fbpx

Historikere afviser klimaalarmisme

Mens klimadebatten har vind i sejlene, er flere historikere blevet skeptiske over for de alarmistiske dele af bevægelsen. Indblik.net har talt med fire af dem.

Af Signe Dahl, signe@indblik.net

Historiker Michael Kjeldsen fik den 14. januar udgivet en klimakronik i Kristeligt Dagblad, som på dagen blev det mest læste element på bladets netavis: Kronikør: Klimaet forandrer sig, men CO2-teori har forklaringsproblemer.

Michael Kjeldsen er kritisk over for det, han opfatter som en meget ensidig dækning af klimaet i offentligheden.

”Det er en form for kvasireligiøs vækkelse, vi ser nu, og en reaktion på min kronik har været, at den ikke burde være blevet bragt. Fordi jorden brænder jo, og jeg prøver at forhindre brandslukningen. Over for denne fanatisme er det lige meget, hvad vi kommer med af empiri – det trænger slet ikke ind,” siger han til Indblik.net.

”Den globale middeltemperatur var faldet i 2017 og 2018, uden at det har været omtalt, men i 2015 og 2016, hvor temperaturen steg, blev det slået stort op,” uddyber han.

Michael Kjeldsen er for nyligt gået på pension fra RUC, hvor han har undervist i metodelære og det 20. århundrede.

”Jeg er jo ekskommunist og ser klimaalarmismen som en form for klimamarxisme. Marxismen havde det med at forklare alting med én årsag, og det gør klimaalarmismen også – dét er CO2. Klimaalarmisterne underspiller de naturlige variationer, og den eneste løsning for dem er derfor reduktion af CO2. Vi har også det gamle revolutionære subjekt. Det var før i tiden arbejderklassen, og nu er det børnene, med Greta Thunberg i spidsen,” siger han.

”Der var en skandale for nogle år siden, hvor klimafolks e-mails blev hacket, og der var en, der havde skrevet, at det gælder om at afskaffe den middelalderlige varmeperiode. Der har jo været klimaforandringer siden tidernes morgen. Hvorfor hed Grønland ’Grønland’? Siden er der kommet menneskeskabt CO2, og det er svært at påvise, præcis hvilken rolle det spiller. Men i offentligheden får man nærmest indtryk af, at CO2 er et giftstof,” siger Michael Kjeldsen.

”Det, jeg har læst om klimaets historie, bestyrker mig i den opfattelse, at mennesket har meget lille indflydelse på klimaet. Og så snart man begynder at ville lave hele livet om, så lyser alle advarselslamper, for det minder om noget, jeg selv var engageret i, og som ikke var nogen succes, for at sige det meget beskedent,” konkluderer han.

Klimaet forandrer sig af sig selv
Michael Kjeldsens kollega fra RUC Henrik Jensen er forfatter til flere bøger om, hvordan historiske hændelser, eksempelvis Den Sorte Død og 1. verdenskrig, former menneskets mentalitet.

”Jokeren i hele det her klimaspil er, at vi befinder os mellem istider. Da den sidste istid forsvandt, havde vi en forestilling om, at nu er det slut, men det er jo noget sludder. Klimaet forandrer sig af sig selv, og har haft kæmpemæssig betydning for mennesket op igennem mange tusinde år. Da isen trak sig tilbage, havde det meget stor betydning for, hvor folk flyttede hen. Sahara var et dejligt sted at være, klimaet var nærmest fransk, og der var mange bosættelser. Men så blev det varmere, og mennesker samlede sig omkring floderne, Nilen, Eufrat og Tigris, og det starter højkulturerne i Egypten og Mesopotamien. Nogle historikere hævder, at de kulturer startede på grund af klimaforandringer,” siger Henrik Jensen, der tilføjer, at den lille istid omkring år 1300 var samtidig med pesten.

”Der er altså forandringer, som ikke har spor med CO2 eller menneskelig tilstedeværelse at gøre, og det går jo ind og tackler hele diskussionen om CO2, og viser at der er mange faktorer, der spiller ind,” forklarer han.

