fbpx
Indblik.net | NB: Ikke som de andre – og så alligevel

NB: Ikke som de andre – og så alligevel

Nye Borgerlige insisterer på at være noget for sig selv. Men hvor meget er det sandt, og hvad indebærer det? En analyse fra ved partiets årsmøde i Vejle.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

”Vi kommer ikke til at blive som de andre.”

”Vi bliver aldrig som de andre, det lover jeg.”

”Nye Borgerlige er heller ikke et almindeligt parti.”

Alle citater stammer fra Pernille Vermunds formandstale til partifællerne på Nye Borgerliges årsmøde lørdag 26. oktober, og flere eksempler kunne nævnes. I Folketingets yngste parti er det almindeligt at hævde sin ualmindelighed.

Lad os prøve, om vi kan forklare hvorfor – og se nærmere på, hvor ualmindeligt partiet er.

Kombineret livssyn
Det var ikke et splittet parti, der gik til årsmøde i Vejles DGI-haller. Men årsmødet viste nogle modsætninger, der kan forklare det parti og dets position lige nu.

Nye Borgerliges drivkraft er ikke mindst pessimisme. Mærkesag nummer et er, at der kommer for mange fremmede ind og ødelægger det hele, og det er mærkesag nummer to i grunden også. Spørger man en NB’er, hvorfor han har meldt sig ind, er svaret ofte negativt formuleret: Jeg var skuffet over V, LA, DF eller politikerne i bredeste forstand.

Men der er en ironisk pointe her. Efter en anden udlægning er Nye Borgerlige det mest optimistiske parti i Folketinget. Hvad skal man ellers mene om et parti, der tror, at en håndfuld mandater kan ændre landets kurs?

”Vi vil kunne se vores børn i øjnene, når vi bliver gamle, og med fasthed i stemmen sige, at vi gjorde, hvad der skulle til. Vi gjorde det rigtige. Vi gjorde det nødvendige,” som partilederen siger fra talerstolen, tydeligt berørt når talen falder på børn og fremtid.

Mette er ikke værst
Forklaringen på Nye Borgerliges paradoks – og succes – er blandt andet, at Pernille Vermund med flere har formået at gøre noget konstruktivt ud af folks skuffelse over de etablerede partier. Det er også forklaringen på, at et blåt eller borgerligt parti sagtens kan tale relativt pænt om Mette Frederiksen. Hun er ikke fjendebilledet; det er derimod Lars Løkke Rasmussen og andre ’gamle borgerlige’.

Set over politiske områder understregede årsmødet Nye Borgerliges politiske holdninger. De er selvfølgelig usædvanlige, for så vidt de indtager den parlamentariske yderposition. Ikke kun på udlændinge, men også på klima, hvor Alternativet er modpolen.

”Skøre, naive verdensfjerne og tummelumske. Flinke og rare mennesker, men Alternativet er altså ikke et parti, man skal betro med et ansvar for Danmark. Det vil gå helt galt. Problemet er så, at når Uffe Elbæk siger, at alle de andre har kopieret hans klimapolitik, så har han ret.”

Nye Borgerlige og Alternativet er hinandens spejlbilleder i forhold til bekymring på indvandring henholdsvis klima, og begge er de blomstret på ryggen af ideologisk frustration i de respektive blokke.

Indblik.net | NB: Ikke som de andre – og så alligevel
Pernille Vermund stiftede Nye Borgerlige i 2015 sammen med Peter Seier Christensen. Partiet har derudover MF’erne Lars Boje Mathiesen og Mette Thiesen, der samtidig er partiets eneste kommunalpolitiker. Foto: Morten Okkels.

Spredt forsamling
Man ved også godt, hvad Nye Borgerlige mener. Pernille Vermund gentog sit ønske om, at 60 MF’er burde sende stramninger i udlændingeloven til folkeafstemning efter Grundloven. Med Dansk Folkepartis støtte mangler der stadig 40. Så blev der talt om beskæftigelsesfradrag til familier. Nej, nye Borgerlige kom ikke med holdningsændringer denne lørdag i Vejle, så lad os se på formen i stedet.

Partiets folketingsgruppe har dygtige talere og kan få folk til spontant at rejse sig, før talen er overstået. I den anden ende af spektret bekender en mand, at han aldrig har talt til en forsamling før. Det er ikke unormalt, at forskellige folk står på talerstolen til politiske landsmøder. Det nye er, at den udtrykte afstand kan få betydning for Nye Borgerlige.

For der er jo faktisk sket noget.

Før grundlovsdag var Nye Borgerlige groft sagt Pernille og alle de andre, hvilket knap nok er en modsætning, i og med at alle de andre knap nok kan lide hende. I virkeligheden var den væsentligste modsætning ”os mod politikerne”.

Men i den nye sæson er den vigtigste modsætning i partiet, at der sidder fire mand og en håndfuld medarbejdere på et slot, og så er der alle de andre. I den forstand er Nye Borgerlige blevet et almindeligt parti med nogle partispecifikke særpræg, som at de unge er de mest intellektuelle.

Men Nye Borgerlige har ikke den fordel, som almindelige partier har, nemlig deltidspolitikere og stærke organisatoriske kræfter til at bløde det op (og afvikle et årsmøde uden fejl i formalia undervejs, se dagens anden artikel).

Skuffelsens trussel
Nye Borgerliges medlemmer og vælgere er som sagt blevet skuffede før, og selv efter et imponerende gennembrud i Folketinget er en del NB’ere skuffede over, at det ikke blev til mere end fire mandater, nogle stykker har forladt partiet, for eksempel Klaus Kroll, der næsten, men kun næsten kom ind på Fyn.

Hvis skuffelse kan være en drivkraft i de rette hænder, er der samtidig fare for, den går tilbage i sin originale, mere destruktive form. Hvad nu, når Pernille Vermund viser sig at være – gys – en politiker? Måske stadig en anderledes politiker, bevares, men altså en politiker. Det bliver en balancegang; ellers skuer man Alternativets skæbne.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

1 kommentar

  • Flemming Bækkeskov Reply

    28. oktober 2019 at

    I Morten Okkels omtale af NBs årsmøde savnes oplysninger om den faktisk meget store deltagelse, de mange engagerede og velargumenterende deltagere – samt en kort konstatering af, at mødet bakkede op om de overordnede politiske linjer, som ud over immigrations-og integrationsproblemerne tillige omfatter liberal-økonomiske ønsker om mindre stat og lavere off. udgifter og skat, effektivisering i den offentlige sektor og mindre overstatslig styring, og en mere nuanceret holdning til klimaændringer.

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password