fbpx

Bilen er tre gange hurtigere end kollektiv trafik

Et nyt mobilitetsindeks for Danmark understreger bilens overlegenhed, når det gælder transporttid.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Konsulenthuset Incentive har udarbejdet et såkaldt Mobilitetsindeks for Danmark – en opgave, som er bestilt af Dansk Industri. Indekset er baseret på et omfattende datagrundlag. Konklusionen er, at det er tre gange hurtigere at tage bilen fra A til B end at gennemføre samme rejse med kollektiv trafik.

Datamaterialet består dels om en meget stor spørgeskemaundersøgelse, som DTU Transport har gennemført med 152.000 interviews i perioden mellem 2006 og 2017 – hvor de interviewede har gennemført 450.000 ture over hele landet. Det har givet et meget indgående indblik i danskernes rejsevaner. Individerne er vægtet, så de samlet set udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Undersøgelsen omfatter hele landet, og den gennemsnitlige rejselængde er 1,6 kilometer – ca. 8 minutter.

Incentive har sammenlignet de rejsetider, som de rejsende selv opgiver i interviewundersøgelsen, med de tider, man kan aflæse i Google Maps, hvis man indtaster samme rejse. Det viser sig, at de faktiske rejsetider er pænt i overensstemmelse med de tider, Google Maps viser.

Undersøgelsen viser, at det faktisk kun er 6% af alle rejser, som ikke kan gennemføres med kollektiv transport. Men for de rejser, som kan gennemføres, bliver den gennemsnitlige rejsetid mere end tredoblet, viser mobilitetsindekset.

Kun 1% af rejserne kan gennemføres hurtigere med kollektiv transport end med bil. Og for 25% af turene i undersøgelsen tager det fire gange så lang tid med kollektiv transport end med bil.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password