fbpx

EU-rapport: 134 forskellige sprøjterester i økologiske fødevarer

Selv om man køber (dyre) økologiske fødevarer, er der ingen garanti for, at der ikke findes sprøjterester i dem.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

EU’s store årlige undersøgelse af sprøjterester i fødevarerne i EU-landene, samt Norge og Island er netop udkommet, og her registrerer man, at man har fundet 134 forskellige pesticider i økologiske fødevarer. Sprøjteresterne var små og mængden tæt på de aftalte grænseværdier, men sprøjteresterne findes altså

Der blev fundet kobber i 252 prøver, heraf var 4 over den tilladte grænseværdi. Fosetyl AI blev fundet 59 prøver og Spinosad i 51 prøver. Der blev fundet pesticidrester i 12,2 pct af de 5.806 økologiske fødevarer, der indgik i EU’s kontrol. Danske konventionelt dyrkede afgrøder ligger på samme niveau.

I dansk økologisk produktion må man benytte cirka 40 godkendte sprøjtemidler. Men Spinosad er det eneste tilladte middel, som de danske myndigheder kontrollerer for. EU’s kontrolapparat undersøger altså resterne fra en lang række af de andre sprøjtemidler også.

The 2017 European Union Report on Pesticide Residues in Food” er udgivet af EFSA, European Food Safety Authority. Den ligger på linje med Fødevarestyrelsen I Danmark, som I sin sidste undersøgelse af konventionelle fødevarer i Danmark konkluderede:

”Fødevarestyrelsen vurderer fortsat ud fra nuværende viden, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt ikke giver anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Indholdet af pesticidrester påvirker derfor ikke kostrådet om at indtage frugt og grønt”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

1 kommentar

  • Else Jul Madsen Reply

    27. november 2019 at

    Spændende nyheder

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password