Ung med de unge 1: Venstres Ungdom

Venstres Ungdom skal være vagthund på en ny måde efter valget, og det bliver også med en ny landsformand. Jakob Sabroe anerkender værdien i at prøve noget andet, inden han – måske – vender tilbage til politik.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

Passende nok ligger Venstres Ungdoms sekretariat lige over en anden kapitalistisk højborg, McDonalds. Her tager Jakob Sabroe imod, i sidste øjeblik for at møde ham som VU-landsformand. Til landsstævnet i weekenden går han af efter to år på posten, præcis som andre VU-formænd siden Lars Løkke Rasmussen, der dristede sig til tre år i midt-80’erne.

Du er kun 23 år og kunne vel på samme måde være fristet af et år til?

”Nej, jeg tror, det handler om at stoppe på toppen som VU-formand – altså stoppe på det rigtige tidspunkt til at få nye ind, og gode kræfter byder sig også til nu. Jeg har også selv andre planer end at sidde her for evigt,” siger Jakob Sabroe.

Det er efterhånden også blevet til et par år i tjenesten for Sabroe, der startede som 15-årig i Aarhus, siden startede VU-forening i hjembyen Skanderborg og tidligere også var VU-næstformand. Senest har han på den mere personlige side gjort sig bemærket med et indlæg på Facebook om sin kristne tro, der senere blev til en kronik i Kristeligt Dagblad.

Et korrektiv til moderpartiet
Men det er som ungdomsformand, Indblik.net møder ham, for vi er interesseret i, om der er borgerlig ideologisk oprustning på vej. Her har meget aktive unge en chance for at fylde mere i moderne tid, hvor få andre er partimedlemmer. Nogle vil faktisk sige, at VU’ere og tidligere VU’ere måske fylder for meget – men det vender vi tilbage til.

”Jeg synes, vi i Venstres Ungdom har været gode til at råbe vagt i gevær, når der har været behov for det. Vi har ikke sovet i timen, når Venstre desværre har vedtaget burkaforbud eller afblæst skattelettelser, der har vi i VU haft den liberale profil, som vi selvfølgelig skal have,” bekræfter Jakob Sabroe.

Han og foreningen viste en vis gennemslagskraft for nylig, da hans protest mod Løkkes tanker om en SV-regering gik vidt ud i medierne.

”Ja, det var nu ikke kun min personlige holdning. Vi havde en afstemning om det i landsstyrelsen, hvor næsten alle bakkede op om det. Den lille interne modstand fornemmede jeg mest havde noget at gøre med, at det kunne blive udlagt, som om vi tog stilling til konkrete personer. Derfor var det også vigtigt for os at understrege, at der var tale om et politisk standpunkt.”

Allerede i juni var det efter folketingsvalget blevet nye tider. Jakob Sabroe var tilfreds med VU’ernes valgkamp, som hjalp Venstre til et godt valg målt på mandater. Men som bekendt blev regeringsmagten tabt på grundlovsdag 2019.

Hvad betyder det så for jeres rolle?

”Når Venstre er et regeringsparti, er det ekstra vigtigt for os at være vagthund i forhold til de liberale principper, som partiet vil gå på kompromis med. Her i opposition er det ekstra vigtigt at lave politikudvikling og præge partiet til at gå til næste valg på en liberal profil,” siger Jakob Sabroe.

Landsformanden bifalder i sagens natur ikke, at Venstre tabte regeringsmagten. Men isoleret set kan valgnederlaget måske give VU bedre forudsætninger til at øge antallet af medlemmer, som p.t. ligger på cirka 2.500. Der er en sammenhæng mellem, om VU er i regering eller opposition, bekræfter landsformanden.

”Dengang Uffe Ellemann-Jensen var formand, var der også over 3.000 medlemmer. I 00’erne, hvor Venstre tog ansvaret for regeringsmagten, dykkede det, og i 2011 fik vi igen en vitaminindsprøjtning. Det er nemmere at formulere et ungdomsoprør, hvor man er klart mod noget, end hvor opgaven er at præge dem, som allerede har magten,” siger han og tilføjer for god ordens skyld:

”Men det bliver selvfølgelig op til dem, der sidder efter mig, at definere, hvad vejen frem helt præcist bliver.”

