fbpx

Små, sikre atomkraftværker på vej som CO2-fri energi

Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) konstaterer, at der rundt omkring i verden findes omkring 50 projekter, som går ud på at bygge små atomkraftværker. Det første vil producere strøm på forsøgsbasis i Kina allerede i år.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Der er voksende forståelse for, at atomkraft skal være en del af fremtidens CO2-fri energiforsyning. Det mener FN’s klimapanel, IPCC, og det vedtog Europa-Parlamentet i november 2019. Og der burde være gode muligheder for at omvende a-kraftens mange modstandere, fordi fremtidens atomkraftværker er billigere og sikrere end de værker, som har eksisteret siden midten af 1900-tallet. I parentes bemærkes, at de eksisterende a-kraftværker er og har været utroligt sikre og har medvirket til langt færre dødsfald end f.eks. kulindustrien i samme periode.

Se mere fra IAEA her.

De 50 nye projekter har den fællesnævner, at det drejer sig om at bygge kraftværker som små moduler, som ikke fylder mere, end de kan transporteres i en container. De små værker kan operere selvstændigt eller kobles sammen med andre tilsvarende moduler til en større samlet enhed.

Det betyder, at reaktoren kan bygges på en fabrik, som godt kan befinde sig langt fra det sted, værket skal opføres. Og på fabrikken kan man lave samlebåndsproduktion og dermed nedbringe omkostningerne på den enkelte reaktor.

Blandt de 50 projekter er der mange forskellige design. For en stor del af projekterne er det en del af opgaven at designe reaktoren, så den kan arbejde under væsentligt lavere tryk end det, man kender fra de store atomkraftværker. En af modellerne, smeltet-salt-reaktoren, arbejder ved atmosfærisk tryk, og er designet sådan, at eksplosionsfaren er elimineret. Det betyder, at bygningen omkring reaktoren kan være en ”normal” bygning uden særligt tykke eksplosionssikrede mure. Det nedbringer omkostningerne ved kraftværket væsentligt.

En stor del af udviklingen mod at skabe små kraftværker foregår i USA og Canada. Et af de mest omtalte projekter er en aftale om, at den amerikanske virksomhed NuScale Power fra Portland, Oregon skal bygge et kraftværk til Idaho National Laboratory, bestående af 12 små reaktorer. Det skal være klar til brug i 2027.

NuScale skriver selv om reaktor-sikkerheden: ”Hvis det skulle blive nødvendigt (f.eks. hvis strømmen svigter), lukker NuScales reaktor selv ned og aktiverer et selvkølingssystem, som fortsætter i ubegrænset tid – uden at en operatør skal gøre noget, uden at der skal tilføres ekstra vand, eller uden at der skal oprettes ny strømforsyning.”

Indblik.net | Små, sikre atomkraftværker på vej som CO2-fri energi
Bill Gates, softwarearkitekt og nuværende bestyrelsesformand for Microsoft. Foto: Masaru Kamikura

Microsoft-milliardæren Bill Gates mener, at atomkraft er nødvendig for at sikre strøm til en stadig mere strømforbrugende verden, og han har investeret store beløb i den canadiske virksomhed Terra Power. Terra Power arbejder på to forskellige projekter, dels en såkaldt bølgereaktor, der kan afbrænde det atomaffald (uran-238) der stammer fra de eksisterende kraftværker, dels en smeltet-salt-reaktor. Tetra Power begyndte i 2015 at samarbejde med den statsejede kinesiske atomkraftvirksomhed China National Nuclear Coproration, men det samarbejde blev stoppet i 2018 på grund af de amerikanske handelssanktioner mod Kina.

I England har den britiske regering for nylig givet 18 mio. pund (156 mio. kr.) i støtte til et konsortium med Rolls Royce i spidsen, som skal bygge miniatomkraftværker. Rolls Royce skyder et tilsvarende beløb i projektet. Konsortiet vurderer, at fremstillingen af ”baby”-reaktorer vil blive så stor en succes, at man vil beskæftige 40.000 medarbejdere i 2050 og bidrage til den britiske økonomi med 52 milliarder pund (452 mia. kroner).

I Danmark har vi to start-up-virksomheder, som begge arbejder på at udvikle en smeltet-salt-reaktor, Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies. Seaborg annoncerede for nylig, at virksomheden har indgået et partnerskab med et stort sydkoreansk energiselskab om at bygge 7.500 af Seaborgs reaktorer i Asien frem mod 2040.

Ifølge IAEA er udviklingen af små atomkraftværker nået længst i Argentina, Rusland og Kina. Og alt tyder på, at kineserne bliver de første, som får en smeltet-salt-reaktor til at virke. Ifølge en aftale fra 2017 mellem Kinas videnskabelige akademi og provinsregeringen i Gansu provinsen skal landets thorium-smeltet-salt-projekt levere en forsøgsreaktor her i 2020.

Ifølge en artikel skrevet af analytiker Jeremy Kang Deng fra Asia Nuclear Business Platform har kineserne afsat, hvad der svarer til 500 mio. dollars (3,4 mia. kr) til forskning og udvikling af smeltet-salt-reaktorer.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

4 kommentarer

  • Erling Petersen Reply

    17. januar 2020 at

    Det bliver overordentligt spændende at følge. Måske blivere fusionsenergien overhalet inden om.

  • Jan Grøndrup Reply

    17. januar 2020 at

    Interessant artikel. Enig i at atomkraft er et “miljø-rigtigt” alternativ som man helt klart bør tage med som et forsyningsalternativ. Små værker som disse, kan også være en form for load-balancing.
    Det kunne være interessant med en artikel om hvor meget uran der er tilbage i verdenen, da jeg har forstået at det måske kan blive en knap resource?

  • Lars Erik Hareskov Reply

    18. januar 2020 at

    Jan Grøndrup – De omtalte smeltet-salt-reaktorer bruger thorium og ikke uran som brændstof. De kan også bruge affaldet fra de gamle reaktorer som brændsel.

  • JESPER LØVENDAHL Reply

    19. januar 2020 at

    Jan og Lars. Der vil ikke de første par tusind år være mangel på thorium som brændsel. De kortlagte recourser rækker til mindst 2500 års forbrug hvis al energi skal komme fra Th. Affaldet fra vor tids letvandsreaktorer indeholder blandt andet plutonium som er nødvendigt for at starte en MSR- B reaaktor op. Alternativt kan bruges en partikelaccelerator, men det er nok en dyrere løsning.
    Begynder man at lede efter thorium vidt og bredt , herunder på månen og på Mars er der formentlig thorium nok til at dække forbruget et par milliarder år. Det er bar med at komme i gang!

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password