Bæredygtigt Landbrug går i rette med økologer

Økologisk Landsforening vildleder om grundvand, konstaterer Bæredygtigt Landbrug, og uvildige eksperter er med til at bestyrke pointen mod økologerne.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

Lige nu udspiller sig en ophedet debat om sandhedsværdien hos Økologisk Landsforening. Debatten, som ikke mindst tager plads i landbrugets egne spalter, kommer ud af ØL’s aktuelle økologikampagne, der blandt andet har vakt opsigt med popmusikeren Gulddreng.

Problemet er ikke musikken, men hvorvidt man skal vælge økologi for at redde det danske grundvand. Det er en myte, at landbrugets midler lukker vandboringer, skriver Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlem, Peter Bohsen Jensen til Maskinbladet og Fredericia Dagblad.

”Det er tydeligt, at man fra Økologisk Landsforenings side er ligeglad med fakta og videnskab, når man er nødt til at pakke det sådan ind og køre 120 procent på rene følelser,” supplerer Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup til Effektivt Landbrug.

Effektivt Landbrug har i denne sag konsulteret to uvildige eksperter. Disse påpeger blandt andet, at stort set alle de pesticidfund, man refererer til i kampagnen, stammer fra midler, der for længst er blevet forbudte.

Fra lektor og miljøkemiker Carsten Tilbæk Petersen fra Københavns Universitet, lyder det, at med den viden, som han har lige nu i dag, så er han ikke så bekymret for grundvandets tilstand, når man taler nedsivning fra pesticider, som i dag bruges i landbruget, skriver avisen.

Økologisk Landsforening har også skrevet et svar til landmændene i BL, ligeledes bragt i Effektivt Landbrug:

”Selv om landbruget bestemt ikke er den eneste kilde til forureningen af vores grundvand, bærer landbruget et ansvar – et ansvar, som vi på tværs af hele branchen, økologisk eller konventionel, må tage på os og handle på. Mange konventionelle kollegaer gør en stor indsats for at sænke forbruget af pesticider, og de gør det rigtig godt i forhold til deres kollegaer i udlandet,” skriver økologernes Per Kølster blandt andet.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password