Indblik

De gør folk bange

Af Signe Dahl

Da Donald Trump blev valgt til præsident, var der børn der kom bange hjem fra skole, for læreren havde givet udtryk for, det var en katastrofe. Om de mange angste reaktioner på Trump husker denne skribent særligt et møde dagen efter valget, hvor en journalist in spe, der selvfølgeligt gik ud fra alle danskere var lige så bekymrede som hende, fortalte at hendes mand ville i gang med at fylde kælderen op med dåsemad, for nu bliver der krig. I dag, hvor det ikke er usandsynligt at Trump genvælges, er det formentligt klimaspøgelset Greta Thunberg, der gør børn mest bange, men danske journalister gør stadig deres ypperste for at male fanden på væggen, når de skal omtale USA’s præsident nr. 45.

Når etablerede danske medier fortæller om Donald Trump, udvælger de med stor omhu historier, der har potentiale til at sætte ham og hans parti i et dårligt lys. De overser, eller vælger at overse, som regel de historier der har en positiv vinkel på fænomenet. Hvis man er lidt grov, kan man sige, at danske journalister afskyer Donald Trump så meget, at alt det han gør er ondt, og det følger heraf, at alt det hans modstandere gør er godt. ’Four Legs Good, Two Legs Bad’, som de oprørske dyr messede i George Orwells Animal Farm. Alt ses gennem denne primitive prisme, og derfor skal danskere, der interesserer sig for amerikanske forhold søge andre steder hen, hvis de ønsker et retvisende billede af ”hvad fanden der sker” (for at bruge et udtryk som den bramfri præsident selv kunne havde brugt)

Åbne grænser skræmmer

At det ikke er godt alt sammen, det som Trumps modstandere gør, kan man finde utallige eksempler på i amerikanske medier, også et af de medier som danske journalister ellers elsker at citere, nemlig New York Times (NYT). I en artikel der refererer fra et nyligt fundraisingmøde i Nantucket, hedder det, at demokratiske guvernører er foruroliget over deres partis skarpe venstredrejning. ”It scares people”, lyder det i overskriften, og det der ifølge NYT skræmmer folk mest, er partiets ønsker om at fjerne private sundhedsforsikringer, et ønske der støttes af senatorerne Elisabeth Warren og Bernie Sanders (“Medicare for all”). En anden skræmmende ting ifølge NYT er, at demokraternes præsidentkandidater næsten alle sammen støtter en afkriminalisering af illegal indvandring.

Som NYT pointerer, er det ikke ligegyldigt, hvad guvernørerne ude i landet går rundt og bekymrer sig om. De er ofte de mest kendte valgte politikere i deres stater og ofte også det, der på dansk kan sammenlignes med vælgerforenings- eller kredsformænd. De har altså en på virkeligheden baseret idé om, hvad der optager de vælgere, der kunne finde på stemme på demokraterne. Indtil nu har guvernørerne ikke blandet sig så meget med offentlige meninger, om hvem der bør være partiets præsidentkandidat, men i debatten om grænsekontrol, kan de ikke sidde stille længere, til glæde for NYT.

Ødelæggende for genvalg

Michigans guvernør Gretchen Whitmer, der vandt sin position med mantraet “fix the damn roads” ærgrer sig især over den berygtede håndsoprækning om afkriminalisering af de illegale i de første debatter mellem de demokratiske kandidater. Også selveste demokraternes superspindoktor, James Carville, græmmede sig højlydt, og mente ifølge NYT at kandidaterne burde have besvaret spørgsmålet med deres mellemste finger.

Det er intet mindre end ødelæggende for demokraternes chance for at generobre Det Hvide Hus, at partiet kan skildres som et parti for åbne grænser, mener de guvernører, som NYT har talt med. Og en nylig meningsmåling viser da også, at samtlige de ti mest populære guvernører er republikanere, og de ti mest upopulære omfatter hele syv demokrater.

En af de mest upopulære guvernører, Rhode Islands Gina Raimondo, nærmest trygler nu sit parti om at medvirke til at sikre grænserne – “people need to be safe, people need to feel safe”, siger hun, der ellers har været varm fortaler for de børn, som er trukket illegalt ind i landet af deres forældre. De såkaldte ’dreamers’.

Trætte af utopier

Demokratiske guvernører er traditionen tro optaget af jobskabelse og infrastruktur og dermed i stadig stigende kontrast til utopiske sværmerier om åbne grænser og ”gratis” dit og dat, som vælgerne hører fra præsidentkandidaterne. De lavpraktiske guvernører er overordnet set bekymrede for, at præsidentkandidaterne tiltaler et lille segment af ekstremt venstreorienterede demokrater, og ikke den store moderate base. Som sådan udgør de lokalpolitikere, NYT har talt med, også en kontrast til The Squad (de fire kongresmedlemmer Alexandria Ocasio-Cortez, Ilhan Omar, Ayanna Pressley og Rashida Tlaib – red.), et firkløver af ikke-hvide kvindelige senatorer, der deler vandene voldsomt i det demokratiske parti, men som, fordi de hader Trump, nærmest helgenkåres af danske journalister.

Men amerikanske journalister, selv de venstreorienterede på NYT, ved godt, at de amerikanske politikere, der forsøger at få tingene til at fungere lokalt, er trætte af ideologi. De vil have deres præsidentkandidater tilbage på sporet nu. Amerikanerne omtaler deres partier som et telt, og nogle af de demokrater, der er forankret i den virkelige virkelighed ønsker selvsagt at rejse den største telt – en wigwam, og ikke en tipi hvor der kun er plads til Elisabeth Warren – senatoren også kaldet ”Pocahontas” af Trump, fordi hun har pralet med at have indianerblod i årerne — Washington Post.

Man kan håbe for de mange danskere, der stadig bekymrer sig over Donald Trump, at danske journalister også finder tilbage på sporet. Det er muligt, at republikanerne med Trump ved roret stadig gør danske journalister meget bange, men amerikanere, særligt de demokratiske guvernører der gerne vil genvælges, er i denne tid tilsyneladende mere bange for demokraterne.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password