Sagaen om et mishandlet erhverv

Landmand og cand.oecon. Bjarne Brønseruds bog, ’30 års miljøpolitik – en katastrofe’ er ikke opløftende, men tankevækkende læsning. Og man kan næsten ikke tro, at den er sand.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Anmeldelse - 4 ud af 6

Det er to år siden, Bjarne Brønseruds bog udkom på forlaget Himmerland. Ingen af de store medier har fundet anledning til at anmelde bogen, selv om den behandler et emne, som bliver ved med at være aktuelt:

Den gennemgribende regulering af dansk landbrug – som er politisk bestemt og ikke fagligt begrundet.

Bogen har fået fornyet aktualitet, fordi cand.oecon. Bjarne Brønserud indsendte bogen til Aarhus Universitet for at få den godkendt som doktorafhandling og dermed få anledning til at forsvare sine tal og beregninger. Her i februar meddelte Aarhus Universitet, at Brønseruds arbejde ikke kan betragtes som en videnskabelig afhandling, og at bogen derfor ikke kan antages som disputats.

Tilbage står stadig et omfattende arbejde, hvor Bjarne Brønserud systematisk gennemgår, hvad 30 års miljøpolitik har haft af konsekvenser for dansk landbrug. De er mange, ja faktisk så mange og så omfattende, at det nærmest er et mirakel, at der stadig findes folk, som orker at drive landbrug i Danmark.

Presse_bog

Fejlagtigt grundlag
Den grundlæggende præmis for bogens analyser er, at landbruget er blevet reguleret på et fejlagtigt grundlag. Og det er specielt udledningen af kvælstof til vandmiljøet, det handler om. Helt tilbage fra 1980’erne, hvor de første vandplaner blev vedtaget, blev landbrugets kvælstofudledning sat for højt.

Det beslutningsgrundlag, som politikerne har brugt til at indføre kravene om mindre forbrug af kvælstof (som er et vigtigt planteernæringsstof) bygger på ikke direkte fra målinger på landmandens mark eller afvandingskanaler, men på nogle computermodeller, som forskere på Københavns og Aarhus Universiteter har opstillet.

Computermodeller kan i princippet være gode nok, men det afhænger af, hvilke data man fodrer dem med. Og her er et problem, påpeger Bjarne Brønserud i bogen:

”… det ville være mest fair overfor de forskellige interesser, der er under mistanke for at forurene, at lægge alle måleresultater og analyser åbent frem. Dette gælder også datagrundlaget for forskernes model-opgørelser. Kort sagt at give mulighed for, at alle danskere kan blive orientere om disse data og beregninger. Men helt fra starten i 1984 går det galt, og siden har der været en ualmindelig udbredt grad af hemmelighedskræmmeri og meningsdominans fra magtfulde centrale offentlige forvaltninger og forskningsmæssige institutioner på disse områder.”

Fejl i modellen
Hvad computermodeller kan, kom frem for nylig, da Aarhus Universitet erkendte at have lavet en ”justeringsfejl”, der havde overdrevet kvælstofudledningen med 3.000 tons. Fejlen – som ikke var en fejl, men en ”justering” – fik følgende kommentar med på vejen af direktøren for DCE, Det nationale Center for Miljø og Energi, Hanne Bech. Hun sagde til fagbladet Effektivt Landbrug:

”Vi forstår fuldt ud, at det politiske ønskescenarie er tal, der repræsenterer den faktiske udledning. Det kommer ingen model til at levere. Estimaterne vil altid være forbundet med usikkerhed.”

Altså en ren tilståelsessag.

Bjarne Brønserud vil med sine mange beregninger, analyser og tal dokumentere, at landbruget er blevet knock-outet af politikere, som ikke længere har brug for landbefolkningens stemmer. Han skriver:

”Miljøplanernes indgreb overfor landbruget mellem 1987 og 2018 har været udslag af en særlig dansk tilbøjelighed til at udkæmpe politiske kampe på landbrugets bekostning. Ikke ud fra faglige begrundelser, men fordi det har været politisk opportunt.”

Større danske omkostninger
Konsekvenserne af miljøpolitikken er, at dansk landbrug har væsentligt større omkostninger og ringere produktionsvilkår end konkurrenterne i nabolandene Tyskland, Sverige og England. Det var den problemstilling, et forskerhold fra CBS, handelshøjskolen i København, gik i gang med at undersøge for nogle år siden.

Forskningen blev betalt af Landbrugets Promilleafgiftsfond via organisationen Bæredygtigt Landbrug. Bjarne Brønserud blev tilknyttet projektet som landbrugsfaglig økonom.

Forskningsresultatet med titlen ’Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne’ blev aldrig udsendt – men trukket tilbage af CBS. Begrundelsen var bl.a., at den ledende forsker på projektet, lektor Troels Troelsen, havde brugt data, som var leveret af Bæredygtigt Landbrug, og at armslængdeprincippet dermed ikke var overholdt. Troels Troelsen blev anklaget for uvidenskabelig praksis, men pure frifundet.

Hvad rapporten faktisk indeholdt om dansk landbrugs konkurrencevilkår i forhold til svenske, tyske og engelske forhold, fortæller Bjarne Brønserud ikke.

”30 års miljøpolitik – en katastrofe” er ikke godnat-læsning, men en bog, man skal læse, hvis man vil forstå, hvad der vil ske med dansk landbrug, hvis udviklingen får lov at fortsætte. Perspektivet er, at fødevareklyngen i Danmark, som med primærlandbrug, slagterier, mejerier, forædlingsfabrikker, logistik og transport omfatter 190.000 beskæftigede, langsomt vil forsvinde.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password