fbpx

Hvor er familiernes retssikkerhed?

Børnenes statsminister vil fjerne flere børn fra deres familier. Men ifølge familieadvokat har kommunerne slet ikke styr på de sager, der er, og børnene bliver ikke bedre stillet, når de overgives til systemet.

Af Signe Dahl, signe@indblik.net

I sin nytårstale satte Mette Frederiksen børn på dagsordenen i sjældent set grad, da hun meddelte sit ønske om flere anbringelser og adoptioner. Sociale medier har siden sydet med eksempler på, at kommunernes system for anbringelse uden for hjemmet fungerer meget dårligt. En af kritikerne er advokat Anders Brøndtved, landsformand for FBU Forældrelandsforeningen. Som en af de advokater med mest erfaring inden for anbringelser oplever han, hvad han selv kalder skyggesiden af anbringelsesområdet.

”Jeg er ikke modstander af anbringelser eller adoptioner som sådan. Men spørgsmålet er ikke, om vi anbringer for mange eller for få, men hvorvidt vi anbringer rigtigt,” siger han til Indblik.net.

I sin praksis som familiernes advokat har han utallige eksempler på, at forældrene ikke har nogen retssikkerhed. Og dermed har de børn, som trods alt helst vil være hos deres forældre, heller ingen retssikkerhed.

”Mange tror, at danske børn bliver anbragt uden for hjemmet på grund af vold, men vold er årsagen i kun cirka fem procent af sagerne, og næsten hver gang er det barnets ord mod forældrenes,” siger han, der har massevis af sager, hvor børn bliver udsat for magtanvendelser på opholdsstederne – det, man kalder for vold, når det sker i familiernes skød.

Sagerne føres ofte ved domstolen i Næstved, da flere kommuner i Region Sjælland ligger højt placeret i antal anbringelser.

For lidt og for sent
I Næstved Kommune har Jette Leth Buhl (SF), formand for børne- og ungeudvalget, ingen kommentarer til kritikken, men næstformand Kirsten Devantier (V) tager afstand fra statsministerens mål om flere anbringelser.

”Man kunne måske uddanne forældre på en anden måde, måske allerede i folkeskolen,” siger hun til Indblik.net.

”Men jeg kan ikke komme i tanke om nogen sager, hvor jeg synes, at et barn er blevet uretmæssigt tvangsanbragt. Vi har enkelte sager, hvor vi ikke har fulgt forvaltningen. Børnene er stadig blevet anbragt, bare et andet sted. Jeg kan komme i tanke om børn, hvor det er for sent, systemet griber ind. I de tilfælde har man prøvet en masse andre ting, måske også for mange ting. Men måske har der ikke været grundlag for at anbringe tidligere – det er jo det mest indgribende i en families liv,” siger næstformanden.

”Men det er meget sjældent, at forældrene får medhold, og jeg synes, at advokaterne rådgiver forkert til at anke, fordi de giver forældrene et falsk håb. Der er enkeltsager, som ikke er oplagte, men mange er jo oplagte, og der kan man undre sig over, at advokaten rådgiver til at tage en ankesag,” siger Kirsten Devantier, der forklarer, at udvalget bruger meget lang tid på at diskutere sagerne igennem.

”Og så synes jeg, vi har nogle gode dommere, som er meget indsigtsfulde og empatiske, når de skal fortælle forældrene, hvad der er nået frem til og hvorfor. Det tager jeg hatten af for,” tilføjer hun.

Børnene bliver kastebolde
Familieadvokaten Anders Brøndtved fastholder, at systemet sejler.

”Kun hvis sagsbehandlingen blev rettet op, skulle der ske flere anbringelser. For der er børn, som flyver under kommunernes radar, det bevidner Tøndersagen og Brønderslevsagen tydeligt,” siger han.

”Men børnene bliver kastebolde i vores system. Jeg oplever desværre hyppigt, at anbringelser handler mere om økonomi end om børnene. Så man kan lige så fint spørge, hvor er barnets tarv.”

Du kan læse hele Anders Brøndtveds kritik af statsministerens nytårstale her.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

1 kommentar

  • Gyda M. Kongsted Reply

    28. februar 2020 at

    Det er ganske rigtigt. Der skal mere retssikkerhed til såvel forældre, som til børn. I virkelig grelle tilfælde bør man lære af andre lande. I Irland hvor der var mange uhyggelige pædofilisager i den katolske kirke, lærte kirken, at den bedste hjælp til børn skal ske i nærområdet – i Danmark sender man børnene langt væk fra nærområdet, og fjerner dermed barnets nødvendige identitetsfølelse! Og gerne hos familie eller måske naboer – og så skal myndighederne glemme alt om aldersdiskrimination i den forbindelse.

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password