fbpx

Mickey Mouse fremgik som klimaforsker i alarmbrev

11.000 angivelige forskere har påpeget, at klimakrisen truer os alle. Men der er meget på listen af forskere, der ikke stemmer.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

Det var en verdensnyhed tidligere på ugen, at 11.000 forskere nu råbte vagt i gevær. Klimakrisen truer menneskeheden, som DR skrev.

Men er en mystisk omstændighed dukket op, som rejser noget tvivl om professionalismen i foretagendet: Mickey Mouse stod på listen. Helt præcis som ’Micky Mouse’. Trods de bombastiske overskrifter om 11.000 forskere har spøgefugle åbenbart kunnet skrive sig med i erklæringen. Sværere var det åbenbart ikke at hjælpe til at hæve antallet af idealistiske klimahelte.

En af professorerne, hvis navn optræder, er således professor Dumbledore fra uddannelsesinstitutionen Hogwarts, hvilket for god ordens skyld har hjemme i Harry Potter-universet. Allerede den første person på listen over de 11.000, en person angivelig ved navn Araminta Aadvark, tilhører et universitet, der ikke eksisterer.

Yderligere granskning af listen har vist, at mange personer, selv hvis de findes i virkeligheden, ikke indtager nogen særlig ophøjet stilling, der skulle gøre vedkommende specielt velegnet til at udtale sig om klima. En del er almindelige studenter fra universiteter. Dog ikke ’Micky Mouse’, som oplyses at tilhøre Micky Mouses blindeinstitut i Namibia, og som nu er blevet skrevet ud af erklæringen, der tirsdag blev bragt i Bioscience Magazine.

Det er ikke nyt, at Disney-figurer blander sig i debatten. Således opstod det samme problem for Danmarks Naturfredningsforenings indsamling af underskrifter i 2017. Her var det dog Anders And og ikke Mickey Mouse, der havde skrevet under for kystbevarelse (en mere naturlig interesse for en and). Med Mickey Mouses indtog som klimakæmper er denne tendens nu global.

Kilder til denne historie er australske medier – ingen danske mainstream-medier har foreløbig fundet dette værd at bringe. (Opdatering 8. november kl. 13.42: Berlingske har omtalt sagen, efter vi publicerede.) Se blandt andet: Herald Sun, Sky News, The Australian

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password