Udlicitering sker når kommunen mangler penge

Danske kommuner udliciterer samlet kun er fjerdedel af de opgaver, som faktisk er egnet til at blive udsat for konkurrence fra private. Helt nøjagtigt 27,1 procent af de mulige opgaver i 2017. (Tallene for 2018 ligger stadig i Indenrigsministeriet)

Der er stor forskel på, hvor mange opgaver, den enkelte kommune udsætter for konkurrence ved at lade private firmaer byde på opgaven. Den kommune, der udbyder flest opgaver, er Gribskov kommune i Nordsjælland, som i 2016 konkurrenceudsatte 50,4 pct. af de mulige opgaver. Lavest lå Ærø og Tårnby kommuner med henholdsvis 17,6 pct og 20,9 pct. Kommunerne sendte ialt opgaver for 63, 5 mia. kr i udbud, men kunne have bedt private selskaber byde på opgaver for 170 mia. kroner. Og ifølge en beregning, som tænketanken Cepos har lavet, så betyder konkurrencen, at kommunerne — og dermed skatteborgerne kunne spare 33 mia. kroner, hvis alle de egnede opgaver blev sendt i udbud.

Når man analyserer udbuddene i kommunerne viser det sig, at det ikke er byrådenes politiske farve, som afgør, hvor mange opgaver der sendes i udbud. Der er ingen systematisk forskel på, om det er et Venstre- eller et socialdemokratisk flertal i kommunen.

Det har fået forskningschef i tænketanken Cepos, Henrik Christoffersen, til at gå dybere ned i tallene og de involverede kommuners økonomi. Henrik Chrisoffersen har i over 40 år forsket i kommunernes økonomi og fulgt den økonomiske udvikling tæt siden kommunalreformen i 1970.

Og hans analyse viser et nyt — og måske overraskende mønster:

De kommuner, som sender flest opgaver i udbud, er kommuner, som har et højt ambitionsniveau for deres sociale ydelser, men som ikke har råd til det. De kan så enten sætte skatten i vejret eller sende opgaverne i udbud for at få dem løst til en billigere pris. Og så vælger de typisk at sende opgaverne i udbud.

“Udlicitering vælges nemlig, når økonomien ikke er stærk i kommunen, og likviditeten lav. Samtidig vælges udlicitering i særligt omfang, når skatteniveauet skal forhøjes særligt meget for at kunne finansiere udgifterne til det ønskede høje ambitionsniveau”, siger Henrik Christoffersen.

Derimod betyder partipolitik i form af partiernes styrkeforhold i kommunalbestyrelserne intet. Der gælder heller ikke nogen stordriftseffekter: der er ingen tegn på at store kommuner, som kunne få rabatter ved storindkøb hos private leverandører, benytter sig af denne mulighed.

“Den nærliggende fortolkning må være, at kommunerne godt ved, at de kan opnå besparelser ved udlicitering, men at de gennemgående har en aversion mod at opgive selv at stå for opgaveudførelsen, hvis de har penge nok til at betale, hvad det koster. Kniber det derimod med pengene, så kan udlicitering blive en udvej”, siger forskningschef Henrik Christoffersen.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password