Venstrefløjsmedie får hug af Pressenævnet

Researchkollektivet Redox har tabt fire sager i Pressenævnet på mindre end et år. Det er flere nederlag i nævnet for det venstreorienterede dokumentationscenter end andre og større medier.

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

I sidste uge offentliggjorde Pressenævnet, at Researchkollektivet Redox igen havde handlet mod god presseskik, da to klagere hver for sig fik medhold i deres klager vedrørende samme artikel.

Det var fjerde gang siden november sidste år, hvor en klage i Pressenævnet ender med at gå imod det såkaldte dokumentationscenter, hvor aktivister på venstrefløjen skriver om deres ideologiske modparter i nationalistiske kredse.

Til sammenligning har hele mediekoncernen DR med sin meget omfattende produktion tabt et lignende antal sager i perioden, mens andre landsdækkende nyhedsmedier typisk ligger på 0-1 nederlag.

Berørt part skal høres
Med sine fire afgørelser fordelt over tre sager har Pressenævnet fastslået, at Redox har forbrudt sig mod de journalistiske grundprincipper, man skal leve op til som journalist og som medie tilmeldt Pressenævnet. Hvad gik der galt for Redox?

I den seneste sag er problemet manglende forelæggelse. Den seneste sag handler om Ida Malu Ourø Jensen, som tidligere har repræsenteret Konservative i et københavnsk lokaludvalg. Om hende skrev Redox, at hun havde et tilhørsforhold til en fascistisk organisation ”med udgangspunkt i en biologisk raceforståelse” med henvisning til ungdomsbevægelsen Generation Identitær.

Pressenævnet understregede, at den voldsomme påstand om en person og en organisation ikke kunne bringes som fakta, uden at vedkommende først er blevet forelagt påstanden – som både Ida Malu Ourø Jensen og Generation Identitær i øvrigt anfægter sandhedsværdien af.

Læs de to afgørelser i sagen og deres baggrund her. Afgørelse 1 Afgørelse 2

Venstrefløjsmedie får hug af Pressenævnet

Anonymitet er anonymitet
Også i foråret var der en streg i regningen for Redox i Pressenævnet. Ud over manglende forelæggelse handlede denne klage om Redox’ forhold til anonymitet hos en kilde. Anonyme kilder er i sig selv et legitimt journalistisk redskab og somme tider nødvendige for at kunne lave vedkommende historier.

Men selvfølgelig bliver det problematisk, hvis skribenten ikke længere respekterer den anonymitet, når historien skal skrives. Historien på Redox’ hjemmeside dokumenterede således en online-korrespondance mellem kilden og en anden part, hvor kildens navn og ansigt fremgår utilsløret.

Den slags metoder går ikke, sagde Pressenævnet og affejede dermed Redox’ forklaring om, at kilden selv havde mistet retten til anonymitet undervejs i forløbet.

Læs hele afgørelsen og dens baggrund her.

Kriminel fortid irrelevant at bringe
Et helt tredje journalistisk problem lå bag Pressenævnets kritik sidste november. Her handlede det om, at Redox omtalte, at en navngiven mand fra Den Nordiske Modstandsbevægelse angivelig havde forsøgt at kvæle sin kæreste, hvilket ikke var en udlægning, manden selv kunne genkende.

Pressenævnet tog ikke stilling til sandhedsværdien af udsagnet, men fandt alligevel anledning til kritik. Selv hvis påstanden er sand, er der stadig presseetiske regler om at undgå at nævne, hvad folk tidligere er dømt for. Mandens angivelige 10 år gamle straffedom havde ikke tilstrækkelig relation til den historie, som Redox havde skrevet.

Læs hele afgørelsen og dens baggrund her.

Indblik.net har givet Researchkollektivet Redox mulighed for en replik til disse afgørelser i Pressenævnet. Herunder ville vi især gerne vide, om mængden af kritik på relativt kort tid giver anledning til nogle journalistiske overvejelser. Redox har ikke besvaret disse henvendelser.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password