fbpx

Stor svensk satsning på forskning i atomkraft

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Stiftelsen for Strategisk Forskning (SSF) i Sverige uddeler 200 mio. svenske kr. til forskning, som skal hjælpe med at opnå FN’s klimamål. 25% af pengene går til ”fremtidens atomkraft”.

Stiftelsen støtter 4 områder:

  1. Næste generation antibiotika og forebyggelse af pandemier
  2. Genteknologi til brug for forædling af planter
  3. Brint og brændselsceller
  4. Fremtidens kernekraft

Om begrundelsen for at forske i nye generationer kernekraft skriver SSF, at kernekraft er nødvendig i en overgangsperiode for at begrænse afbrændingen af fossile brændstoffer. Pengene skal gå til forskning i 4. generations kernekraft, små modulære reaktorer og til at sikre en bedre udnyttelse af reaktorbrændslet.

Stiftelsen for Strategisk Forskning mener, at kernekraft er nødvendig for at hjælpe verden med at slippe af med at brænde kul og for at imødekomme den øgede efterspørgsel, som man oplever, når for eksempel transportsektoren elektrificeres. Kernekraft beskrives som et vigtigt supplement til vind-, sol- og bølgeenergi.

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password