fbpx

Embedsmand og lobbyister skjuler ubelejlige fakta om fiskeopdræt

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder tæt sammen med lobbyisterne fra Dansk Miljøteknologi og Danmarks Sportsfiskerforbund om at flytte havbrugene på land. Ministeriet ønsker at tilbageholde fakta, som viser, at laksebrug på land slet ikke lever op til forventningerne. Meget kritisabelt, siger Dansk Akvakultur.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Lakseopdræt i store anlæg på land skal være en miljøvenlig eksportvare, som skal indbringe milliarder og skabe mange arbejdspladser i Danmark. Det er en vision, som danske miljøteknologi-virksomheder deler med Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening.

Visionen om at bygge store landbaserede opdrætningsanlæg med saltvand på land deles ikke nødvendigvis af de 19 havbrug, vi har herhjemme, som opdrætter ørreder i store netbure ude i havet. Her arbejder man med kendte teknologier og metoder, som er udviklet gennem årtier. I begge opdrætssystemer er der en miljøpåvirkning fra produktionen, bl.a. kvælstof, som kræver særlige tilladelser fra myndighederne.

Argumenterne for at foretrække landbaserede anlæg, de såkaldte RAS-anlæg (Recirkulerede Akvakultur Systemer), er, at man i det lukkede system kan kontrollere alting, lige fra udledning af uopløste næringsstoffer, medicinrester, fiskeekskrementer samt parasitter som eksempelvis fiskelus. Og så har man selvfølgelig også styr på udledningen af kvælstof.

Bag ønsket om at flytte lakseproduktion på land står en række interessenter og interesseorganisationer: Virksomheder såsom Krüger og interesseorganisationerne Dansk Miljøteknologi, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening. Virksomhederne producerer tekniske løsninger til lakseproduktionen og har stor interesse i at kunne demonstrere over for omverdenen, at deres systemer virker, mens sportsfiskerne vil have optimale muligheder for sportsfiskeri, og Danmarks Naturfredningsforening er optaget af alle naturspørgsmål, selv om den private forenings eneste særlige rettighed er at rejse fredningssager.

Gode venner i ministeriet
Og lobbyisterne har gode venner i embedsværket – som træder til, hvis fakta kommer i vejen for deres mål.

Indblik.net har via aktindsigt fået udleveret en mail fra embedsmanden Thomas Bjerre Larsen, Erhvervsregulering, Miljø- og Fødevareministeriet, til direktør Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi.

Den er dateret 18. maj 2018 og handler om kvælstof-udledningen fra RAS-anlæggene:

”Jeg vil lige fremhæve en problematik, som jeg synes er vigtig i fortællingen om RAS. Når jeg kigger på tallene og på de Miljøgodkendelser, der gives fra kommunerne til RAS-anlæggene, oplever vi, at de ikke kan performe på de niveauer, der er blevet lovet.

De kan i overvejende grad sagtens være inden for den godkendelse de får til udledning, fx 30 eller 45 tons N. Problemet er bare, at det er under forudsætning af produktioner på 1500-2000 tons fisk årligt, og det honorerer de ikke. Faktisk ser vi, at udledningen af N/pr. kilo produceret fisk ligger langt over et modeldambrugs udledning (udledning på 27 kg N/tons. På papiret ser de rigtig gode ud, men i virkeligheden opnår de ikke de rensegrader, de er miljøgodkendt på.”

Indblik.net | Embedsmand og lobbyister skjuler ubelejlige fakta om fiskeopdrætMailen fra embedsmanden Thomas Bjerre Larsen, Erhvervsregulering, Miljø- og Fødevareministeriet, til direktør Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi.

Argument pilles fra hinanden
Og Thomas Bjerre Larsen fortsætter i brevet:

”Dette forventer vi vil blive et emne fra Dansk Akvakulturs side, når de skal pille RAS anlæggenes miljø og ressourceeffektivitet fra hinanden. De er uofficielt af den mening, at disse anlæg for (får) godkendelser på falske forudsætninger og at kommunen bør indskærpe i forhold i forhold til miljøgodkendelsen.”

