fbpx

Nyt lovforslag truer spirende dansk rumindustri

Den nye rumlov, som regeringen ønsker, vil flytte alle større raketopsendelser til udlandet. Det vil bremse de astronomiske ildsjæle og koste dyrt for den danske rumindustri. Derfor mødes udspillet med kraftige protester.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

Det vil få store konsekvenser for en række danske foreninger og for dansk rumindustri, hvis der indføres begrænsninger for raketopsendelser i Danmark. Det er budskabet fra studenterforeningen DTU DanSTAR, Dansk Amatør Raket Klub (DARK) og Copenhagen Suborbitals i et fælles høringssvar til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Parterne reagerer på et lovforslag, som i sin fremsatte form vil sætte en stopper for det, som forslaget kalder ”større raketopsendelser af ikke-statslige aktører i Danmark”. Helt lavpraktisk betyder det, at raketopsendelser til højder af fire kilometer og opefter forbydes på dansk territorium og fremover skal flyttes til godkendte opsendelsesfaciliteter i udlandet.

Hvis det bliver virkelighed for danske foreninger, vil det imidlertid påføre aktørerne store meromkostninger og i praksis umuliggøre mange af de raketaktiviteter, der hidtil er blevet gennemført, og som danner basis for en gren af rumindustrien med et stort vækstpotentiale, lyder anken.

Suborbitals: Rapport fyldt med faktuelle fejl
Udkastet til lovforslaget hviler på tre centrale argumenter og baserer sig på en tværministeriel rapport, der blev udgivet i april 2019. Af den fremgår det, at arbejdsgruppen bag vurderer, at der ikke findes nogen egnede opsendelsessteder i Danmark grundet befolkningstætheden. Desuden slår rapporten fast, at opsendelserne er til fare for både luft- og skibstrafik, og endelig at det ikke er realistisk at indføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, da ministeriet simpelthen ikke besidder de nødvendige kompetencer.

Ingen af delene vinder gehør hos de berørte parter, fortæller Jens Woeste, der er politisk konsulent ved Copenhagen Suborbitals og har forfattet et fælles høringssvar, som også er indsendt på vegne af DanSTAR og DARK. Han mener at kunne føre bevis for, at politikerne begår en fejl, hvis de stoler blindt på arbejdsgruppens konklusioner:

”Det er simpelthen ikke korrekt, at der ikke findes egnede opsendelsessteder i Danmark. Vi har for eksempel bevist, at øvelsesområderne ESD 138 og 139 øst for Bornholm er fuldt ud egnede til den form for opsendelse,” forklarer han.

De to øvelsesområder udgør et tilsammen 2500 km2 stort areal af den vestlige Østersø og hører dermed til Europas største. De kan faremeldes gennem Søfartsstyrelsen, så der udstedes forbud mod at sejle ind i området. Sådan har Copenhagen Suborbitals gjort hidtil, og det er foregået med velvillig assistance fra de relevante myndigheder på begge siden af den dansk-svenske grænse, fortæller Jens Woeste.

”Det undrer os, at ministeriet let og elegant skøjter hen over eksistensen af det her område.”

Fejlagtig fremstilling fra ministeriet
Heller ikke påstanden om, at opsendelserne skulle være til fare for flytrafikken, har nogen gang på jorden, mener han.

”Det er en fejlagtig fremstilling af fakta fra ministeriets side. I rapporten har de begrundet faren med optegnelser af lufttrafikken over et helt døgn. Det er klart, at når man forholder sig til sådan et billede, ser det ud, som om at det danske luftrum er temmelig trafikeret. Vi har klart kunnet dokumentere, at i det tidsrum, hvor opsendelsesaktiviteten er planlagt til at blive foretaget, har luftrummet været fuldstændig frit.”

Copenhagen Suborbitals er i løbende dialog med den svenske luftfartsmyndighed, inden der opsendes raketter, uddyber han.

”Det har altid været sådan, at vi har kunnet finde et opsendelsesvindue på 30 minutter, som typisk er, hvad vi har brug for.”

Også risikoen for skibstrafikken overdrives kraftigt af ministeriet, mener Jens Woeste, som peger på, at ministeriet også her har akkumuleret trafikken over et helt døgn i sin dokumentation, uagtet at det er irrelevant, hvad der er af trafik i området halve eller hele døgn forud for opsendelsen. Desuden har Copenhagen Suborbitals observationsfartøjer med radarudstyr, så eventuel skibstrafik inden for opsendelsesområdet opdages i tide.

Har ikke rådført sig med sagkyndige
Det sidste af rapportens tre bærende argumenter – at der mangler kompetence til at gennemføre de nødvendige sikkerhedskontroller – skyder Jens Woeste også ned. Man har nemlig ikke rådført sig med de af landets forskere, som arbejder med rumfartsteknologi og derfor sidder med værdifuld erfaring.

”Faktum er, at den tværministerielle arbejdsgruppe ikke på noget tidspunkt har rakt ud til nogen af vores uddannelsesinstitutioner herhjemme. De har ikke kontaktet Det Tekniske Universitet, de har ikke kontaktet Københavns Universitet, Aarhus Universitet eller Aalborg Universitet. Det er alt sammen steder, hvor der sidder eksperter med viden om den slags, som uden videre ville være i stand til at levere myndighedsbetjening. Det gør de på mange andre fagområder, hvor ministerierne ikke har den fornødne ekspertise,” forklarer han.

