fbpx

LA kræver ministersvar om embedsmands handling i sag om fiskeopdræt

LA’s formand, Alex Vanopslagh, har bedt miljøminister Lea Wermelin læse artikel i Indblik.net og svare på artiklens dokumentation af, at en embedsmand tilbageholdt ubelejlige fakta.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Artiklen er opdateret med ministerens svar, red. 

En artikel i Indblik.net er grundlaget for et såkaldt §20-spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin (S).

Spørgsmålet fra Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, lyder:

”Hvad mener ministeren om, at embedsværket i dialog med Dansk Miljøteknologi har tilbageholdt viden om landbaserede recirkuleringsanlæg, som det fremgår af artiklen ”Embedsmænd og lobbyister skjuler ubelejlige fakta om fiskeopdræt” fra Indblik,net den 19. februar 2020?”

Opdatering: Ministeren har svaret: ”Embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet har efter mine oplysninger ikke tilbageholdt
viden om landbaserede recirkuleringsanlæg,” siger Lea Wermelin.

Indblik.net dokumenterer, at en embedsmand i Miljøministeriets erhvervsafdeling tilbageholdt oplysninger, som var ufordelagtige for dem, som ønsker at al fiskeopdræt skal foregå i tanke på landjorden og ikke i store net ude i havet.

Indblik.net har via aktindsigt fået kendskab til en mail, hvor embedsmanden oplyser, at lakseproduktionen i tanke, i de såkaldte RAS-anlæg, udleder væsentlig mere kvælstof pr. kilo produceret fisk end forudset. Og at de altså ikke lever op til deres miljøgodkendelser.

Disse oplysninger er ikke blevet delt med Dansk Akvakultur, som er fiskeopdrætternes fælles organisation, og som også har havbrugerne som medlemmer. Embedsmanden har i stedet delt oplysningerne med direktøren i Dansk Miljøteknologi, som har en stærk interesse i RAS-anlæggene.

Formanden for Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, siger i artiklen, at han ikke havde kendskab til disse oplysninger, før Indblik.net forelagde dem for ham:

”Dansk Akvakultur finder det meget kritisabelt, hvis det forholder sig således, at en embedsmand i Miljøministeriet samarbejder med Sportsfiskerforbundet og organisationer med interesser i salg af opdrætsudstyr og tilsyneladende prøver at ”skjule” problemer frem for at igangsætte en faglig diskussion med Dansk Akvakultur om væsentlige udfordringer ved særligt udvalgte landbaserede opdrætsteknologier, som disse interesseorganisationer ønsker at fremme.”

Læs hele artiklen her.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password