Thomas Bjerre Larsen har ikke delt disse oplysninger med sammenslutningen Dansk Akvakultur, som bl.a. har havbrugene som medlemmer. Formand for Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, oplyser over for Indblik.net, at han ikke havde kendskab til disse oplysninger, før Indblik.net forelagde dem for ham.

Han siger:

”Dansk Akvakultur finder det meget kritisabelt, hvis det forholder sig således, at en embedsmand i Miljøministeriet samarbejder med Sportsfiskerforbundet og organisationer med interesser i salg af opdrætsudstyr og tilsyneladende prøver at ”skjule” problemer frem for at igangsætte en faglig diskussion med Dansk Akvakultur om væsentlige udfordringer ved særligt udvalgte landbaserede opdrætsteknologier, som disse interesseorganisationer ønsker at fremme.”

Mod bedrevidende
Og formanden for Dansk Akvakultur fortsætter:

”Det er tankevækkende, at både Dansk Miljøteknologi og Danmarks Sportsfiskerforbund i henhold til en mail fra Miljøministeriet allerede i maj 2018 var vidende om problemerne ved den landbaserede RAS-opdrætsteknologi, selvom begge organisationer i efteråret 2018 fremsendte høringssvar for et fremme landbaseret RAS. Især når begge interesseorganisationer samtidig førte an i en meget hård politisk kampagne mod havbrug. Ifølge mail fra Miljøministeriet har begge organisationer tilsyneladende i deres høringssvar og i den offentlige debat talt mod bedre vidende og på et usagligt grundlag.”

Niels Dalsgaard hæfter sig især ved den passus i Thomas Bjerre Larsens mail, hvor han skriver, at ”Dansk Akvakultur vil pille RAS-anlæggenes miljø- og ressourceeffektivitet fra hinanden”.

Til det siger Niels Dalsgaard:

”I Danmark har alle opdrætsformer brug for miljøgodkendelse på basis af VVM-undersøgelse og habitatkonsekvensvurdering for at sikre, at fiskeopdrættet ikke forhindrer, at man opnår god økologisk tilstand i vand- og havområderne. Alle fiskeopdrættere er interesseret i gode rammevilkår og en ordentlig miljøpolitik på et sagligt grundlag.”

Indblik.net | Embedsmand og lobbyister skjuler ubelejlige fakta om fiskeopdræt
Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for alles ret til at dyrke lyst- og sportsfiskeri med respekt for fisk og natur.

Høringssvarene
Både Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening er blevet hørt, inden ”bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet” skulle effektueres som en del af landbrugs- og fødevarepakken. Lovgiverne taler om, at man vil tildele erhvervet en ekstra pulje på 423 tons kvælstof, fordelt på 200 tons til ferskvandsdambrug, 180 tons til nye dambrugsanlæg og 43 tons til havbrug. Tilladelserne skal gives over en 3-årig periode for at give disse brug nogenlunde uændrede produktionsvilkår, indtil der er udarbejdet regler for nye miljøgodkendelser fra 2022.

Havbiolog Henning Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening argumenterer i sit høringssvar til Miljøministeriet for, at ”havbrugene udgør en kategori af fiskeopdrætsanlæg, som bør udfases på grund af deres store forurening pr. ton produceret fisk”.

Danmarks Sportsfiskerforbund lægger i forbundets høringssvar op til, at der slet ikke gives tilladelse til en merudledning af kvælstof i danske farvande. Sportsfiskeren mener, at bare en lille merudledning vil være i strid med flere EU-direktiver.

Ingen kvoter til havbrug
Dertil kommer så svaret fra brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, der har den tidligere SF-politiker Jørn Jespersen som direktør. Her skriver direktøren: ”Puljen til havbrug er efter Dansk Miljøteknologis opfattelse overflødig, da miljø og ressource-effektive landbaserede anlæg vil kunne (producere…) langt større mængder fisk med mindre miljøbelastning. Vi ønsker med andre ord, at den samlede kvælstofpulje skal komme nye miljø og ressourceeffektive anlæg til gode.”

