Sådan mørklægger staten klimapapirerne

Det var en af juledagenes gode historier, at der fandtes dokumenter om klimaloven, som hverken medier eller politikere i oppositionen kunne få at se. Indblik.net ser nærmere på begrundelsen for at holde de 28 akter hemmelige.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

’Regeringen mørklægger centrale dokumenter bag historisk klimalov’ lød overskriften i Berlingske 26. december. Det står nemlig fortsat uvist hen, hvad regningen bliver for de store ambitioner om 70 procent mindre udledning i 2030. Selv for de tre borgerlige partier, som for en måneds tid siden tilsluttede sig regeringens klimalov.

Men med hvilken begrundelse afviser Klima-, Energi og Forsyningsministeriet henvendelser om disse dokumenter fra Berlingske og evt. andre medier? Det er trods alt stadig sådan, at dokumenter i statens forvaltning er synlige i udgangspunktet, og der skal anvises en konkret begrundelse. Indblik.net har med den vinkel på spørgsmålet bestilt en kopi af afgørelsen til Berlingske.

Fordi klimaloven har relevans for miljøet, er der i udgangspunktet en udvidet adgang til information. I denne omgang er det altså ikke den nye offentlighedslov, der er problemet, fordi ministeriet ikke har adgang til at bruge dens muligheder i denne sag.

Men både den gamle og nye offentlighedslov har den såkaldte generalklausul (§13 i den gamle, §33 i den nye). Det er den vidtgående regel om, at man kan undtage noget ”efter forholdets særlige karakter”. Med andre ord hvis noget er tilstrækkelig vigtigt, men ikke kan undtages efter de paragraffer, som man normalt bruger.

De to paragraffer skjuler ikke kun klimadokumenternes indhold, men også deres overskrifter. Det gør det yderligere svært at gætte, hvad dokumenterne overhovedet indeholder.
De to paragraffer skjuler ikke kun klimadokumenternes indhold, men også deres overskrifter. Det gør det yderligere svært at gætte, hvad dokumenterne overhovedet indeholder.

Hvad er så det exceptionelle, ifølge ministeriet? Især det, at de pågældende dokumenter indgik i regeringsforhandlinger:

”Hvis de pågældende akter og dokumenter blev udleveret som led i aktindsigt, ville dette således kunne give indblik i det nærmere omfang af bestemte overvejelser i forbindelse med drøftelserne om grundlaget for regeringsdannelsen,” skriver ministeriet til Berlingske.

Fordi generalklausulen i princippet kan bruges som gummiparagraf, bør den selvfølgelig kun bruges i særlige tilfælde. Ministeriet læner sig i den forbindelse op ad en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand, der ikke fandt anledning til at kritisere Justitsministeriet i det, som ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet var en lignende situation.

Derudover bruges en paragraf, der beskytter materiale, der er udarbejdet i forbindelse med møder mellem ministre. Det gælder specifikt nogle papirer omkring regeringens nye udvalg for grøn omstilling, vi ikke kan se – i hvert fald foreløbig. Noget af klimapapirernes indhold skal nok komme frem, når de konkrete forhandlinger begynder her i det nye år.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

2 kommentarer

  • Mikkel Kaastrup Reply

    12. januar 2020 at

    Kære venner.

    Hvis I kan skaffe de FÅ nødvendige midler, der skal til for at føre en retssag imod staten med krav om udlevering af disse dokumenter (omkostningerne vil afhænge af sagens længde, men hvis I er interesserede, kan jeg prøve at lave nogle overslag. 20.000 kr. for at føre sagen til ende i byretten er nok minimum), så vil jeg meget gerne hjælpe med at føre sagen. Selve retssagen vil nok give en del presseomtale – om HEMMELIGHOLDELSE – og uden at kunne sige det med sikkerhed, er det mit indtryk, at sagsøger – OS, BORGERNE I DANMARK – vil vinde sagen. Hvis sagen tabes, kan sagsomkostningerne ikke blive store (max. 20.000 – 30.000 kr.). Det er jo en MEGET MEGET enkel sag.
    Send mig en mail tilbage, hvis I er interesserede. Jeg vil gerne kæmpe imod denne omdannelse af Danmark til et 1984-samfund, som den nuværende regering er i gang med, og jeg tilbyder ikke denne assistance, fordi jeg er grådig. Jeg har penge nok. Hvis I har kontakter, som ønsker at deltage i projektet, så tal med dem om det. Anlæggelse af retssagen er hurtig og nem, men regeringen (Kammeradvokaten) kan trække sagen ud i flere år. Det vil dog ikke ændre på resultatet, eller på muligheden for pressedækning af sagen.

    Mvh Mikkel Kaastrup
    Juridisk konsulent, cand. jur. & scient. soc.

  • Kurt Kingod Reply

    15. januar 2020 at

    Mon ikke der er interesse for økonomisk støtte fra flere grene i det private erhversliv ??? … er også bekymret for regeringens manglende demokratiske åbenhed …. og særligt på klimaområdet, som har samfundsalmen interesse og var medvirkende til regeringsdkiftet.

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password