DTU har endda i et separat høringssvar tilbudt at myndighedsbetjene og bistå med godkendelse af opsendelser, men denne løsning afvises af arbejdsgruppen, der dog ikke går i dybden med, hvorfor denne løsning ikke er gangbar. Indblik.net har søgt aktindsigt i den tværministerielle arbejdsgruppes egen faglighed, men har ved denne artikels udgivelse endnu ikke fået svar.

Embedsværkets modvilje vækker undren hos Copenhagen Suborbitals.

”Vi mener ikke, at det er en reel begrundelse for et forbud. Der findes masser af andre tilfælde, hvor den slags løses ved, at man betjener sig af sagkundskaben,” siger Jens Woeste.

Indblik.net | Nyt lovforslag truer spirende dansk rumindustri
Copenhagen Suborbitals blev grundlagt i 2008 som et rumprogram af frivillige, og siden har CS bygget og opsendt seks raketter. Målet er, at man engang i fremtiden kan opsende en bemandet raket med egen astronaut. Det er nu ikke kun et teknisk, men også et politisk problem. Foto: Copenhagen Suborbitals

Kan gøre deltagelse i international konkurrence ulovlig
Hvis lovforslaget gennemføres, vil det føre til gevaldige hovedbrug i Copenhagen Suborbitals. At blive henvist til autoriserede opsendelsessteder i udlandet medfører store omkostninger, som budgettet ikke på nuværende tidspunkt er gearet til.

”Det gør det svært at forestille sig, at man fremadrettet kan bruge den model, hvor man bruger Østersøen til testopsendelser. Hvis den mulighed bliver lukket af, så skal vi tænke os grundigt om i forhold til, hvordan projektet kan fortsætte. Det er ikke interessen, der mangler, men i det sekund, vi ikke kan teste de ting, vi bygger, bliver det rigtig svært at få den internationale anerkendelse, så vi kan gå videre til næste niveau.”

Også i studenterforeningen DTU DanSTAR (Danish Student Association for Rocketry) giver lovforslaget anledning til bekymring. Senere på året skal foreningen deltage i raketkonkurrencen Spaceport America Cup i New Mexico, USA, men den tur er pludselig kommet i fare, fortæller formand Rasmus Arnt Pedersen:

”Vi har i forvejen rigeligt at gøre med at følge et fuldtidsstudie og samtidig udvikle en af de mest komplekse universitetsraketter i verden. Det er lidt en skam at skulle gribe en curveball i form af at lovforslag, der i sine pureste form faktisk vil ulovliggøre vores deltagelse i verdens mest prestigefyldte raketkonkurrence.”

Det er lovforslagets krav om, at ikke-statslige danske operatører i udlandet alene opsender raketter inden for såkaldte myndighedsområder, der risikerer at komme i vejen for turen til New Mexico. De universitetsstuderendes raketter affyres ikke fra en myndighedsfacilitet, men fra en privatejet såkaldt rumhavn. Det er dog ikke DanSTARs eneste anke ved forslaget:

”Desuden ville det blive ulovligt for os at teste vores raket i Danmark under samme vilkår, som den skal affyres ved i USA. Loven sætter jo loft på, hvor højt man må flyve, hvilket er et udmærket udgangspunkt, hvis man ikke forstår sig på raketter og på den fysik, som ligger bag. Det ærgerlige er, at Danmark faktisk besidder områder, der er i stand til at håndtere opsendelser markant højere end embedsværket vil lovgive, men disse er ikke blev behandlet i deres afhandling på området,” fortæller den frustrerede formand.

Lovforslaget er et selvmål
Også på længere sigt kan lovforslaget have stor indvirkning på dansk rumindustri, mener Rasmus Arnt Pedersen.

”Der er ingen tvivl om, at hvis man sammenligner to nyuddannede ingeniører, så vil den ingeniør, som har arbejdet hands-on med tekniske projekter under sin studietid, alt andet lige være markant bedre rustet til at takle mere virkelighedsnære opgaver end dem, som man får stillet i lærebøgerne. For DanSTAR betyder det, at den konkrete tekniske erfaring, som vores medlemmer opnår inden for raketvidenskab, vil være mere anvendelig i udlandet end i Danmark.”

Hvis Danmark fortsat skal være et videnskabeligt foregangsland, skal der derfor en anden tilgang til, mener Rasmus Arnt Pedersen.

”Rumfartsindustrien blomstrer for tiden, og det er ikke mere end et par uger siden, at ESA åbnede sin danske iværksætterstøtte for rumvirksomheder, så man kan jo kalde det lidt et selvmål lodret at afvise muligheden for seriøse raketopsendelser fra Danmark. Især når resten af verden har lagt sig i overhalingsbanen i forhold til udvikling af rumteknologier. Man kan jo drage paralleller med vindmøller for 40 år siden: Danmark havde næppe været det land, vi er i dag, hvis der var blevet nedsat totalforbud mod opsættelse af testvindmøller i sin tid.”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password