fbpx

Landbruget går til retten i kampen mod usaglig regulering

Organisationen Bæredygtigt Landbrug vil ikke acceptere at blive reguleret på usagligt grundlag. Så derfor går man til retten, når man mener, myndighederne og politikerne ikke har kendsgerningerne på deres side.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Bæredygtigt Landbrug, som er interesseorganisation for ca. 4.000 landmænd, forventer flere retssager i fremtiden, hvor landbruget vil kræve rettens indgriben over for usaglig regulering.

”Vi står i en tid, hvor vi – igen – kan konstatere, at staten forsøger at tage gødningen fra landbruget, hvor vores it-ansøgninger blokeres af diffuse fejl, og hvor man ikke vil tage hensyn til objektive vandprøver fra vores marker,” siger BLs chefjurist, Nikolaj Schulz, i en artikel, som kan læses på BL’s hjemmeside.

En af de sager, hvor BL venter at gå rettens vej, handler om målinger af kvælstof og fosfor i afløbsvandet fra markerne. Her vil påstanden fra BL være, at hvis en landmand kan bevise, at der kun udledes den tilladte mængde kvælstof og fosfor fra hans marker, så skal han heller ikke pålægges at formindske sit forbrug af de to gødningsstoffer.

BL’s formand, Flemming Fuglede Jørgensen, har bedt et autoriseret analysefirma foretage målinger i afløbsbrøndene på hans marker i to et halvt år og sammenlignet resultaterne fra disse målinger med målinger i de nærliggende grøfter, hvor vandet blandes med vand fra de nærliggende byer. Resultaterne viser klart, at forureningen kommer fra byerne, ikke fra landmanden.

Myndigheder afviser målinger
I øjeblikket ser det ud til, at myndighederne ikke vil acceptere målingerne, og at den pågældende landmand skal tvinges til at reducere sit kvælstofforbrug eller plante efterafgrøder – netop for at reducere den kvælstofudledning, som bevisligt ikke finder sted.

”Vi vil simpelthen ikke finde os i, at en landmand skal fratages gødning eller pålægges efterafgrøder, hvis han kan bevise, at han ikke forurener,” siger chefjurist i BL Nikolaj Schulz.

”Vores formand og det lokale landvindingslaug har sammen betalt et sekscifret beløb for disse målinger, der forhåbentligt i den sidste ende – hvis nødvendigt via et retsligt opgør – kan give landets øvrige landmænd bedre og mere rimelige vilkår.”

Bæredygtigt Landbrug blev oprettet for 10 år siden, fordi en række landmænd var utilfredse med den måde, landbrugets store, gamle organisation, Landbrug & Fødevarer, tacklede problemerne på. BL begyndte f.eks. at gå til domstolene, for at landmændene kunne få deres ret, og det har givet gevinst.

Resultater fra retssager
Organisationen fremhæver selv disse sager:

Bæredygtigt Landbrug banede med den store gødningssag vejen for Landbrugspakken – der nu giver danske landmænd ret til at gødske planterne efter behov. Gødningssagen afslørede omkostningerne i tiden med reducerede gødningsnormer, både hvad angår udbytte og kvalitet (bl.a. konsekvenserne for proteinindholdet i kornet).

Bæredygtigt Landbrug fik fjernet de i erhvervet så forhadte randzoner – takket være den såkaldte Bojer-sag.

Bæredygtigt Landbrug fik underkendt begrebet ”naturvandløb” i vandløbsregulativerne.

Bæredygtigt Landbrug fik fastslået, at det var ulovligt, da Landbrugsstyrelsen ikke gav tilskud til landbrugsarealer beliggende i skov – hvilket har givet anledning til en massiv genoptagelse af sager.

Bæredygtigt Landbrug har vundet flere såkaldte paragraf 3-sager, bl.a. den kendte løgfrø-sag i det nordjyske.

Og ikke mindst: Uden Bæredygtigt Landbrugs store vandplanssag (stævningen mod den danske stat for vandområdeplanerne) var der aldrig blevet foretaget alle de undersøgelser og konsekvensanalyser, som nu efterfølgende er sat i værk forud for tredje planperiode af EU’s vandplans-implementering. Det var netop det mangelfulde faglige fundament bag planerne – som præges af usikkerhed og fejlslutninger – der forårsagede stævningen af de statslige styrelser lillejuleaften 2016.

Stiig Markager-sagen
BL venter som nævnt, at organisationen er nødt til at anlægge en række sager i fremtiden. En af de mest spektakulære er sagen mod professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Stiig Markager mener at have belæg for at hævde, at der er sket en markant merudledning af kvælstof fra dansk landbrug i de senere år – selvom konklusionerne i de officielle Novana-raporter om vandmiljøets tilstand siger det modsatte.

BL mener, at udtalelserne skader dansk landbrug og risikerer at danne (forkert) grundlag for flere restriktioner for danske landmænd. BL kræver i sagsanlægget, at professoren trækker sine udtalelser tilbage eller dokumenterer sine påstande. Det har han hidtil nægtet.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password