fbpx

Tænketank: 40% af landbrugets klimabelastning kan være regnefejl

Lattergas-udledning fra landbruget og fra rensningsanlæg beregnes forskelligt. Men det er der en grund til, svarer professor.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

En af de mest belastende klima-gasser er lattergas. Og i de officielle beregninger af landbrugets klimabelastning udgør lattergas 4,8 millioner ton CO2-ekvivalenter af landbrugets samlede CO2-belastning, som er på 10,6 mio. ton CO2-ekvivalenter (2017-tal).

Tænketanken for de Grønne Erhverv, Growz, har set på de modeller, som forskerne bruger for at beregne CO2-udslippet, og her kan man konstatere, at man anvender forskellige beregninger, når man skal vurdere, hvor meget lattergas der udledes fra kvælstoffet i landbrug og fra kvælstoffet i rensningsanlæg.

I modellerne har man lagt ind, at 1% af den mængde kvælstof, der spredes ud på markerne, omdannes til lattergas. Ser man på de tilsvarende beregninger for rensningsanlæg, er det blot 0,14% af kvælstoffet, modellerne lader omdanne til lattergas.

Svært at se logikken
”Det er svært at se logikken i denne forskelsbehandling,” siger direktør i tænketanken Growz Allan Holm Nielsen, ”ikke mindst fordi man i rensningsanlæggene tvinger alt kvælstoffet igennem den lattergas-dannende nitrifikation og denitrifikation”.

Hvis man i modellerne lagde samme 0,14% faktor ind for landbruget og tilføjede, at 80% af kvælstoffet blev optaget af planterne og dermed ikke omdannet, ville lattergas-andelen af klimabelastningen falde fra 4,8 mio. CO2-ekvivalenter til mindre end 0,2 mio. ton CO2-ekvivalenter, svarende til en overestimering af den samlede klimabelastning på over 40%.

”Heldigvis ved de, der laver modellerne, godt, at modellerne er behæftet med store usikkerheder. Faktisk noterer man usikkerheden på 1%-faktoren til +/- 100%. Så er man ligesom helgarderet,” siger Allan Holm Nielsen:

”Hvorfor bruger man ikke samme faktor for landbrug og rensningsanlæg, når der er samme processer, der kører?” spørger Allan Holm Nielsen.

Forskellige betingelser for mikro-organismer
Svar fra professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkonomi – Klima og vand:

”Det er klart, at der skal være store forskelle på, hvor store mængder lattergas der dannes i henholdsvis jord og renseanlæg. Det skyldes, at der er tale om helt forskellige miljøbetingelser for de mikroorganismer, der danner lattergas, og forskellige betingelser for transport af den dannede lattergas til atmosfæren. De anvendte faktorer bygger på ganske store datasæt for de respektive miljøforhold. Når det er sagt, mangler der dog målinger af lattergas for en række danske jordtyper, klima- og dyrkningsforhold. Vi er gået i gang med et måleprogram, der skal afklare, hvordan emissionsfaktoren er for danske jorder. Så selv for landbruget er det ikke nødvendigvis den samme faktor, man bør bruge for lattergas. IPCC har faktisk også nu vedtaget at bruge emissionsfaktorer for landbruget, der varierer efter klima (afhængig af nedbør). Der er altså ikke tale om regnefejl, men tale om, at de processer, der danner lattergas, er meget stærkt afhængige af de miljøforhold, kvælstoffet omsættes under.”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password