”Det er en tendens i klimadebatten, at man siger, mennesket har syndet, og nu slår naturen tilbage. Der er en stor skyldfølelse, manifesteret i den meget vrede Greta Thunberg. Derfor bliver det en meget ubehagelig debat. Når folk ikke tror på Gud længere, så tror de på naturen, men naturen har ingen bevidsthed og kan ikke slå tilbage,” siger Henrik Jensen, der mener, at overbefolkning er et meget større problem end CO2.

”Der findes optimister, som synes, der er plads til dobbelt så mange, hvis vi bare indretter os fornuftigt, men det er en farlig tankegang. Jeg er skeptisk over for ’klimatosser’, men det vil ikke være nogen dårlig idé, at vi blev færre i stedet for flere mennesker på jorden.”

Indblik.net | Historikere afviser klimaalarmisme
Klimamarch den 26. maj 2019 i København.

Massehysteri
Hans Christian Bjerg har undervist på Søværnets Officersskole i søkrigshistorie. Han står bag en række af udgivelser om menneskelige konflikter, men har også beskæftiget sig med det massehysteri, der gennem historien er opstået på grund af en generel menneskelig frygt for uoverskuelige og ukendte forandringer.

”Der har været masser af episoder i historien, hvor man har troet, at jorden gik under. Mennesket har en generel frygt, som slår ned på forskellige ting, eksempelvis atomkrig. Frygten bliver modvirket på forskellig vis, og så svinger historiens pendul,” siger Hans Christian Bjerg til Indblik.net.

”I forhold til andre episoder, som menneskeheden har overlevet, kan jeg ikke se, der skulle være noget ultimativt i den situation, vi har nu. Der er ingen, der benægter, at der sker klimaændringer, men de er jo sket mange gange før, og det kan være svært at forstå, hvorfor man er så skræmt nu, når vi har haft istider, som har fundet sted uden menneskelig påvirkning.”

”Der finder en form for CO2-udledning sted, som utvivlsomt har en eller anden effekt, men vi kender ikke omfanget af den, for klimaforskerne er vildt uenige om dette,” siger historikeren, der mener, vor tids politikere drager nogle voldsomme konklusioner på et meget usikkert grundlag.

”Det er mit indtryk som historiker, at nogen benytter det her politisk til at gennemføre en revolution, som vil omdanne vores samfund fuldstændigt efter deres ønske,” siger han.

Vor tids flagellanter
”Jeg kan ikke se, hvorfor vi f.eks. skal skrue ned for flyrejser, når det konkrete omfang af påvirkningen er højst usikker. Vi skulle hellere gøre noget ved forureningen, som ikke har noget med klimaændringer at gøre, smog over storbyer, plastik i havene og så videre. Klimaalarmisterne slår det hele sammen, og de manipulerer med informationen. Mange tjener penge på en grøn omstilling af samfundet. Måske gnaver tvivlen om nogle, men de vil ikke næppe indrømme det, for så saver de den gren over, de selv sidder på,” siger militærhistorikeren, der ligesom sine kolleger fra RUC også har blik for det nyreligøse element i klimaalarmismen.

”De er vores dages flagellanter. Det kan kun opfattes som en religiøs holdning, hvis man tror, at en grøn omstilling af Danmark kan gøre noget som helst ved klodens klima som sådan. Klimamanipulationen, der pågår, må karakteriseres som politisk og religiøs på en gang. Den er udtryk for en holdning, der indebærer, at hvis du ikke er med os, er du imod os, ligesom den indebærer, at man er parat til at udøve censur, for at undgå, at andre holdninger kommer frem,” siger Hans Christian Bjerg, der selv har oplevet at få debatindlæg afvist af dagbladene, som han mener kun bringer en brøkdel af de klimarealistiske synspunkter, de modtager, men flyder over med alarmistiske synspunkter.

Det er alt sammen meget forudsigeligt:

”Som historikere har vi nok et større perspektiv og kan tydeligere se de lange linjer gennem historien. Derfor kommer det næppe bag på en historiker, at en generel frygt bliver religiøst og politisk udnyttet. Det er der mange eksempler på.”

