Dansk Akvakultur: Ministeriet må være lige kritisk over for
alle lobbyister

Interesseorganisationen Dansk Akvakulturs formand, Niels Dalsgaard, refererer i foreningens nyhedsbrev til en artikel i Indblik.net.   

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Indblik.net påpegede i en artikel den 19. februar, at Miljø-og Fødevareministeriet især tager hensyn til de synspunkter, som fremføres af Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Miljøteknologi, når man formulerer fremtiden for hele det danske akvakulturerhverv. Af artiklen fremgik også, at Miljø- og Fødevareministeriet havde tilbageholdt ubelejlige fakta, så de ikke faldt i hænderne på dem, som er skeptiske over for lakseopdræt på land i store saltvandstanke.

Formanden for Dansk Akvakultur, Niels Damsgaard, tager fat på dette forhold i et nyhedsbrev, som er sendt ud til organisationens medlemmer og interessenter.

Han skriver: ”Vi må appellere til, at regeringen og de øvrige politiske beslutningstagere kan finde ansvarlige løsninger, som respekterer transparente juridiske principper og saglige miljø-, erhvervs- og samfundsøkonomiske hensyn. Både i forhold til spørgsmål om placeringstilladelser for havbrug og for den videre udvikling af RAS-anlæg og for akvakultur generelt i Danmark.

Derfor appellerer vi også til, at der stilles flere kritiske spørgsmål til de informationer, der kommer fra interesseorganisationer som f.eks. Danmarks Sportsfiskerforbund, som vi oplever fører til usaglige politiske kampagner mod havbrug og fordrejer fakta om akvakultur og miljøforhold. Vi ser frem til at Dansk Akvakultur får lejlighed til at drøfte løsninger for havbrugsvirksomhederne og for RAS-anlæg med Miljø- og Fødevareministeriet.”

Niels Dalsgaard fortsætter: ”Jeg vil gerne slå fast, at Dansk Akvakultur arbejder for en udvikling af havbrugs-erhvervet i 4 spor: 1) havbrug på åbent hav hvor der er miljømæssigt råderum, 2) havbrug med kompensationsopdræt, 3) landbaserede RAS-anlæg med indpumpning af saltvand og recirkulering, 4) økologisk havbrug. Der er fordele og ulemper, muligheder og risici ved alle opdrætsteknologier.

Problemet er ikke, at Danmarks Sportsfiskerforbund har tæt relation til Miljø- og Fødevareministeriet, stor politisk indflydelse og negativ holdning til opdræt af fisk og skaldyr i Danmark. Problemet er, hvis ministeriet ikke har de samme drøftelser om udfordringerne for landbaseret opdræt direkte med Dansk Akvakultur.”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password