fbpx

Bayerns regeringschef vil af med klimaafgifter

Hvis man fjerner de høje klimaafgifter på strøm, vil man kunne afbøde en del af følgerne af coronakrisen, siger Bayerns ministerpræsident, Markus Söder.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Ministerpræsidenten i den tyske delstat Bayern, Markus Söder (CSU), har i en tale i Landdagen i München slået til lyd for, at de meget høje klimaafgifter på strøm udsættes. Det vil hjælpe både virksomheder og private husholdninger til at afbøde følgerne af coronakrisen. Talen er omtalt i det tyske pv magazine.

Tyskerne betaler to slags klimaafgifter, dels en omstillingsafgift til fornybar energi, dels en skat på strøm. Omstillingsafgiften EEG, Erneubare Energien Gesetz, svarer nogenlunde til den danske PSO-afgift og er på 6,756 eurocent (50,5 øre) pr. KWt, og strømskatten er på 2,05 eurocents (15,37 øre) pr. KWt. De private husholdninger i Tyskland betaler 30 eurocent (2,25 kr.) pr KWt, og industrien betaler 18,55 eurocent (1,39 kr.) pr. kWt. Det gør prisen på strøm i Tyskland til en af de højeste i den industrialiserede verden.

Den tyske erhvervsavis Handelsblatt har beregnet, at tysk industri i 2020 vil betale 23,9 milliarder euro (179,25 mia. kr.) i el-afgifter, mens en almindelig husholdning med et strømforbrug på 3500 KWt skal betale 280 euro (2.100 kr) i skat og afgifter lagt oven på den reelle el-pris.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password