Indblik.net | Er SAS vigtigere end Jensens Bøfhus?

Er SAS vigtigere end Jensens Bøfhus?

Et flyselskab er vigtigt for tilgængelighed til et land. Men behøver det være et statsligt ejet selskab, spørger Søren Skafte – staten sender jo heller ikke penge til så mange andre firmaer.

Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net

For at hjælpe virksomheder og selvstændige, der er ramt økonomisk, har regeringen lanceret en række hjælpepakker til erhvervslivet:

•     Større virksomheder kan udskyde betaling af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.
•     Små og mellemstore virksomheder kan udskyde betaling af skat og moms.
•     Arbejdsgivere kan få pengene retur fra staten for sygedagpenge, hvis en medarbejder er sygemeldt på grund af coronavirus.
•     Bankerne får mere spillerum til at låne penge til danske virksomheder med frigivelsen af ’den kontracykliske kapitalbuffer’.
•     Arrangører som spillesteder og sportsklubber kan få kompensation for aflysning af arrangementer med flere end 1.000 deltagere.
•     Virksomheder kan få kompensation for 75 til 90 procent af den løn, som virksomheden betaler fyringstruede medarbejdere, der sendes hjem på grund af økonomisk nedgang som konsekvens af coronaudbruddet.
•     Virksomheder, hvis indtægter er ramt som følge af spredningen af coronavirus, kan låne penge af staten til at dække almindelige udgifter.
•     Små virksomheder, der er særligt hårdt ramt, skal kunne få dækket op til 80 procent af de faste udgifter (endnu ikke vedtaget i skrivende stund).
•     Det er ligeledes et forslag fra regeringen, at selvstændige med op til 10 ansatte skal kunne få op til 23.000 kroner om måneden i kompensation for tab i omsætningen.

Statsgarantier til SAS
For at undgå, at flyselskabet SAS ender i en økonomisk ruin, har den danske og svenske stat stillet garantier for i alt tre milliarder svenske kroner svarende til godt to milliarder danske kroner for SAS.

Begrundelsen er ifølge finansminister Nicolai Wammen (S), at SAS har stor betydning for både Skandinaviens og Danmarks tilgængelighed. Det vedrører i høj grad også arbejdspladser, virksomheder og hele økonomien generelt. Finansministeren har kaldt sikkerhedsstillelsen ”det første skridt” og understreget, at den danske stat er klar til at gøre “hvad end der er nødvendigt” for at sikre SAS’ overlevelse.

Den danske stat ejer 14,2 procent, mens den svenske regering ejer 14,8 procent af SAS. Den tredjestørste aktionær er den svenske Knut and Alice Wallenberg’s foundation, som ejer 6,5 procent af SAS. Den svenske forretningsmand Gerald Engström ejer knap fem procent af aktierne i SAS.

Forsøget på at bremse virussens udbredelse har den sidste uges tid ført til tomme lufthavne kloden rundt. Derfor meldte SAS forrige søndag ud, at det nu går på vågeblus og sender 10.000 svarende til 90 procent af arbejdsstyrken hjem.

I Danmark sendes 4.000 ud af 4.200 medarbejdere hjem. Ud over statsgarantierne skal den statslige lønkompensationsordning dække en del af medarbejdernes løn.

Den 20. marts 2020 blev det oplyst, at den norske regering ligeledes er klar med en lånegaranti på 6 mia. norske kroner, heraf 1,5 mia. til SAS og 3 mia. til Norwegian.

Hvem skal hjælpes?
SAS og andre luftfarts- og transportselskaber er i vanskeligheder. Hoteller og restauranter og mange andre virksomheder er ligeledes i vanskeligheder.

Men bør staten ud over de generelle hjælpeforanstaltninger holde hånden under alle?

Under finanskrisen i 2008-9 holdt de såkaldte bankpakker liv i de større pengeinstitutter og i lande med en væsentlig automobilindustri som f.eks. USA, blev bilfabrikkerne holdt flydende med statsstøtte. Begrundelsen var bankernes og bilfabrikkernes systemiske betydning. Hvis bankerne gik ned, ville det berøre ikke kun ejerne, men også indlånskunder og mindre virksomheders kassekreditter og lamme hele det økonomiske liv. Bilfabrikkerne i USA var en del af et enormt netværk af større og mindre underleverandører, og fallitter ville sprede sig over hele det økonomiske system.

I dagens Danmark er der ikke lignende systemiske risici, hvis SAS, andre flyselskaber, restauranter og hotelkæder skulle gå bankerot.

Ligesom på andre områder er der selvfølgelig god grund til at være bekymrede for de ansatte og leverandørerne, som søges afhjulpet med de generelle hjælpepakker. Statslige garantier eller anden direkte statsstøtte vil ikke få kunderne tilbage i flysæderne, ved restaurantbordene eller på hotelværelserne.

Og hvis SAS skal reddes for enhver pris, hvad så med Jensens Bøfhus?

Indblik.net | Er SAS vigtigere end Jensens Bøfhus?
Jensens Bøfhus i Holbæk. Foto: John Stick.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

2 kommentarer

  • Jørgen Reply

    23. marts 2020 at

    Ja, SAS er KLART vigtigere end Jensens Bøfhus, blandet fordi den danske stat har aktier i virksomheden!! Man skal være ulmindelig dum, hvis man ikke kan forstå det!

  • Kyla Reply

    15. april 2020 at

    NBJpzjRlYdyRQcW8McKT7jdSWdxQcKQZ6T0mheQNannEaam3WASv2VBnW4I6C2BGDsvVx2

    Hi, very nice website, cheers!
    ——————————————————
    Need cheap and reliable hosting? Our shared plans start at $10 for an year and VPS plans for $6/Mo.
    ——————————————————
    Check here: https://www.reliable-webhosting.com/

    NBJpzjRlYdyRQcW8McKT7jdSWdxQcKQZ6T0mheQNannEaam3WASv2VBnW4I6C2BGDsvVx2

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password