Indblik.net | Historikere afviser klimaalarmisme
Smog over storbyen Beijing i Kina.

Greta som Jeanne d’Arc
For Peter Fibiger Bang, lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, er det tydeligt, at klimaalarmisen er en bevægelse.

”Sådan en som Greta Thunberg er jo båret frem af en masse mennesker, som har gjort hende til symbol. Hun er blevet en Jeanne d’Arc-skikkelse,” siger han til Indblik.net.

Peter Fibiger Bang har ingen mening om fremtidens klima, men vil gerne være med til at analysere den politiske bevægelse, der handler om klima nu.

”Jeg er helt enig med sådan en som Henrik Jensen i, at der er en form for katastrofisme for tiden. Per Stig Møller har også skrevet om, at katastrofefigurerne hele tiden vender tilbage i miljøtænkningen. Det er en hel normal politisk bevægelse, som har nogle bestemte karaktertræk,” siger han, der har en ny artikel undervejs i fagtidsskriftet Udenrigs, hvor han behandler det fænomen, at også historikere nu bruger klimaet som forklaringen på alting.

”Tidens klimaalarmisme påvirker også vores fag, og i dag myldrer det frem med studier, der ser klimaet som bestemmende for historiens gang og ofte med en snært af noget katastrofalt. Så blev det koldere, og det var grunden til, at der blev skabt et stort imperium, eller så blev det varmere, og dét var så grunden til, at der blev skabt et stort imperium. Så der er en slags bekræftelsesbias,” siger han.

Historikere går ikke i panik
”Men den franske Annales-skole har lært historikere at skelne mellem forskellige tidsligheder, og klimaet har bevæget sig efter en tidslighed, som ikke er den samme som den daglige begivenhedernes gang. I dag siger vi, når det er en varm sommer, så er det klimaforandringer, eller en kold vinter, så er det også klimaforandringer, men vi ved jo godt, at vejret skifter hvert år, det er helt naturlige fluktuationer. De klimaforandringer, vi frygter, afsløres ikke primært i den enkelte vejrbegivenhed, men i en underliggende trend, der først bliver synlig over en længere periode. Som historikere bør vi anerkende forskellene mellem den historiske rytme og klimaets rytme,” forklarer han.

”Der er ingen tvivl om, at klimaet har haft en stor betydning, da størstedelen af menneskeheden var agerbrugere. I de år hvor høsten slår fejl, bliver bønderne simpelthen tyndere, og i udsatte områder døde de. Men der er sket mange frygtelige ting gennem historien, som vi er kommet over. Så der skal meget til, før man som historiker går i panik og tænker, enden er nær,” siger Peter Fibiger Bang, hvis speciale er oldtiden.

”De samfund, vi er en del af, begynder 25-3500 f.Kr. I starten omfatter de kun nogle få millioner mennesker, i dag er der syv milliarder. Så det er altså en type samfund med en meget lang track record. Vi har været i stand til at respondere på de udfordringer, der opstår, også med klimaet. Men det spørgsmål, som i dag trænger sig på, er, om vi står over for forandringer, der er langt større end dem, vi historisk har været vant til at håndtere, noget som mere er på linje med overgangen fra sidste istid. Den forandring ændrede virkeligt dramatisk vilkårene for mennesker og dyr,” siger Peter Fibiger Bang, der gerne giver klimaalarmisterne ret i, at der ikke er en let løsning på problemet med menneskers påvirkning af klodens klima.

”Vi kommer nok ikke uden om atomkraft, hvis man virkelig mener, det er meget alvorligt, hvad vi står over for. For samtidig med at vi vil undgå klimaforandringer, er der jo stadig en stor del af menneskeheden, som endnu har til gode at opnå en industriel velstand i nærheden af den, vi nyder i Vesten,” siger han.

Naturens arkiver er åbnet
Det massive fokus på klimaet fører dog også noget godt med sig.