Indblik.net | Ung med de unge 1: Venstres Ungdom
Landsformanden bifalder i sagens natur ikke, at Venstre tabte regeringsmagten. Men isoleret set kan valgnederlaget måske give VU bedre forudsætninger til at øge antallet af medlemmer. Foto: Morten Okkels

Den frie meningsudveksling
Der er nu også flere meninger om tingene i Venstres Ungdom. Det kan være meget ideologiske debatter om kongehuset eller narkotika, men også mere aktuelle og økonomiske temaer som EU-politik. Venstres Ungdom er således for EU, men imod euroen – i hvert fald til landsstævnet måtte vedtage noget andet. Overordnet har man i flere årtier talt om to strømninger i Venstres Ungdom.

Er det rigtigt forstået, der er noget med en sort og en rød fløj?

”Ja, det er ikke noget man snakker så meget om eksternt, men jo – der er da noget om, det stadig eksisterer.”

Hvilken fløj tilhører du så?

”Som formand prøver jeg at være neutral og at favne foreningens samlede politik.”

Okay, hvilken fløj tilhørte du så, før du blev formand?

”Det har været den sorte fløj. Det vil sige, at rent personligt tilhører jeg den mest liberale del, nok også mere end gennemsnitlige VU’ere.”

Ungdomspolitik som vejen opad
Venstres Ungdom er ikke kun for kommende politikere, men har man omvendt den ambition, lover statistikken godt. Ikke kun Lars Løkke Rasmussen er en tidligere VU-formand, det samme var også adskillige af hans nylige ministre (Kristian Jensen, Carl Holst, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og Karsten Lauritzen) og to yderligere MF’er for øjeblikket, Torsten Schack Pedersen og nyvalgte Morten Dahlin.

Dertil kommer selvfølgelig mange andre venstrefolk, der har fået deres politiske skoling som VU’ere, og det kan man være stolt af i organisationen. Men de mange VU’eres succes senere hen kan også vinkles negativt, for eksempel som at vi ender med alt for mange politikere, der ligner hinanden, fordi de bliver rekrutteret fra samme sted og hjælper hinanden opad undervejs.

Bør vi være bekymrede for det, Jakob Sabroe?

”Jeg vil starte med at sige, at jeg deler bestemt ikke nogen opfattelse af, at ungdomspolitik eller ungdomspolitikere er negativt. Jeg mener ikke, det skulle være dårligt, at man har fået noget politisk skoling. Ungdomspolitik, det indebærer blandt andet at lære folk med andre holdninger at kende i andre partier, have nogle hårde diskussioner og få en øl bagefter – det er rigtig godt,” siger Jakob Sabroe.

Men er der alligevel noget, vi bør være bekymret for?

”Ja, når det så er sagt … Jeg vil ikke hænge nogen enkeltpersoner ud, men der har måske været en tendens til, at lidt for mange har været på et studie, været aktive i ungdomspolitik, er gået direkte ind på Christiansborg og så har siddet der i en menneskealder. Selvfølgelig også fordi de brænder for det, og det er deres demokratiske mulighed … Men jeg kan mærke personligt, at jeg ville være en bedre beslutningstager, hvis jeg lige fik nogle år, hvor jeg laver noget andet og fik nogle andre perspektiver.”

Gør du så det?

”Ja, jeg skal ud at prøve kræfter med nogle andre ting efter at have brugt så meget af min ungdom på det her, ud at se, hvad verden ellers har at tilbyde og få nogle erfaringer andetsteds fra. Og så eventuelt – det er ikke noget, jeg har lagt mig fast på – komme tilbage en anden gang.”

Det betyder også, at Jakob Sabroe ikke stiller sig til rådighed for Venstres hovedbestyrelse til det almindelige landsmøde i november. Det har ellers været en uofficiel tradition, at afgående VU-formænd stillede op til hovedbestyrelsen for at blive valgt som landsmødevalgte medlemmer. Men lige på det punkt bliver en tradition altså brudt.

Sabroe planlægger i stedet at rejse i udlandet, efter han planmæssigt er færdig som cand.merc. i januar. Det skal være en længere tur med udgangspunkt i Sydamerika.

Husk at like Indblik.net på Facebook: www.facebook.com/indblik.net 

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password