MeWe – det nye SoMe?

Facebook er verdens største sociale medie, og globalt stiger antallet af brugere stadig, men i eksempelvis USA stopper millioner af mennesker med at bruge Facebook. Læs artiklen “Flygter folk fra Facebook?” Hvorfor flytter de, og hvor flytter de hen?

MeWe har denne sommer meddelt, at de har oversteget fem millioner medlemmer, og med den nuværende vækstrate estimerer de 30 millioner brugere ved årets afslutning og 150 millioner brugere i 2020. MeWe voksede med 405% i 2018, og i 2019 vokser tilslutningen dobbelt så hurtigt på daglig basis. MeWe er tilgængelig på 19 sprog, og 50% af trafikken kommer uden for USA.

I MeWe’s advisory board sidder bl.a. Sir Tim Berners-Lee, ’opfinderen af internettet’, der som mange andre fortalere for MeWe giver udtryk for, at MeWe er den førende platform hvor folk har frihed til at udtrykke sig under kontrollerede men ikke manipulerede former. MeWe møver sig med andre ord ind på Facebook på basis af et idealistisk opgør med techgiganterne, som opkomlingen mener har misbrugt mulighederne på internettet til at sælge ud af persondata og udøve censur.

Indblik har været i kontakt med flere danske MeWe brugere, og vi bringer her et lille udpluk af deres bevæggrunde.

Privatlivsfortaler

22-årige Simon Kildegaard Christiansen, der er i lære som IT supporter, har været facebookfri siden d. 15. oktober 2018, ca. samme tid han begyndte at bruge MeWe. Se Simons skærmbillede og beskeden fra Facebook.

”Min primære årsag til at forlade Facebook var, at Facebook gennem mere og mere uddybende metoder begyndte at indsamle informationer, de talløse data-lækager, og de efterhånden talrige retssager de har været igennem. På et tidspunkt hentede jeg al den data Facebook tillod mig at hente om mig selv, og til min overraskelse havde de langt flere kontaktoplysninger om mine venner, end jeg selv havde. Et eller andet skubbede mig til at kvitte Facebook helt fra den ene dag til den anden, og jeg tror det var tanken om, at jeg ikke længere brugte Facebook, men at Facebook brugte mig. Jeg er privatlivsfortaler; man bør de-Google sit liv, benytte sig af decentraliserede Free and Open Source Software, samt minimere sin interaktion med techgiganter, ikke begrænset til Facebook.”

Protest mod grov censur

Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor Facebook har tabt millioner af brugere i de seneste par år, men for flere af dem der er flyttet til MeWe skyldes det, at Facebook har strammet censurskruen og solgt ud af brugernes data.

”Min primære årsag til utilfredshed er nok den politiske censur. Alt hvad der udfordrer den moderne ’progressive’ dagsorden, bliver censureret med hård hånd – mens voldsbøller fra det socialistiske overdrev har frit lejde til at organisere sig og chikanere deres modstandere,” fortæller Mikkel, 35 årig softwareudvikler, der har været på Facebook, siden det først blev åbnet for alle i ca. 2007. ”Dertil kommer at Facebook igen og igen er blevet taget i lemfældig omgang med brugernes data, og forsøg på at opsamle data om brugerne uden deres tilsagn eller viden”, tilføjer han.

De færreste af dem vi har talt med er gået så langt at slette deres facebookprofil. De har oprettet profiler på MeWe, hvor de bidrager aktivt med indhold, i forsøget på at trække en kritisk masse med over.

Merete Bøye, sognepræst, Facebookbruger siden 2006, er i færd med at udfase sin Facebookprofil: ”Det der motiverer mig allermest til at forlade Facebook er Facebooks censur af dem de kalder ”hate agents”. Jeg må kun skrive om en debattør som Paul Joseph Watson (britisk debattør hvis profil blev slettet af Facebook i 2019 – red.), hvis jeg skriver noget negativt om ham. Denne grove censur af anderledes tænkende hører ingen steder hjemme i et frit samfund.”

Artiklen fortsætter under billedet . . .

