fbpx

Betydelig uenighed om EU’s fælles klimamål

10 lande vil ikke uden videre skrive under på at reducere udledningen med 40% i 2030.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Miljøministrene for EU’s 28 lande kan ikke enes om, at alle lande i 2030 skal udsende 40% mindre CO2 i luften, end de gjorde i 1990. Det skulle være sket på et møde forleden i Luxembourg, men her valgte man i stedet at udskyde fastsættelsen af de konkrete 2030-mål til næste år.

Faktisk var der 10 lande, Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Estland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Malta, Polen og Rumænien, som blokerede for at indskrive et konkret tal i den tekst, man diskuterede.

Ministrene mødtes for at blive enige om en fælles holdning inden FN’s årlige klimakonference, som holdes i december i Chile. De blev enige om en tekst, som siger, at EU’s ministerråd inden årsskiftet vil afslutte sit arbejde med at angive vejen til, at EU opnår ”klima-neutralitet” i 2050. Men delmålet for 2030 kunne man ikke enes om.

Men det politiske ønske om, at EU skal være CO2-neutralt i 2050, bliver meget vanskeligt at opfylde, hvis man spørger den polske regering. Den polske energiminister, Krzysztof Tchorzewski, sagde den 1. oktober ifølge nyhedsorganisationen EURACTIV.com, at ”jeg betragter det som ren fantasi, når nogen hævder, at Polen kan opnå at blive CO2-fri i 2050”.

Ministeren sagde også, at Polen simpelthen ikke har råd til at gennemføre de investeringer, der skal til for at udfase kulkraftværkerne og erstatte dem med vedvarende energi. Det vil koste op til 900 milliarder euro (6750 milliarder kr.) at gennemføre det.

En af den polske regerings topembedsmænd i energiministeriet, Piotr Naiminski, sagde til det britiske Financial Times, at det ”ikke var muligt og ikke ønskeligt” at Polen skulle nå 2050-målet. Han regner med, at kul stadig vil udgøre 50% af brændslet til energiforsyningen i Polen i 2050.

Forbud mod vindmøller på land
Omstillingen til vedvarende energi står ikke højt på dagsordenen for den nuværende regering fra Lov- og Ordenspartiet (PiS). Partiet har den energipolitik, at landets forsyning skal komme fra kulkraft- og atomkraftværker – og der er endnu ikke bygget et eneste atomkraftværk. Og landet er selvforsynende med kul. Kul betragtes også som en sikkerhedspolitisk foranstaltning i forhold til at kunne sikre energi uafhængig af andre og især Rusland. I 2016 forbød partiet opstilling af vindmøller på land.

Der er valg til det polske parlament den 13. oktober. Om en ny regering i givet fald vil ændre Polens energipolitik, er et åbent spørgsmål.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password