fbpx

Færre EU-love betyder ikke mindre EU-indflydelse

Debatten om EU’s indflydelse på medlemsstaternes nationale lovgivning har raset i årtier. EU har aldrig lovgivet mindre end nu, og i 2019 vedtog man det laveste antal forordninger i 30 år. Alligevel vægrer to danske EU-forskere sig ved at drage konklusioner angående unionens indflydelse på dansk lovgivning. Det kan ikke gøres op i tal, lyder svarene.

Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net 

EU har de seneste 30 år gennemført stadigt mindre lovgivning – eller retsakter, som det hedder på fagsprog. Faktisk har der aldrig været vedtaget færre bindende forordninger og direktiver end i disse år. Begge typer lovgivning er bindende for medlemsstaterne, men hvor forordninger skal adopteres, som de er udformet, opstiller direktiverne et mål, og så er det op til de enkelte medlemsstater at tilpasse den nationale lovgivning.

Med en klar nedgang i begge typer af retsakter kunne man foranlediges til at tro, at EU’s indflydelse på medlemsstaterne daler, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. Der er nemlig tale om et langt mere indviklet regnestykke, hvis svar afhænger af, hvilken metodik man anvender til at besvare det. I den henseende er antallet af retsakter blot en enkelt faktor, fortæller Marlene Wind, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet:

”Det er for komplekst et spørgsmål til, at man kan konkludere noget endegyldigt om EU’s påvirkning af national lovgivning ud fra en nedadgående kurve og et dalende antal retsakter. Mange af de tidligere vedtagne retsakter er stadig aktive og i brug, og dem, der vedtages i dag, kan være meget omfattende stykker lovgivning,” forklarer hun.

Mindre detaillovgivning
Marlene Wind bakkes op af Derek Beach, der er professor og EU-forsker på Aarhus Universitet. Han peger i lighed med sin forskerkollega på, at antallet af retsakter ikke i sig selv fortæller noget om tyngden og virkningen af dem:

”Du kan ikke bruge et fald til at sige, at EU ikke har stor betydning for dansk lovgivning. Det er et af de store problemer med at forsøge at gøre det op i tal. En enkelt retsakt kan være utrolig indgribende, og det vil du ikke meningsfyldt kunne kvantificere.”

Men hvad kan så forklare det klare fald i antal af vedtagne retsakter – og hvad fortæller faldet os? En del af forklaringen har at gøre med EU-Kommissionens erklærede målsætning om at reducere mængden af lovbestemmelser og detaillovgivning.

”At der vedtages færre retsakter kan være et udtryk for, at Kommissionen er lykkedes med sit erklærede mål om at være big on big things, and small on small things,” fortæller Marlene Wind. Hun tilføjer, at den nyvalgte kommissionsformand, Ursula von der Leyen, desuden har introduceret et ”one-in-one-out”-princip, der skal sikre, at der fjernes en retsakt for hver gang, der vedtages en.

I Bruxelles er målsætningen om at forenkle EU-lovgivningen gennem en less is more-tilgang desuden blevet formaliseret, hvilket har udmøntet sig i den såkaldte REFIT-strategi. Derudover har reduktionen i mængden af EU-lovgivning at gøre med, at der har været færre store EU-projekter siden starten af halvfemserne, fortæller Derek Beach.

”Du kan se, at der et stort fald (i vedtagne forordninger, red.) fra 1990 til 1993, og det kommer, samtidig med at det indre marked er ved at blive udbygget og færdiggjort. Det store ryk i forordninger hænger sammen med færdiggørelsen af det indre marked.”

Antallet af retsakter kan stige igen
At antallet af EU-retsakter har nået sit laveste niveau i 30 år, betyder dog ikke, at kurven ikke kan bevæge sig opad igen, samstemmer de to forskere. Ydre omstændigheder kan føre til gennemførelsen af ny lovgivning, fortæller Marlene Wind.

”Der kan være forhold, som nødvendiggør mere lovgivning, for eksempel risikoen for terrorangreb eller ved fortsatte flygtningestrømme.”

Hvis EU mod forventning skulle iværksætte nye store harmoniseringsprojekter, vil dette med stor sandsynlighed også udmønte sig i en stigning i antallet af retsakter, supplerer Derek Beach. Det er i vid udstrækning fraværet af massive fælles projekter, der gør, at antallet af vedtagne retsakter har nået et tocifret frem for et firecifret antal.

”Meget lovgivningsaktivitet hænger sammen med et større projekt. Når EU for eksempel får nye kompetencer i forbindelse med en traktat, kræver det nogle mere tekniske forordninger. Udbygningen af det indre marked er det bedste eksempel på sådan et projekt.”

Man skal dog ikke regne med, at niveauet kommer i nærheden af de tidlige 90’ere, hvor der enkelte år blev vedtaget over langt over 1.000 retsakter.

Indblik.net | Færre EU-love betyder ikke mindre EU-indflydelse

EU irrelevant på borgernær politik
Spørgsmålet om EU’s indflydelse på dansk lovgivning står imidlertid ubesvaret tilbage, men det skyldes ganske enkelt, at der ikke findes et klart svar.

At det ikke er ligetil at gøre rede for, hvordan lovene herhjemme påvirkes fra Bruxelles, har mange årsager, fortæller de to forskere. Dels skal der sondres mellem typer af retsakter, der alle påvirker national lovgivning forskelligt, og dels er der stor forskel fra politikområde til politikområde. Herhjemme har EU for eksempel meget at sige på handelsområdet, idet Danmark ikke har en selvstændig handelspolitik over for Verdenshandelsorganisationen WTO. Omvendt er der mange andre områder, hvor unionen kun i begrænset omfang gør sig gældende.

”Spørgsmålet er, hvilke dele af dansk beslutningskompetence der er interessante. Det må være mange af de borgernære områder. Hvordan vi indretter politiet, straffeloven, hvor mange penge vi bruger i finansloven, hvordan vi indretter vores skoler og folkeskoleloven og så videre. Alle de her borgernære områder, som politikere synes er virkelig væsentlige og interessante, er EU stort set ikke involveret i,” siger Derek Beach og fortsætter:

”EU er fuldstændig irrelevant, når det drejer sig om folkeskole- eller politireformer eller om, hvordan vi straffer kriminelle – udover at man selvfølgelig ikke må gøre forskel på en dansker og en anden EU-borger, og at brud på EU-lovgivning skal føre til en ordentlig straf. Derudover er der tale om meget, meget lille påvirkning på mange af de borgernære områder.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password