fbpx

KL advarer staten om normeringens fælder

Er minimumsnormeringer den rigtige vej at gå? Et notat fra KL, som Indblik.net har fået aktindsigt i, advarer om, hvordan gode intentioner kunne ende galt – eller blive dyrere endnu. Måske kan pengene bruges bedre.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

Det er et afgørende emne for politik i 2019, hvor mange pædagoger der skal være i vuggestuer og børnehaver. Det blev understreget igen mandag aften, da den nye aftale om finansloven kom i hus. De lovbestemte minimumsnormeringer skal indføres og indfases til 2025, lyder beslutningen hos aftaleparterne i rød blok.

Spørgsmålet er, om minimumsnormeringer virkelig er det bedste.

Indblik.net har fået aktindsigt i KL’s korrespondance med Finansministeriet og fået notater, som KL har udleveret til Finansministeriet i oktober. Her tager KL til efterretning, at der er et politisk ønske om normeringerne, og kommunernes forening hilser selvfølgelig penge til kommunale institutioner velkomne. Men KL advarer samtidig, at på sine steder kan minimumsnormeringer, hvis det går galt, faktisk gøre kvaliteten ringere og ikke bedre.

KL ser mulige forringelser
Hvorfor bekymringen? Blandt andet fordi der er andre måder at måle den gode institution, end på antallet af medarbejdere til at passe børnene.

”For nogle borgere handler kvalitet i højere grad om nærhed og tilgængelighed end normeringerne. Flere tyndt befolkede kommuner har derfor valgt at have en lavere normering i flere institutioner for til gengæld at have råd til at bevare små institutioner i yderområderne,” påpeger KL i et notat.

Et andet problem er fleksible åbnings- og lukketider. Det har mange kommuner prioriteret som en god service til borgerne via lavere normering i ydertimerne. Den service kommer måske til at frafalde i fremtiden, hvis ikke kommunerne mener at have penge til at opretholde den.

”En model for minimumsnormeringer skal sikre, at denne fleksibilitet kan fortsætte, så et ønske om at bedre kvaliteten ikke fører til, at nogle borgere oplever det modsatte via reducerede åbningstider,” understreger KL.

Mellemspil ved forsker
Seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden oplyser til netmediet Videnskab.dk, at vi mangler systematisk viden på området. Han er i tvivl om, hvorvidt minimumsnormeringer er den bedste måde at hæve kvaliteten på.

”Man skal vide, hvad man gerne vil opnå, og hvordan man gør det mest effektivt. I debatten om minimumsnormeringer virker det uklart, hvilket specifikt problem man vil løse,” siger Rasmus Landersø og spørger retorisk:

”Hvor er det helt præcis, skoen trykker? Er det især i ydertimerne, der mangler voksne, eller er det hele dagen? Skal det være uddannet personale, eller er det nok med vikarer? Skal der være minimumsnormeringer i hele landet eller kun i de institutioner, der har problemer? Og hvilke institutioner er det?”

Landersø er ikke bekendt med undersøgelser, der kan dokumentere, at pengene er bedst brugt på minimumsnormeringer, oplyser han til Videnskab.dk.

I kroner og øre
Hvor mange penge drejer det sig om? Ifølge finanslovsteksten:

”Arbejdet med bedre normeringer blev påbegyndt med aftale om kommunernes økonomi for 2020, og næste skridt tages med aftalen om finansloven for 2020. Hermed afsættes 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025.”

Modellen skal forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2020/2021 og ikrafttrædelse af lovkravet i 2025, hedder det videre.

Se mere information fra Finansministeriet her.

Modellen går ud på mindst en ansat pr. 3 vuggestuebørn eller 6 børnehavebørn, som især SF slog meget på under valgkampen, inden partiet fordoblede sine mandater i Folketinget på grundlovsdag.

I aftalen medgiver aftaleparterne, at ”det vil tage tid at gennemføre en endelig model for minimumsnormeringer, som er ubureaukratisk og kan gøre en forskel for børnene”.

Her er det et helt centralt problem at afklare, hvordan normeringerne skal gøres op. Hvis kommunerne får deres vilje, kan det måske klares med et kommunalt gennemsnit. Det kunne betyde, at en normering under grænsen, f.eks. ude i landdistrikter, hvor det er svært at finde folk, kan kompenseres af flere ansatte nogle andre steder i kommunen.

Stærke kræfter i det politiske flertal vender sig imidlertid mod den løsning:

”Det er ikke en minimumsnormering, hvis den bliver opgjort som et gennemsnit i kommunen. Det vil betyde, at når der er behov for ekstra hænder i en udsat institution, så er der færre hænder i en almindelig institution. Det giver ikke nogen mening,” sagde Pernille Skipper til Altinget i løbet af de nu afsluttede forhandlinger.

Samtidig er der et lige så væsentligt – og måske underbelyst – spørgsmål at afklare i ministeriet næste år: Hvem der overhovedet skal tælles med i de 3 eller 6 mand.

At tælle til tre
Lige nu, efter den nuværende beregning, ligger gennemsnittet tæt på valgkampens ønske om 3 voksne pr. vuggestuebarn, 6 voksne pr. børnehavebarn. Det fremgår af Danmarks Statistik.

Men hvis lederne tælles med i det regnskab, når den endelige aftale skal udformes i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020, er der en længere vej at gå, og en potentiel milliardregning, der venter.

Det handler nu ikke kun om økonomi, men om afledte konsekvenser af økonomi. Det indebærer også risikoen for utilsigtede konsekvenser, hvis ledere f.eks. i mindre dagtilbud ikke længere har deres børnetimer talt med.

”Hvis ledere ikke inkluderes i statistikken, vil der uundgåeligt blive færre ledere, hvilket begrænser nærheden i beslutninger,” påpeger KL i notatet og understreger, at arbejdsgiveransvaret ligger i kommunerne.

Derudover har det været en forventning hos kommunerne, at regeringen ville finde penge til at uddanne alle de mange nye ansatte. Dette ønske vil regeringen indfri med et løft på over 170.000.000 kroner til pædagoguddannelser, fremgår det af finanslovsaftalen.

Se også Cepos’ kritik af minimumsnormeringer, som Indblik.net bragte allerede i sommer.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password