andre over for en ukendt fjende i starten af året.

”Jeg tror, at lige meget hvem der havde rorpinden, blå eller rød blok, havde de gjort de samme. Hvem ville turde gå imod WHO’s anbefalinger, som stort set alle lande har efterlevet. Så vi skal lære af, hvad vi selv og andre har gjort af erfaringer og se fremad og ikke gøre det til et partipolitisk slagsmål.”

De nye tider
Jørn Bech Laursen gør det op med følgende tal. Taiwan har næsten 24 mio. indbyggere, hvoraf 850.000 arbejder i Kina. Landet har cirka 400 smittede og 5 døde per 8. april.

”I Taiwan er man ifølge loven tvunget til at bære mundbind i det offentlige rum og også ved omgang med andre pårørende. Det er meget udansk, men formentlig nødvendigt, hvis det er det, der skal til. Vask hænder. Isoler de i forvejen syge og ældre. Det er dem, coronaen primært er farlig for,” siger han.

Med andre ord skal vi huske på, at vi har et unikt velfærdssamfund, som mange nationer misunder os. Selvom danskere gerne brokker os over stort set alt, har vi et sundhedssystem, der er meget velfungerende, hvis man er syg. Hvis vi skal bevare det, skal vi ikke sabotere den pipeline af økonomiske midler, der er grundlaget for dette velfærdssamfund, ved at lukke virksomhederne ned. Denne nedlukning må ikke gentage sig ukritisk, hver gang der komme en ny infektion. Vores generationer, fraset de ældre, har som helhed aldrig prøvet at lide rigtigt, selvom nogle enkeltpersoner har været udsat for tragedier. Vi har fået en arv fra vores forfædre i form af et velfærdssamfund, som vi gerne skulle give videre til vores børn. Det kræver, at vi bevarer hovedet koldt.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password