fbpx

Danske data om biler gør det muligt at efterprøve kendt økonomisk teori

En international forskergruppe har efterprøvet nobelpristageren George Akerlofs teori om ”markedet for citroner” ved hjælp af data om det danske bilmarked.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

George Akerlofs tese om ”markedet for citroner” anses for en af de mest berømte i økonomisk videnskab. Udgangspunktet for teorien er, at citroner rådner indefra, og man derfor ikke kan se på overfladen, om den er sin pris værd. Sælgeren ved, hvor gammel citronen er, og derfor også, at den måske er rådden indvendig, men det ved køberen ikke. Vi har derfor et asymmetrisk marked, hvor den ene part ved mere end den anden. Køberen af citronen er klar over, at sælgeren ved mere end hende, og vil derfor være utilbøjelig til at give fuld pris for varen.

Citron-teorien kan let overføres på bilmarkedet, hvor en flot udseende bil kan have skjulte defekter. Så derfor gik en forskergruppe i gang med at se, hvordan citron-teorien virker i bilbranchen i virkelighedens verden. Gruppen består af Richard Blundell, University College of London, Ran Gu, University of Essex, Hamish Low, Oxford University, Costas Meghir fra Yale University og professor Søren Leth-Petersen, Økonomisk Institut, Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) på Københavns Universitet.

Fornem anerkendelse
Den nye undersøgelse er så interessant, at den fandt vej til det højt ansete britiske nyhedsmagasin The Economist. Interessen skyldes, at man for første gang for alvor kunne teste nobelpristagerens teori med tal fra den virkelige verden.

”Vi fandt i forskergruppen ud af, at de danske bil-data (motorregistret) er ret enestående, og at de kan bruges til at analysere netop dette,” siger professor Søren Leth-Petersen til Indblik.net.

”Det særegne er, at vi ser hele populationen af biler, samtidig med at vi kan se, hvem der ejer bilerne, og hvordan ejernes opsparing, indkomst og jobsituation udvikler sig. Vi har desuden fremskaffet vejledende priser på alle typer af biler, som bliver handlet på det danske brugsbilsmarked.”

”Dette har givet os et datasæt, som ikke eksisterer andre steder i verden,” fortsætter professor Søren Leth-Petersen.”

”Citron-problemet handler om prisdannelse. For at kunne lave en model for prisdannelsen, er vi nødt til at kende handler i hele populationen af biler. Hypotesen er netop, at de biler, der bliver sat på markedet, gennemsnitligt set er af ringere kvalitet end den gennemsnitlige kvalitet i hele populationen af biler.”

Som det første forskerhold i verden kunne forskerholdet her beregne, hvor stor ”citron-straffen” er. Hvordan et asymmetrisk marked faktisk påvirker prisdannelsen.

Citronen og virkeligheden
De mange data fra det danske bilmarked viser, at hvis en bil allerede sælges efter 1 års ejerskab, falder prisen med 18%. Efter to år er straffen 8% – så er det nogle få procents straf de følgende år, og efter 9 år er straffen 0. Køberne tror simpelthen, at bilen fejler noget, når den sælges så hurtigt.

Dette betyder, konkluderer forskerne, at bilejerne er utilbøjelige til at sælge en bil af god kvalitet, fordi de får for lidt for den, og de holder også tit på en bil af bare gennemsnitlig kvalitet.

Forskerne har også set på, om salg af bilen bruges som stødpude, hvis ejeren bliver arbejdsløs eller på anden måde kommer i pengenød. Det sker kun i mindre omfang og kun sjældent for de biler, som rammes af Citron-effekten og altså giver ejeren færre penge, end bilen efter hans opfattelse er værd. Det er kun ældre biler, hvor værdien er faldet mest, som typisk sælges, hvis ejeren bliver arbejdsløs.

Er der nogle data, I ikke kunne få til at passe til teorien?

”Adfærd i den virkelige verden er altid meget mere kompleks end den adfærd, vi kan modellere. Så derfor vil der være mange aspekter, som vi ikke kan forholde os til. For eksempel har vi ikke forholdt os til, hvorfor nogle folk køber luksusbiler, mens andre køber små biler, eller om citron-problemet er større for luksusbiler end for små biler. Men det er sådan, forskning fungerer: Man forsimpler for at kunne sige noget om lige præcis den mekanisme, man er interesseret i,” siger Søren Leth-Petersen.

Er der planer om flere studier af de data, der nu foreligger fra de danske registre?

”Vi arbejder nu videre med andre projekter. Citron-projektet viser, at biler som følge af Citron-problemet er en meget dårlig måde at spare op på. Citron-problemet betyder, at man realiserer et tab, hvis man sælger en ”god” bil, fordi markedsprisen er fastsat, ud fra at det er ”dårlige” biler, der bliver sat på markedet. Det ved de fleste måske nok, men de er måske ikke opmærksomme på mekanismen.”

Et nyt projekt skal undersøge, om folk, der har bundet en stor del af formuen i f.eks. huse, er mere tilbøjelige til at realisere dette tab (sælge deres bil), når de bliver ramt af arbejdsløshed og har brug for likvide midler.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password