”En masse historikere har fået åbnet naturens arkiver og bygget lange tidsserier fra årringe i træer, over sedimenter i moser, og nu iskerner i gletchere. Dermed kan man rekonstruere klimaet adskillige tusinde år tilbage i tiden, og dét er en bedrift. Interessen for klimaforskningen har øget vores mængde af historiske klimadata, som udvikler historiefaget. Så tager det en gang imellem overhånd, hvor klimaforandringer pludselig ses bag alle begivenheder, men overordnet set er det godt med flere data,” siger Peter Fibiger Bang.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

3 kommentarer

  • Søren Fosberg Reply

    20. februar 2020 at

    Vedr. Historikere

    Ingen af de fire historikere demonstrerer skyggen af kvalifikationer på klimaområdet men fremlægger en lang lang liste af stråmænd hvor de tillægger klimaforskerne synspunkter de ikke har, garneret med bedagede og våsede floskler fra klimaskeptikernes propagandaskuffer. Alt er hørt før, intet nyt og originalt bliver tilført debatten. Det eneste interessante for mig er at artiklen bekræfter at Indblik er et propagandaskrift for klimaskeptiske synspunkter uden fagligt fundament, kvalifikationer eller interesser, men har til formål at sprede misinformation for at forhindre det politiske mål at stoppe forureningen af naturgrundlaget sådan som det blev vedtaget i parisaftalen af 2015 af samtlige lande i verden med undtagelse af Trumps USA og specifikt støttet bredt af de politiske partier i Danmark.

    De fire historikere er måske pæne og hæderlige mennesker med gode hensigter, det ved jeg ikke. Men de aner ikke hvad de snakker om og fungerer blot som tjenstvillige lakajer for en dybt skadelige økonomiske interesser som er at opnå kortsigtet profit gennem plyndring, forurening og destruktion af naturgrundlaget. Der er kun to muligheder, enten er de inkompetente eller de taler mod bedre vidende. Jeg ved ikke hvad der er værst. Men jeg forstår at Indblik er et medie der har taget parti til fordel for særinteresser (læs fossilindustrien) på bekostning af fællesskabets interesser. Det er ekstremt – og ekstremt usympatisk.

  • Michael Johansen Reply

    21. februar 2020 at

    Man kunne så spørge hvilke kvalifikationer på klimaområdet Hr. Fosberg har? Citat: “..at forhindre det politiske mål at stoppe forureningen af naturgrundlaget sådan som det blev vedtaget i parisaftalen af 2015 ”
    Det er jo netop symptomatisk for den gruppeenighed/konsensus-propaganda der køres. CO2 er ikke en forureningskilde. Den såkaldte “klimakrise” findes kun i menneskeskabte computersimulationer kaldet klimamodeller. Det er heldigvis så småt ved at komme frem at der er massiv kritik fra klimaforskere mod brugen af RCP 8.5 som “bevis” på at vi styrer mod et inferno.
    Den videnskabelige metode er under pres. Klimaforskere der tillader sig at sige konsensus imod sker der enten:
    1) Får frataget penge til deres forskning
    2) Bliver fyret
    3) Kaldt benægtere, psykisk syge eller ligefrem kriminelle
    Dette er ikke noget jeg finder på, men er ting man har kunne se i den internationale presse samt fra klimaforskere der tør stille sig frem.
    Nu har vi levet uden en inkvisition i mange hundrede år, men den er tilbage for fuld musik igen.
    Der er faktisk nyere uafhængig (fra IPCC) peer reviewed og publiceret forskning der viser at klimaet faktisk ikke er så følsomt overfor CO2 som IPCC antager. (https://journals.ametsoc.org/doi/full/10.1175/JCLI-D-17-0667.1?mobileUi=0) Dette burde være gode nyheder. Men som Michael Dyrby skrev for nogle uger siden: “Gode nyheder om klimaet – men ingen vil høre dem” – siger alt. (https://www.bt.dk/debat/gode-nyheder-om-klimaet-men-ingen-vil-hoere-dem)

  • Ivan Pedersen Reply

    21. februar 2020 at

    Søren Fosbergs reaktion er en fin bekræftelse af artiklens pointe. Tak fordi du lige bakkede den op, Fosberg. Michael Johansens svar til dig er også værd at læse!

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password