Ministerium lyver om landbrugets sande tilstand

Landbruget har netop igen oplevet negative overskrifter i de store skrevne medier og i TV “Landbruget havde lovet at nedskære udledningen af kvælstof med 1451 tons, men leverede kun 12 tons” lød kernen i overskrifterne. De byggede på oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Det er en så grov forvridning af sandheden, at landbrugsorganisationen “Bæredygtigt Landbrug”, nu indbringer Miljø- og Fødevareministeriet for Folketingets Ombudsmand. (BL har ca. 4000 medlemmer)

Ministeriet har efter min vurdering tilsidesat sandhedspligtens vildledningsforbud, siger advokat Hans Sønderby Christensen fra Bæredygtigt Landbrug. Vildlednings-forbudet fremgår af “Kodeks VII -Syv Centrale Pligter”, som gælder for embedsmænd i centraladministrationen, siger han.

Hvad var det så for en sandhed, ministeriet undlod at fortælle om landbrugets kvælstof-udledning?

1. Når landbruget kun har leveret 12 af målet på 1451 ton kvælstof i forbindelse med oprettelse af nye vådområder og brakmarker som kompensation for den forventede kvælstofudledning, så skyldes det første og fremmest, at kommunerne ikke har leveret de nødvendige lokalplaner og taget de nødvendige initiativer.

2. Landbruget har frivilligt leveret langt over 100.000 hektar ekstra efter-afgrøder, som binder kvælstof og som også var en del af aftalen

3. Landbruget har anvendt 50.000 ton kvælstof mindre end forudsat i de beregninger, som danner basis for de kompenserende foranstaltninger, som nævnt i punkt 1.

Alle disse foranstaltninger, som indgår i den frivillige aftale og som viser, at landbruget i høj grad lever op til den, fortier Miljø- og Fødevareministeriet, og skaber dermed en helt skæv offentligt debat. Det ønsker Bæredygtigt Landbrug nu, at ombudsmanden skal slå ned på.

Poul Vejby Sørensen, cand. agro og faglig rådgiver for BL, tilføjer “Landbruget har i de senere år nedbragt udledningen af Kvælstof i vandløbene dramatisk. Derimod er forureningen med fosfor, især fra tusindvis af overløb med kloakvand fra rensningsanlæg, ikke under kontrol og det er hovedårsagen til vandmiljøproblemerne.”

Ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ubegrænset og gratis adgang til alle nyheder på Indblik.net
Jeg accepterer, at Indblik.net må sende mig nyhedsbreve, og accepterer ligeledes Indblik.net's privatlivspolitik og brug af data.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password