Indblik | Nyheder uden blinde vinkler. 100% fakta!

Pænhedskultur og amerikanisering

”Jeg deler Meretes betænkelighed ved meningscensur”, fortæller Kristen Skriver Frandsen, Facebook-bruger siden 2009. ”Der er risiko for at en pænhedskultur, der ødelægger den frie kommunikation og sætter grænser for informationstilgang. Censur i forhold til seksualitet (billeder af ammende kvinder!) er blevet for amerikansk, og næsten latterlig. Censur af politisk art rammer vist især højreorienterede, i forhold til visse parametre racistiske, indlæg og personer. Som regel synes jeg at disse synspunkter er fejlagtige og ubehagelige – og jeg ville ønske at ingen havde dem – men jeg ønsker ikke ikkeat blive konfronteret med dem. Venstreorienterede indlæg bortcensureres dog også. Israel-kritiske indlæg fra – også israelere selv – blokeres. Jeg fornemmer at et USA-syn på kultur og politik i stigende grad er medstyrende på Facebooks normer”, oplyser Kristen Skriver Frandsen, der stadig bruger Facebook. ”Jeg har alt for stor kontaktgruppe på Facebook, til at det ikke endnu en tid bliver hovedsocialtmedium for mig. Facebook er stadig det meningstorv, det er sjovest at befinde sig på, og så må man jo konsultere andre for at sikre sig informationsbalance – i det omfang det nu overhovedet er muligt”, tilføjer han.

Ville have gjort Orwell svimmel

Det er i høj grad muligt på MeWe, hvis man spørger Mark Weinstein, direktør for CEO MeWe. ”Grunden til at folk ikke gør oprør mod Facebooks urimelige censur, er at mange ikke er klar over den er der”, mener han. De ser det først, når det sker for dem selv, eller en af deres favoritdebattører, gruppe eller side. Det der sker i dag på sociale medier ville gøre George Orwell svimmel. Censuren er gået amok; den er hæmningsløs og skader utallige personer og grupper over et bredt spektrum, såvel konservative som progressive, og alle der ikke har statssanktionerede holdninger til f.eks. sundhed, kost, køn og etnicitet.

Som eksempel nævner Mark Weinstein, at Facebook har blokeret det populære finansielle nyhedsmedie Zero Hedge, efter sitet i 2019 udgav kritiske artikler om Facebook. Facebook undertrykker også brugere, som stiller spørgsmålstegn med vacciner, og sletter siden om den veganske dokumentar Cowspiracy i 2018. Og han nævner mange flere eksempler, der går på kryds og tværs af politiske skillelinjer.

I MeWe’s ledelse har man tilsyneladende den grundholdning at censur forhindrer fremskridt. Konsensus om et emne; klima, sundhed, politik, religion osv., har ofte ændret sig. Det er derfor absurd, at et foretagende som Facebook forsøger at gøre sig til dommer over hvad der er sandt og falskt.

Om MeWe for alvor formår at true Facebooks monopollignende position vil tiden vise.

3 kommentarer

  • Espen Reply

    1. august 2019 at

    Er selv det jeg betegner som nasjonalkonservativ, og må derved la være å skrive på Facebook om mange temaer som opptar meg vedrørende den skremmende utviklingen i Europa, da all kritikk mot multikultur sees på som rasisme, facisme og nazisme. Alt vi ønsker er å bevare det flotte samfunnet hele Skandinavia en gang var, faktisk ikke mer enn for 40 år siden.

  • Nyhed | Facebook mister Mozilla - Indblik Reply

    2. august 2019 at

    […] til fordel for andre sociale medier, som de fornemmer er mere fair, eksempelvis MeWe — læs artiklen “MeWe – det nye SoMe?” Hvis det fortsætter, svækkes Facebook betydeligt, da brugerne er produktet (Facebook er […]

  • Karsten Krabbe Reply

    5. august 2019 at

    Facebook er utroligt “snagende” i ens privatliv og mener man skal være venner med alle mulige.
    • Til gengæld er de helt umulige at komme i kontakt med, når man klager over nogle fx chikanøse udtalelser!

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password