Og Jørn Jespersen fortsætter: ”Samlet set er det Dansk Miljøteknologis forhåbning, at puljen til de mest miljø- og ressourceeffektive anlæg kan markere begyndelsen til en ny strategi for dansk akvakultur, hvor der satses entydig på mest moderne og mest miljøeffektive anlæg, og vi dermed kan blive verdensførende inden for teknologi og udstyr, som der også vil være international efterspørgsel efter. Det kan føre til en markant vækst for dansk akvakulturindustri og gøre Danmark til en grøn og verdensførende nation indenfor recirkuleret fiskeopdræt.”

Vision for akvakulturen
Jørn Jespersens høringssvar fra 6. november 2018 blev hørt i Miljø- og Fødevareministeriet, som nogenlunde samtidig indkalder en bred vifte af interessenter inden for akvakultur-området til at samarbejde om at udvikle en vision for akvakulturen i Danmark. Her i begyndelsen af 2020 er visionen ved at være færdigudarbejdet og har følgende fikspunkter:

     • Danmark skal være førende på verdensmarkedet i at udvikle og levere teknologier og løsninger inden for landbaserede produktion af fisk til gavn for både miljø, sundhed, vækst og beskæftigelse.
     • Danmark skal fordoble eksporten af akvakulturteknologier og -løsninger inden 2030.
     • Visionen tager afsæt der, hvor Danmark allerede har globale styrkepositioner, så der fortsat kan udvikles og eksporteres bæredygtige teknologier og løsninger til det globale marked.

Hele visionen bygger på, at det kan lade sig gøre at producere højkvalitets spisefisk i store tanke på land, og at det kan lade sig gøre at gøre det profitabelt. Men de hidtidige erfaringer i de to anlæg, som findes i Danmark er ikke lovende: Begge har kørt med store underskud i mange år, miljøeffektiviteten er ikke som forudsat, og kvaliteten af de producerede laks er ikke altid tilfredsstillende – eller god nok til at medføre den merpris, som den dyre produktionsform kræver.

Fakta om havbrug i Danmark

     • Havbrug er en udbredt produktionsform, hvor fisk opdrættes i netbure på havet.
     • Størstedelen af laksefiskene i detailbutikkerne kommer fra opdræt i havbrug – særligt fra Norge.
     • Danmark har 19 havbrug, som alle opdrætter store regnbueørreder over 2 kg.
     • Danske havbrugsfisk sælges primært i Danmark, Europa og i Asien.
     • Ud over kødet sælges ørredrognen som en særlig delikatesse i Japan.
     • Fisk fra havbrug har et lavt klimaaftryk og er derfor en bæredygtig kilde til animalsk protein.
     • De danske havbrug er typisk placeret i områder med gode strømforhold, som bidrager til at reducere anlæggenes miljøpåvirkning.
     • Udledninger af næringsstoffer fra havbrug er veldokumenterede og indgår i Miljøstyrelsens årlige opgørelser.

Kilde: Dansk Akvakultur

Der var planer om at etablere flere havbrug, bl.a. i Kattegat, men disse planer blev skrottet som en af de første handlinger, den nye miljøminister Lea Wermelin (S) foretog og præsenterede til et pressemøde på Djursland 26. august side om side med Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening. Dette i øvrigt uden foregående at have drøftet det eller mødtes med Dansk Akvakultur.

Indblik.net har forelagt artiklen for Thomas Bjerre Larsen i Miljø- og Fødevareministeriet. Som reaktion kom følgende mail fra kontorchef Isabelle Navarro Vinten:

”Miljø- og Fødevareministeriet har haft en løbende og åben dialog med Dansk Akvakultur, herunder om RAS anlæggenes performance og produktion. Dialogen har blandt andet været ført med dyrlæge Niels Henrik Henriksen og direktør Brian Thomsen fra Dansk Akvakultur samt brancheforeningens medlemmer, der driver RAS-anlæggene.”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

1 kommentar

  • Jan jansson Reply

    20. februar 2020 at

    Mage til vrøvl fra en blå interesseorganisation, skal man da lede langt efter…De grønne er skurkene ??? Helt ærligt..

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password